Deus Ex: Invisible War

Husk at du kan se vores trailer fra spillet, linket finder du nederst i teksten

Da det oprindelige Deus Ex ramte ramte markedet, skabte det nogle gevaldige strømninger i overfladen. Udviklerne med karismatiske Warren Spector i centrum havde skabt en unik hybrid, som formåede at skabe en fængende spiloplevelse. En forrygende historie, der forgrenede sig mod to forskellige slutninger, mødtes i sød harmoni med et relativt dybt rollespilssystem. Nu er Warren Spectors drenge tilbage, og der er igen øst rigelige mængder kærlighed i en dampende gryde af underholdning. Undertegnede havde selv muligheden for at tale med oraklet i slutningen af sidste år, og har nu endelig fået lidt spilbart materiale mellem hænderne. Der er på mange måder tale om en karruseltur af dimensioner, hvor man hives og flås imod alle retninger samtidig.

Allerede få minutter inde i spillet kan man mærke, at man har fat i en lidt anderledes størrelse. Man sættes i en række problematiske situationer, hvor det understreges at man har fuld valgfrihed til at løse dem. Frihed er kodeordet, som åbner for et bredt spil, der virkeligt er værd at tage frem flere gange. Man kan med andre ord ikke tage en forkert rute gennem spillets vidtforgrenede net, som fører frem mod forskellige afskygninger af en slutning. Man indtræder i rollen som Alex D, og fra spillets start er man fanget i et net af løgne, forræderi og intriger. Verden er ikke kontrasten mellem sort og hvid - men i stedet et væld af grå nuancer. Warren Spector selv understregede, at det der lå ham på sinde var at skabe en overbevisende verden, hvor der var flere lag til historien. Dette naturligvis samtidig med at der var en underliggende større historie, som langsomt flød i de kanaller man som spiller åbnede. Det er med andre ord en form for ført frihed.

Verdenen i Invisible War er en knude af forskellige fraktioner, som alle kæmper om ens gunst. Alle har de deres mere eller mindre hemmelige dagsorden, og man er nøglen, som kan føre lige netop deres sag til storhed. Det står een frit for at vælge mellem disse forskellige fraktioner, som hver især taler meget overbevisende for deres gøren og laden. Netop det at man hæfter personligheder på de enkelte grupper giver Invisible War et meget mere rollespilsagtigt præg, hvor man konstant overvejer sine handlinger. Man føler sig virkeligt som den manglende brik i et stort puslespil, og det giver mange rigtigt gode sekvenser. Som det var tilfældet i det oprindelige Deus Ex, har man i Invisible War også muligheden for at udvikle sin persons færdigheder. Selve systemet er nu opbygget på en væsentlig mere brugervenlig og intuitiv facon. Man har en række nøgleområder, som man kan udvikle ved at finde beholdere rundt om på banerne. Herigennem kan man blive mere hårdfør, heale sig gennem andres døde kroppe og se gennem vægge. Man kommer hurtigt til at skulle vælge områder, hvor man vil specialisere sig, og dette vil indirekte påvirke den måde man spiller på.

Spillet er bygget op, så der konstant er flere indfaldsvinkler til de enkelte problemer. Disse veksler i spektret mellem hjerneløs skydning og lydløs snigning. Systemet fungerer utroligt godt, og er med til at gøre ens figur helt unik. Warren Spector nævnte at de havde haft en person på testholdet, som nærmest havde skabt en vampyrfigur. Han havde sneget sig rundt uden at affyre et eneste skud, og så havde han optimeret en egenskab, som stjæler energi fra andre personer. Netop denne spillemæssige vekslen og stridighederne mellem de forskellige fraktioner holder universet levende.

Desværre er der også slanger i paradis, og den mest giftige af disse er spillets kunstige intelligens. Ofte kommer man i situationer, hvor folk viser en himmelråbende stupiditet. Warren Spector indrømmede at han ikke var helt tilfreds med det endelige resultat, men at det var en omkostning de måtte betale for spillets frihed. Årsagen er først og fremmest, at man frit kan veksle mellem de forskellige fraktioner, og derved er det relativt kompliceret for AIen at kende ven fra fjende. Dertil så har AIen et handlingsmæssigt delay, som skyldes at Ion Storm gerne ville belønne folk som tog snigertilgangen. Med andre ord så får man god assistance fra AIen, så man sjældent kommer i alt for pressede situationer. Resultatet er dog relativt utilfredsstillende, og bryder meget af illusionen fra en troværdig sci-fi verden.

Et område som udviklerne selv har brugt meget tid på at opreklamere er spillets brug af lys, og man må indrømme at det ser godt ud. Fremfor at bruge statiske skygger, så bliver alt beregnet real-time ud fra de enkelte genstandes bevægelser og lyssætningens placering. Sammen med nogle lækre, varierede og detaljerede omgivelser er det med til at bringe historien til live. Desværre koster det også en del problemer performancemæssigt, hvor man må leve med lange loadetider, samt en meget ustabil framehastighed. Invisible War er på mange niveauer en imponerende bedrift, som formår at puste liv i en spændende, gribende historie. De største problemer ligger i det tekniske - et område som forhåbentligt bliver optimeret inden udgivelsen.

Hvis du allerede er abonnent kan du hoppe direkte til GRTV ved at klikke på dette link!