Dead Space 2

Uhyggen breder sig mens den kolde gang snævrer ind og lader kun det absolutte minimum af lys nå det hårde metal-gulv. Isaac Clarke er den mest kompetente person, når det kommer til skadedyrsbekæmpelse i rummet, men når skadedyrene bider, spidder og kaster op efter ham, er det en meget lille trøst.

Det første Dead Space var et af EAs første spil i denne generation, der overbeviste spilfans om at de stadig havde andet i ærmet end film-licenser og årlige sportstitler. Nu er toeren på vej, og endnu en gang skal spilleren i Isaac Clarkes sko tage hånd om diverse rumværktøj og våben for at rydde lidt op i mareridtet.

Ligesom sidst er der tale om et tredjepersons-skydespil. Dead Space 2 byder på varierende grader af action, fra langsomme ture gennem mørket, der ikke kræver andet end nerver af stål, til hektiske kampe med utallige rædsler der ikke hvíler, før Clarke ligner et ufærdigt puslespil.

Historien benytter sig meget af spøgelser fra Isaacs fortid, hvilket gør et godt greb om det første spils historie en stor fordel. Dermed ikke sagt at nyankomne rum-ingeniører ikke kan finde noget at syntes om, det relativt lille persongalleri er troværdigt - og dem der ikke er forfærdelige mennesker er forbløffende lette at syntes om.

Fortællingen er også ret kompakt, godt 7-8 timer er hvad det kræver at komme igennem spillet, men det føles på ingen måde for kort. Der sker altid et eller andet - og takket være den elegante metode historien bliver fortalt gennem omgivelserne og dialog, har spillet tid til at gøre meget på én gang.

Som tidligere nævnt er Dead Space 2 et tredjepersons-skydespil, hvilket det er, men den betegnelse yder bare ikke spillet retfærdighed. Udover de instanser hvor erfaring i mere action-prægede titler gør sig gældende, kommer man som spiller også ud for mere mentale udfordringer, nogle velfungerende udfordringer i omgivelserne sætter give både pusterum og tid for paniske spillere at få pulsen ned.

Specielt bliver jeg nødt til at sætte fokus på de fænomonale ture i vægtløse rum, samt ydersiden af den kæmpemæssige rumstation. At Visceral har kunne give spilleren så meget bevægelsesfrihed men stadig gøre målene klare, er et af de tydeligste eksempler på at hver eneste milimeter af the Sprawl har været under luppen. Det kan dog gøre en lidt rundtosset når man skal lande, efter sine vægtløse legetid, men man ikke er helt sikker på om man vender rigtigt - Visceral Games har dog lavet en knap der med et snuptag retter op på den lille forhindring.

Når det kommer til våben, værktøj og Isaac Clarkes lettere besynderlige påklædning, er der meget der kan opgraderes, så der skulle være nok grund til at holde øjnene åbne for andet end syle-armet rakkerpak. Som om det ikke var nok, så er der mulighed for at få noget ekstra sprødt udstyr på din anden tur gennem Isaacs vågne mareridt.

Et punkt der ikke altid får nok fokus i spil er lyden, jo der er masser af spil med smukt musik og evigt genkendeligt stemmeskuespil, men det er sjældent at de mere anonyme dele af lydsiden er af øverste skuffe. Det er de i Dead Space 2. Hvor, hvornår og hvorfor de mindste lydinfald gør deres indtog er ikke altid sikkert, men at skrue ned for lyden i dette spil er at skrue gevaldigt ned for oplevelsen.
At jeg fremhæver de mere simple dele af lydsiden er ikke bare desperat griben efter strå, stemmeskuespillet er også af høj kaliber, og en stor del af karakterenes troværdighed hviler på samspillet mellem rollebesætningen.

Dead Space 2 er flot, ikke nok med det, det er også en repræsentation af rumstations-livet der giver mening. Ting er ikke gjort "rum-agtige" uden grund, fremtidsvisionen er tilpas fremmed, men ikke ude på en science-fiction tangent der ingen mening giver. Det oser af passion for arbejdet og en stor indsats bag kulisserne.

Denne gang er det ikke kun rædsler fra det ydre rum du skal bekymre dig om, det er også dine venner. Ja Dead Space 2 tilbyder også muligheden for at kradse alle de vigtigste organer ud af kroppen på venner og bekendte. Desværre kan jeg dog kun rapportere, at der ikke var nogle for mig at spille med. Hvis du ud af øjenkrogen har luret min karakter til spillet, vil du dog se at pakken som den er, er alle pengene værd.

Egentligt uhyggelige spil er efterhånden et sjældent syn, de findes stadig i alle mulige afskygninger, men på hylderne er de sjældent. Personligt har jeg ikke meget mod antallet af gys-fremkaldende spil i mine maskiner, men for alle der syntes der er for meget lallen rundt og for lidt rysten i bukserne vil Dead Space 2 være en lækkerbisken.
Faktisk vil jeg også anbefale spillet for jer der ikke normalt søger den slags gys og gru i jeres spil, det gør jeg nemlig heller ikke selv, men jeg havde en fantastisk tur gennem Dead Space 2. Det er en stærk start på et kæmpe spilår og har en tårnhøj koncentration af kvalitet.

Vi fortæller om multiplayer-delen, så snart vi har haft tid nok med denne.