Dead Rising Deluxe Remaster

Lad os være ærlige, du har sikkert allerede spillet Dead Rising før. Hvis du ikke gjorde det, da det oprindeligt blev lanceret i 2006, har du sikkert oplevet det siden, måske endda med HD Remaster i 2016. Så allerede nu er det rimeligt at sige, at Dead Rising Deluxe Remaster ikke ligefrem skiller sig ud som noget særligt. Det er et spil, der er to årtier gammelt, og som alligevel er blevet remastered to gange. To gange. Det er også netop derfor, at jeg ikke rigtig vil anmelde Dead Rising som et videospil denne gang. Jeg vil påpege et par ting her og der, men i denne Deluxe Remaster-udgave vil jeg primært fokusere på de dele af spillet, der rent faktisk er anderledes, og det drejer sig mest om ydeevne og grafik.

Ja, tingene ser meget anderledes ud denne gang. Det er faktisk et meget smukt spil, og man kan se, at Capcom tester grænserne for, hvad remasters kan tilbyde, da grafikken er helt genskabt og fantastisk. Takket være RE Engine er dette en titel, der ligner Resident Evil 4 og Dragon's Dogma 2 mere end det originale produkt, og med en sådan troværdig og grafisk kompliceret udvikling må man undre sig over, hvad der forhindrede Capcom i simpelthen at betragte denne version som en fuld remake. Og dette gælder også for ydeevnen og de tekniske elementer, for Deluxe Edition kører som smurt, indlæses hurtigt og har ellers kun få problemer undervejs. Hvad angår disse, taler vi mest om den mærkelige tekstur, der popper ind eller klipper gennem en overflade. Ellers kører denne version af Dead Rising som en drøm. Det skal den også, når alt kommer til alt, for den er 18 år gammel og har haft masser af tid til at blive perfektioneret, men det er alligevel et positivt punkt.

Næste punkt er de forskellige ændringer i livskvaliteten, der er blevet indført. Nogle af dem er reelle forbedringer, som f.eks. at brugergrænsefladen er blevet lidt venligere og lettere at håndtere, og et opdateret kontrolskema, der gør det endnu mere spændende at smadre en zombies kranie. Brugen af RE Engine ser ud til at give de samme problemer med at sigte, som vi ser i Resident Evil-spillene, hvor det føles, som om man kæmper mod kontrollen for at være præcis. For en survival horror, der næsten føles som et tema, men for en ultimativ zombiedræbende sandkasse som Dead Rising, ville det have været en stor fordel at have et mere responsivt og præcist sigtesystem, der gør det muligt for Frank virkelig at udnytte den vilde mekaniske dybde i gameplayet.

Faktisk er det stive sigte også forbundet med et andet mere traditionelt problem i Dead Rising-oplevelsen. De bosskampe, som historien konstant tvinger dig ud i, er ganske enkelt modbydelige og beviser i større dybde end nogensinde, hvorfor våbenbrug bør være en eftertanke og ikke den bedst mulige løsning til at håndtere zombier og fjender. Dette ville ikke være så stort et problem, hvis de var mindre hyppige, men det er simpelthen ikke tilfældet, og de fremhæver også et åbenlyst og massivt problem, der også påvirker en af de nye QoL-tilføjelser: autosave.

På den ene side er det fremragende, at man ikke behøver at gemme sine fremskridt fysisk, men det betyder, at man glemmer at gemme manuelle filer, som man kan ty til, hvis det bliver nødvendigt. Hvorfor skulle du have brug for det? Måske snubler man hovedkulds ind i en bosskamp uden fuld helbredsbjælke og med begrænsede våben og værktøjer til rådighed... Jep, det skete for mig, og den eneste løsning (for at redde min forstand fra konstant at blive slagtet af tre maniske fanger i en militærlastbil med et maskingevær på toppen) var enten at bide det i sig og klare opgaven eller starte spillet forfra for at sikre, at jeg er bedre forberedt på dette øjeblik, når jeg kommer tilbage. Ingen af delene var en overbevisende mulighed...

Så når man tilføjer de typiske og velkendte Dead Rising særheder (som f.eks. de funky zombier, der ofte faser gennem dine angreb, eller NPC'erne, der er mareridt at kommandere og beskytte) til de nye Deluxe Edition-specifikke funktioner og forbedringer, får man en version, der er en smule hit-or-miss. Med den massivt forbedrede ydeevne og grafik, der faktisk er på remake-niveau, må man undre sig over, hvorfor Capcom ikke bare genindspillede spillet og tog fat på de problemer, der altid har været til stede, i stedet for bare delvist at afkrydse disse opgaver og lade elementer som indlæsningsskærme mellem de mindre gameplay-områder være intakte. Er det sjovt at have adgang til de mange forskellige kostumer og mærkelige outfits? Ja, men samtidig er det stadig bare det Dead Rising, vi alle har kendt i årevis, bare med et meget mere glansfuldt lag maling.