Dead Rising 2

Jeg befinder mig hos Blue Castle Studios, Vancouver. Eller nærmere bestemt i Fortune City, midt på den brede boulevard The Silver Strip. Alle former for voksenunderholdning er indenfor rækkevidde. Stripklubber, sexklubber, casinoer... Og så den rigtige underholdning: Zombier. Horder og horder af levende døde. Hundredevis. Tusindvis. I dette område alene er der omkring 1200 individer. De stor i store klynger. Stønner, gisper, stinker. Ubehageligt, men kontrasten til det overdådige, Las Vegas-inspirerede miljø er samtidig komisk. Pludselig præsenterer spillets nye helt Chuck og jeg en lille overraskelse. Tænk hvad man kan lave med en paddel, et par motorsave og en rulle gaffatape.

Kreationen hoster i gang, og jeg begynder at padle mig igennem kødhavet. Det er bedre end enhver kajak-ferie. R-r-r-r-r-r-r-r-r-r! Husvægge og gader males med blod og slimede indvolde. The Silver Strip er en zombieklynge fattigere.

Paddelsaven er blot ét eksempel på hvordan man kan kombinere genstande for at skabe nye våben i Dead Rising 2. Når sniperrifler og revolver ikke er til rådighed, tager man hvad man kan finde. En benzindunk og en tom vandpistol bliver til en flammekaster, fyrværkeri og jernrør bliver til raketstyr, og en tøjbamse med et maskingevær forvandles med lidt behændig MacGuyver-teknik til Rambo Plys. Chuck lader sig inspirere af objekter og billeder i spilverdenen, for eksempel en filmplakat. På disse tidspunkter får du såkaldte combo-kort, hvor du kan se hvilke elementer og våben, der kan kombineres. Og så er det bare om at komme ud og lede blandt forladte butikker, gader og casinoer.

Jeg lægger paddelsaven fra mig og zigzagger videre gennem den enorme masse af haltende, jamrede zombier. Antallet er virkelig imponerende. Jeg går ind i en restaurant, og tager et skarptslebent sværd ned fra en af væggene. Det er værd at bemærke at de udødes kroppe går i stykker helt afhængigt at hvor mine slag rammer. Et mellemhøjt snurre-angreb resulterer helt naturligt i en klassisk 50/50-skæring. Sigter jeg højt kan jeg meget vel lave en Apache-inspireret skalpering. Et vertikalt hoppeangreb kløver dem på langs. Og så videre. Ingen lemlæstning ligner den anden - al afhugning sker i realtid. Effekten er dristig og skræmmende tilfredsstillende.

Næste destination er sexklubben. Herinde iklæder jeg mig et bondagekostume af kvalitetslatex, og nupper en lyserød dildo, som jeg senere borer ind i baghovedet på nærmeste døgenigt. Ikke siden mit besøg i San Andreas, har jeg følt mig så kinky. Al den grinen gør mig svedig. Det her er helt galt. Galt fedt.

Humoren gennemsyrer alt. Føler man for at iklæde sig stramme jeansshorts, damehatte, falske overskæg og leve røverlivet, så kan man det. Jeg får at vide at mantraet under udviklingen har været "yes, you can", og jeg kan se hvad Blue Castle Games mener med det. Vil du blæse hjerner ud med et haglgevær, flække zombiekæber med små dynamitstænger, eller køre motorcross med savklinger monteret på hver side af motorcyklen, så er du hjerteligt velkommen til det. Noget der slår mig ved Dead Rising 2 er at det virkelig føles mere vestligt end sin forgænger. Især når det kommer til styringen og våbenhåndteringen, der nu fungerer mere som ethvert amerikansk action-spil. Mindre omstændigt, mere brugervenligt og bedre tilpasset et højere tempo.

Men den mest glædelige nyhed ved mit besøg hos Blue Castle var annonceringen af co-op for to spillere. Man kan altså samarbejde gennem hele eventyret med en makker over Xbox Live og PSN, uden begrænsninger. Jeg og min partner kørte rullestolsrace, brugte zombier som bowlingkegler, og skabte almen ødelæggelse. Det bliver spændende at se om alt dette kaos integreres i missionsstrukturen, noget som jeg desværre ikke fik mulighed for at prøve under mit besøg. Historien vil man holde hemmelig indtil videre.

Udover co-op kommer spillet også til at indeholde mere konkurrence-orienteret multiplayer, i legeprogramsformat. Der kommer til at være en lang række spiltyper, hvor fire spillere kan kæmpe om æren. I sidste ende går de alle sammen ud på hvem der kan dræbe flest zombier, på forskellige kreative måder.

Af det jeg fik prøvet af Dead Rising 2 under mit besøg hos udviklerne, er det ikke overraskende at denne del imponerede mindst. Det ændrer dog ikke på det faktum at som helhed viser spillet store fremskridt. I efteråret venter altså ublu mængder udøde, hæftige våben og skønne samarbejdsmuligheder, hvilket meget vel kan resultuere i det sjoveste zombie-spil nogensinde. Dildoen ser jeg især frem til at stifte nærmere bekendtskab med.

Læs også vores interview med producer Keiji Inafune