Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dead or Alive 5: Last Round

Dead or Alive 5: Last Round

Så er det tid til femte og sidste runde af Dead or Alive. Jonas fælder dommen

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Præcis ligesom Capcom, har Tecmo Koei en tendens til at udsende nye udgaver af deres kampspil, på sære og irregulære tidspunkter. Dead or Alive 5: The Last Round er det fjerde Dead or Alive 5-spil, og som der er kutyme for med disse små opdateringer, er der en række udvidelser og præciseringer af spillets centrale mekanikker.

Det er specielt PlayStation 4 og Xbox One-udgaven (PC kommer senere) der er af speciel interesse, fordi disse nye systemer giver mulighed for at booste grafikken, i hvad der i forvejen var et smukt spil, da det udkom i sin tid. Specielt karaktermodellerne er utrolig flotte og helt uden skarpe kanter, og tøjet er lavet af "ægte stof", og bliver løbende mere beskidt som kampens intensitet tiltager.

Dead or Alive 5: Last Round

Som det efterhånden kunne forventes, er Team Ninja specielt stolte af deres bryst-fysik, men det bliver hurtigt tydeligt, at de også har arbejdet hårdt på at rydde andre grafiske områder op. Tøj og hår ser meget bedre ud end tidligere, og har både en højere detaljegrad og et mere realistisk bevægelsesmønster end før. Alting ser sprødere ud, og Team Ninja skal have et skulderklap for at have spillet kørende med silkebløde 60 fps i en lækker 1080p-opløsning.

Dette er en annonce:
Dead or Alive 5: Last Round

Det eneste visuelle problem er, at Dead or Alive 5: The Last Round stadig har besværligheder med vægt og virkning. Det virker aldrig som om at karaktererne virkelig vejer noget, og når de bliver ramt og flyver bagover, ligner det de ældgamle ragdoll-effekter. Samtidig er der en del clipping (objekter der glider sammen), som jeg synes ødelægger illusionen en smule. Dead or Alive er stadig flere niveauer under Tekken på dette område, det er stadig det spil, der har mest vægt bag slagene.

Dead or Alive 5: Last Round

Clipping bliver også hurtigt et problem i forhold til spillets kostumer. Siden Dead or Alive er en serie hvor pigerne er hovedpersonerne på alle tænkelige måder (altså både de gode og de dårlige), er det også dem, der har flest kostumer. De mest spektakulære har detaljer der skiller sig ud (som store vinger), men fordi de ligner hologrammer som alt kan bevæge sig igennem, ender disse med at være en ringe tilføjelse. Jeg er selvfølgelig klar over, at det at opdatere den store og varierede mængde tøj og frisurer til figurerne kan være vanskeligt, men jeg havde nu alligevel foretrukket hvis Team Ninja havde skrottet de ambitiøse kostumer, og i stedet bare kørt med dem, der virkede ordentligt.

Dette er en annonce:

Ellers er Dead or Alive 5: The Last Round selvfølgelig en meget visuel titel. Hvis vi lige fortsætter med dette tema, kan du vælge at køre udelukkende med bikini-nederdele og blomster som toppe, og Team Ninja stopper ikke engang her. De kan nemlig tilbyde yderligere udnyttelse via den nye photograph-mode. Jeg forventer at nogle Xbox One-spillere vil skrige "XBOX RECORD THAT!!" i højere grad end nogensinde før.

Dead or Alive 5: Last Round

På gameplay-området har jeg aldrig været vild med Dead or Alive 5, men det er med tiden blevet bedre, og i dag er det en helt anden historie end i begyndelsen for serien. Modangrebene føles balancerede, og jeg synes det hele virker mere flydende end før. Det er dog meget små ændringer vi taler om, og medmindre du er en ekspert i kampspil, er det højest usandsynligt at du vil lægge mærke til disse. Dette betyder desværre samtidig, at hvis du allerede har spillet dig træt i de tidligere udgaver af spillet, vil The Last Round næppe genoplive kærligheden. Spiller du på den anden side meget Dead or Alive 5, og ønsker den nyeste version af spillet, med bedre grafik vel og mærke, er det så sandelig prisen værd.

