Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
previews
Dead Space Remake

Dead Space Remake løfter klassikeren til nye højder

Vi har spillet de første tre kapitler af den kommende remake.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Med tanke på, at det originale Dead Space udkom så sent som i 2008, kan man måske godt argumentere for, at en remake er en lille smule unødvendig. Men igen, vi flyder nærmet over i remakes og remasters, så hvorfor ikke give et af de mest ikoniske survival horror-spil nogensinde endnu en chance? EA Motive har taget det elskede spil og ikke blot givet det et frisk lag maling, men også en større overhaling inden for flere gameplaysystemer. Det har resulteret i et endnu bedre spil - i hvert fald baseret på de første tre kapitler, som jeg for nyligt fik chancen for at spille på EA's kontorer i London.

HQ

Før jeg dykker ned i, hvordan denne remaster adskiller sig fra originalen, så lad mig tale om nogle af lighederne. Først og fremmest er denne remaster meget tro mod originalen fra 2008. De forskellige historiesekvenser serveres i den vante rækkefølge, omend med smukkere grafik, og det er stadig lige så skræmmende og brutalt, som da hovedpersonen Isaac Clarke for første gang kæmpede sig igennem en kødrand af skræmmende monstre på det alvorligt beskadigede USG Ishimura-skib for næsten 15 år siden.

Men da dette trods alt er en fuldbyrdet remake, har EA Motive taget sig nogle kreative friheder for at sikre, at gameplayet ikke føles gammeldags, og at de samtidigt drager nytte af den nuværende generation af hardware. Selvfølgelig, som jeg har hentydet til flere gange, er grafikken blevet væsentligt forbedret. Isaacs dragt ser meget mere detaljeret ud, Ishimura er mere skræmmende, mørkere og mere atmosfærisk end den nogensinde har været, og den måde, hvorpå lyset reflekteres af skibets overflader, bidrager nu til rædslen på måder, som aldrig tidligere var mulige. Også lyden er blevet forbedret, så den på realistisk vis giver genlyd gennem Ishimuras trange korridorer, hvilket til tider kan gøre det endnu mere udfordrende at bedømme, hvor monstrene kommer fra - særligt i de sekvenser hvor lyset er sparsomt eller helt fraværende.

Dette er en annonce:
Dead Space Remake

Det audiovisuelle er dog langt fra det eneste område, der nyder godt af den forbedrede teknologi. Ishimura er ikke længere inddelt af indlæsningsskærme, hvilket betyder, du kan spille hele spillet igennem uden på noget tidspunkt at blive afbrudt af andet end mellemsekvenser. Dead Space-serien har med sit sparsomme interface (HUD-elementerne sidder stadig på Isaacs dragt) og intelligente design altid været meget indlevende, men det er taget til et helt nyt niveau her. Det skyldes ikke mindst de mere realistiske Necromorphs. Uden på er monstrene de samme skræmmende, blodtørstige væsener som altid. Men indeni har de fået et mere avanceret skelet med realistisk anatomi, som Isaac kan smadre på et utal af måder med sine forskellige våben. Plasma Cutter vil decideret fjerne store bidder af fjenderne, mens flammekasteren smelter kødet direkte af knoglerne, hvilket gør det nemmere at fjerne specifikke kropsdele. Det er utroligt brutalt, men også en velkommen forbedring.

Forbedringerne gør Dead Space endnu mere skræmmende og får næsten denne remake til at føles som et helt nyt spil. De miljøpåvirkende sci-fi-evner (såsom kinesis og stasis) er også mere imponerende end nogensinde, og har selvfølgelig stadig stor indvirkning på dine overlevelseschancer. Men det er værd at bemærke, at monstrenes AI ikke virker til at være synderligt forbedret. De er stadig skræmmende, særligt når de angriber fra mørket eller tvinger dig til at flygte, men det faktum, at de for det meste er nemme at undvige og relativt nemme at få has på (forudsat at du rammer dine skud), tager ligesom brodden af oplevelsen. Indrømmet, jeg spillede kun på medium, men jeg tvivler på, at en højere sværhedsgrad vil gøre dem meget mere intelligente.

Dead Space RemakeDead Space Remake
Dette er en annonce:
Dead Space RemakeDead Space Remake

Men alt i alt, når jeg ser tilbage på min tid med Dead Space Remake, er det med et stort smil på læben. Dead Space er stadig en fabelagtig serie, og EA Motive viser med denne remake, at holdet forstår, at remakes skal være mere end blot den nøjagtigt samme oplevelse med forbedret præsentation. De moderniserede funktioner får spillet til at føles frisk og unikt, uden at man af den grund glemmer, at man spiller den ikoniske survival horror-titel. Konkurrencen med The Callisto Protocol fra Dead Spaces originale bagmand, Glen Schofield, bliver stor, når begge spil lancerer denne vinter, men det er i hvert fald for tidligt at afskrive Dead Space Remake.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold