Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Deliver at All Costs

Deliver At All Costs

Svenske Far Out Games lever op til deres navn med et gakket old-school arkade-actionspil, som dog mister fokus undervejs.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Deliver at All Costs kommer fra Far Out Games, som for 3 år siden blev stiftet af en gruppe af studerende fra Gøteborg, i forsøget på at fuldføre deres skoleprojekt og føre det ud i virkeligheden til et virkelig produkt. Resultatet er "Deliver At All Costs", et absurd og kaotisk kurér-actionspil, der minder om Destroy All Humans! tilsat en smule Crazy Taxi. Det kan da ikke gå helt galt, kan det vel?

Deliver at All Costs

Året er 1959, en tid med rock 'n' roll, polkaprikkede kjoler og den evige trussel om atomkrig. Her møder vi Winston Green, på overfladen en regular Joe, som meget "on brand", er 3 måneder bagud med huslejen. Han er lidt en enspænder og en opfindertype, som sidder hjemme ved køkkenbordet og fedter med modeller af raketter. Winston har brug for et job, så da han ser at kurérvirksomheden We Deliver søger chauffører, så slår han til med det samme, selv om han har hørt, at virksomheden vistnok drives af nogle lidt tvivlsomme typer. Men når alt kommer til alt, så er Winston nok heller ikke helt fin i kanten...

Winston får, lidt ad omveje, jobbet hos We Deliver og de første opgaver begynder at komme ind. Man starter "stille og roligt" ud med at skulle transportere højeksplosivt fyrværkeri, som naturligvis ikke er pakket forsvarligt ind (der skal jo spares penge) og lidt senere, skal en masse balloner transporteres rundt i byen, men der er så mange, at de gør Winstons varebil så let, at den nærmest svæver mere end den kører på vejene.

Dette er en annonce:
Deliver at All Costs
Deliver at All CostsDeliver at All Costs

Man kommer heller ikke udenom en enorm levende sværdfisk, der skal transporteres for en ung mand, der vil imponere sin kommende svigerfar, men den skal både holdes i live og også males hvid (så den dermed bliver en sjælden hvid sværdfisk), for virkelig at imponere. Eller hvad med at skulle transportere en ny statue af byens borgmester hen til rådhuset, mens man undgår en flok måger med en betydelig omgang diaré.

Ovenstående er meget tonen i Deliver At All Costs; det er gakket, morsomt og helt absurd. Det hele starter på øen St. Monique, som er inddelt i syv områder, der består af alt lige en industrihavn og en gammel bydel, til et bjerg uden for byen og en fancy strandpromenade med barer, sandslotte og lignende. Et lille stykke inde i spillet, sker der dog noget dramatisk, så man forlader St. Monique og kommer til en helt ny lokalitet, nemlig Shellington, der også består af flere forskellige distinkte områder - og turen til Shellington er ikke det eneste overraskende der sker undervejs. Hen mod slutningen, efter cirka 12-13 timer, er det som om, at spillet mister fokus og det bliver til noget lidt andet end det var i starten, og det er egentlig lidt ærgerligt. Det er som om, at Far Out Games ikke helt vidste hvad det var, de havde lyst til at lave.

Dette er en annonce:
Deliver at All Costs

Uanset hvor man er, kan det meste af omgivelserne, ganske imponerende, ødelægges. Hele bygninger falder sammen på meget realistisk vis, når man kører igennem dem, og både ens egen bil og andre biler i byen, tager også synlig skade, når de bliver ramt. Sammen med en god og "bouncy" bilfysik, så er der alle muligheder for at sprede kaos og ødelæggelse i løbet af de gakkede missioner.

Mellem missionerne kan man vælge at køre rundt og udforske omgivelserne (eller bare smadre hele bydele), hvis man ønsker det. Rundt omkring finder man kasser med penge, kister med forskellige materialer til opgraderinger og såkaldte Encounters, som er små side-missioner, der også belønner spilleren med materialer eller måske endda blueprints til opgraderinger.

Deliver at All Costs

Man kan nemlig bygge forskellige opgraderinger til ens firmabil. Det kan være en kran, der gør det lettere at laste ens bil eller automatiske og hydrauliske døre, så man hurtigere kan komme ind og ud af ens bil. De kan så også bruges til at skubbe til aggressive folk, som kommer lidt for tæt på ens bil, men det er en anden snak.

Deliver At All Costs er altså er helt gakket og minder meget om de klassiske arcade actionspil, man så tilbage i 1990'erne - bortset fra, at der faktisk er en historie gemt nedenunder alt den her kaotiske ødelæggelse. Det er her, at spillet, som nævnt for kort tid siden, mister fokus og der bliver mere fokus på at fortælle en (forvirrende) historie, end på at køre rundt og levere sjove og gakkede forsendelser. Men helt overordnet, så er Far Out Games kommet godt fra land med deres debutspil her.

Den tekniske side er også en lidt blandet oplevelse. For det første skæmmes spillet af indlæsningstider, hver gang man bevæger sig fra et område til et andet og også hver gang man går fra for eksempel et indendørs område til et udendørs område. Der er kun tale om 7-8 sekunder hver gang, men det giver en afbrydelse, som vi faktisk ikke er vant til længere.

Deliver at All Costs
Deliver at All CostsDeliver at All Costs

For det andet, er den visuelle side ret blandet. Designet er rigtigt fint, med et fedt 1950-1960'er look og hele det visuelle design er meget gennemført. Desværre er grafikken temmelig simpel og specielt karaktererne er meget stive i det med døde ansigter, stive animationer og læber, der nærmest ikke bevæger sig, når de taler. Ingen af disse ting ødelægger spillet, men de er med til at give et indtryk af en teknisk side, der ikke er helt up-to-date. Lydsiden er god, med et glimrende 1950'er soundtrack, ganske morsomme reklamer i radioen og nogle gode stemmer, der dog gentager sig selv lidt for meget i løbet af missionerne.

Deliver At All Costs er en glimrende debut fra de unge udviklere fra Far Out Games i Gøteborg. Det er et old-school arkade actionspil med nogle ganske opfindsomme missioner, som lægger op til kaos og ødelæggelse, og det store fokus på realistisk destruktion af omgivelserne er prikken over i'et. Historien kommer dog mere og mere i fokus og det sjove arkade gameplay ryger dermed mere og mere i baggrunden og spillet er generelt en smule ujævnt. Men hvis du er på udkig efter et old-school arkade actionspil, så er Deliver At All Costs faktisk ikke et helt skidt bud, som også kan fås til en fornuftig pris også.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Gennemført 1950'er design, det meste af byen kan nærmest jævnes med jorden, opfindsomme og morsomme missioner, god humor, der lægges op til kaos fra starten af, glimrende soundtrack
-
Noget ujævnt på centrale områder, den visuelle side er noget blandet, afbrydende indlæsnings-skærme, spillet mister fokus til sidst
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Deliver At All CostsScore

Deliver At All Costs

ANMELDELSE. Skrevet af Palle Havshøi-Jensen

Svenske Far Out Games lever op til deres navn med et gakket old-school arkade-actionspil, som dog mister fokus undervejs.

Konami annoncerer Deliver at All Costs

Konami annoncerer Deliver at All Costs

NYHED. Skrevet af Palle Havshøi-Jensen

Crazy Taxi møder Destroy all Humans! - det absurde 1950'er kurér-actionspil Deliver at All Costs er annonceret til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC - se den hektiske gameplay trailer her.



Indlæser mere indhold