Jeg vil også gerne lige nævne online-delen. Dead or Alive-serien har altid være lidt af en trendsætter i sin genre, og det startede helt tilbage med det tidligere Team Ninja-medlem Tomonobu Itagakis Dead or Alive Ultimate. Dead or Alive 5: The Last Round er heldigvis ingen undtagelse. Selvom der kun var få tilgængelige online-kampe i min anmeldelsesperiode, bemærkede jeg hvor solid online-suiten i virkeligheden er. Det vil selvfølgelig aldrig føles rigtigt for hardcore-spillerene (ligesom at et spil rundt om bordet på et fritidshjem ikke er noget en professionel bordtennisspiller foretrækker, men alligevel nyder når situationen byder sig), da der er en smule forsinkelse på forbindelsen, men jeg garanterer, at online ikke bliver bedre end det her.

Dead or Alive 5: Last Round

To nye baner er også blevet tilføjet i Dead or Alive 5: The Last Round, og heldigvis er Danger Zone en af dem. Den blev fjernet i Dead or Alive 4, og har ikke været en del af den femtes mange genudgivelser. Tilføjelsen af denne klassiske Dead or Alive-bane, vil helt sikkert behage mange af seriens fans.

Men det er ikke det eneste nye, som Tecmo Koei har tilføjet. Spillet indeholder nemlig 32 karakterer som var i Ultimate-udgaven, samt den gamle Raidou-boss og skolepigen Honoka. Sidstnævnte har modtaget al hypen (og kritikken) på forhånd, og er samlet set en blanding af alle de andre karakterer. Om hvorvidt hun er balanceret nok vil vise sig, men jeg følte ikke umiddelbart, at hun var særlig sjov at have med at gøre, og det er simpelthen fordi, at man har set det hele før.

Dead or Alive 5: Last Round

Jeg er dog sikker på, at dem der spiller Dead or Alive på højt niveau, vil gøre flittig brug af Honokas styrke. Læg nogle brugbare kombinationer oveni, og så har du en potentiel dræber. Hun er ret svær at begribe for begyndere (ja, jeg har spillet sammen med både veteraner og folk der hader genren), da hun ikke har sin egen distinkte stil. Derfor skal man kunne huske enhver evne Honoka besidder, fordi man kan ikke forudse hendes bevægelsesmønster på forhånd. Det er en smule skuffende, at der i alt kun er to nye karakterer i genudgivelsen, og de er ikke engang helt nye. Det kunne have været rart med en spritny tilføjelse til persongalleriet.

Dead or Alive 5: Last Round

Det er dog overraskende hvor meget indhold, der er pakket ned i Dead or Alive 5: The Last Round. Der er 34 fightere, og omtrent 300 kostumer at låse op for. Der har aldrig været så mange baner, der er tonsvis af forskellige modes og mekanikkerne føles utrolig polerede. Det er bemærkelsesværdigt at spillet ikke er blevet bygget til PlayStation 4 og Xbox One, men det ser stadig smukt ud. Hvis du er sulten efter kampspil, og samtidig mangler tålmodigheden til at vente på Tekken 7 eller Street Fighter V, eller ønsker den bedste version af Dead or Alive 5 - så er The Last Round for dig.

Dead or Alive 5: Last RoundDead or Alive 5: Last RoundDead or Alive 5: Last Round
HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Enormt meget indhold, finpudset spilstyring, korte loade-tider, suveræn online-del, lækker grafik
-
Dårlig kollisionsprogrammering, lydeffekterne savner tyngde
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Dead or Alive 5 med et strejf af Shenmue

Dead or Alive 5 med et strejf af Shenmue

NYHED. Skrevet af Jonas Mäki

En af de bedste ting ved Dead or Alive 5: Last Round til PC, er den store mængde af mods som er dukket op efter udgivelsen. En af disse mods er skabt af brugeren...



Indlæser mere indhold