Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Devil May Cry 4

Devil May Cry 4

En stagneret djævels fjerde forsøg. Thomas Blichfeldt har været på actioneventyr med Nero, Dante og resten af slænget i Capcoms seneste. Nu falder dommen så...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Som få spil før, har Devil May Cry 4 fået mig til at bande af et hold, som på stort set alle punkter har lavet en omgang underholdning, der ikke kun indeholder de sædvanlige fejl og mangler, men som også er ganske tæt på at sætte nye rekorder inden for inkompetent udvikling og brug af dumme klicheer. På den anden side blødes det hele op af et godt kampsystem med masser af dybde, der specielt for fanatiske fans vil være det hele værd. Så hvad gør man?

Det hele starter præcis lige så underligt og overflødigt, som alle andre japanske spil, der tager sig selv og sit forsøg på at være MTV-kølige, lidt for seriøst. Skønsang fylder højttalerne i min fladskærm, men der er ingen kontekst at spore, og man har ikke en jordisk chance for at finde ud af hvad der foregår og hvorfor. Typisk japansk, velsagtens.

Da jeg endelig selv overtager kontrollen, er jeg stadig i tvivl om, hvad det hele skal betyde, men jeg bliver i det mindste bedt om, at hakke nogle tilfældige fjender til plukfisk, og det kan jeg i det mindste forholde mig til. Normalt ville den totale forvirring kunne undskyldes med et tempofyldt actionspil, men den holder bare ikke her, når Capcom ikke har kunnet modstå fristelsen til, hver halve time at afbryde det hele med såkaldte historiesekvenser.

Resultatet er i hvert fald omtrent det samme, som hvis jeg gav dig ti forskellige stikord, bad dig hakke dig igennem et tilfældigt spil, og du så ellers pausede hver halve time, for selv at brygge noget, der mindede om et plot, sammen. Det er ganske forvirrende, og gøres kun værre af den snigende mistanke om, at drengene hos Capcom i sit vanvid, selv har troet på, at der skulle være en historie at finde i rodebunken.

Dette er en annonce:

Lavinen af irritationsmomenter fortsætter dog, og selv da jeg havde fundet mig til rette med ikke at have den fjerneste anelse om, hvad der foregik eller hvad der skulle ske, havde jeg i det mindste et velfungerende actionspil at se frem til, ikke? Velfungerende er måske så meget sagt, for når så små ting som beskrivelserne af de specialtricks, man kan købe sig til, er forklaret på mest vanskelig vis, giver det altså en dårlig smag i munden, specielt med tanke på, hvad der kan gå galt de resterende spiltimer.

"While on the ground, press RB+back to forward on LS+Y". Hvad pokker betyder det? Måske kunne jeg finde ud af det, hvis jeg tog mig tid til at afkode de gådelignende instruktioner, men i midten af et heftigt actionopgør? Det virker næsten som om nogen bevidst har prøvet, at modarbejde enhver med et joypad mellem hænderne. Specielt ærgerligt er det fordi de knapkombinationer, som Devil May Cry 4 forsøger at beskrive, i virkeligheden ikke er svære at bruge. Igen kan det lyde som en petitesse fra en mavesur anmelder, men ligesom den savnende kontekst i historien, bør de manglende instruktioner til specialbevægelserne holdes op mod, at dette er et spil, der bryster sig af et engagerende og tilgængeligt kampsystem.

Resten af pakken er knap så frustrerende, og føles i stedet blot som at tage med en tidsmaskine tilbage til, da jeg første gang gjorde bekendtskab med Devil May Cry-serien. Kameraet virker som hængt op på bastante stålwirer, der uanset hvor meget du rykker i den ene analoge styrepind, helst bliver, hvor det altid har været. Er kameraet derfor blevet glemt bag en mur, er det bare ærgerligt. Et helt almindeligt og næsten standard auto-save-system, er der heller ikke blevet plads til, men er i stedet blevet erstattet med et der med bare to forkerte knaptryk, sender dig tilbage til startmenuen, naturligvis uden at have gemt noget som helst. Tusind tak, Capcom.

De få opgaver, der er ment som et krydderi til de mange kampe, svinger fra uinspirerede til decideret hånende i deres mangel på opfindsomhed. I en af spillets knapt så snedige opgaver, oplevede jeg således at straffen for at fejle, hvilket var afgjort ved rent tilfældighed, skal jeg lige nævne, var, at jeg hver gang skulle løbe i cirkel i tredive sekunder for at undslippe to laserstråler. En lignende dum oplevelse er ikke set siden Atari lancerede E.T. på Atari 2600 for 26 år siden, og jeg kan kun håbe på, at der går ligeså lang tid, før vi igen skal gennem sådan en torturmølle.

Dette er en annonce:

Og måtte spilguderne vise dig nåde, hvis du skulle fare vild, for intet, absolut intet indikerer, hvor du skal hen, hvilket specielt er et problem, fordi mange af de samme områder skal besøges flere gange.

Med alle disse mange problemer og de mange liniers tekst, der beskriver disse problemer, vil jeg ikke kunne klandre dig for at tro, at jeg mener, at dette er årtiets hidtil dårligste spiloplevelse - det ville dog være forkert, ganske forkert.

På trods af det hobende antal af idiotiske designvalg, inkompetence og modvilje til at lade sig inspirere af det sidste årtis spiludvikling, er der her et element, der gøres bedre end hos stort set alle andre konkurrenter, nemlig at dele håndmadder ud.
Der bydes ikke kun på et dybt kampsystem, men også på semiintelligente fjender, der kræver hver deres strategi og oftest optræder i et stort antal. Bedre bliver det kun af at de opgraderinger, der kan foretages mellem hver bane, ikke kun gælder våbnene men også selve bevægelserne, man har til rådighed.

Kombineres det hele, har man et kampsystem, der med den rette ekspertise, giver mulighed for de mest blærede og krævende kampe på denne side af Ninja Gaiden - og det er alene med Nero, figuren man starter med. Ikke overraskende er Dante også at finde senere hen, og med hans fire forskellige stilarter, samt det måske mest overdådige våben i spilhistorien, er der nærmest uendelig dybde for alle, der søger det.

Devil May Cry 4 er et underholdningsmæssigt kaos, der på den ene side vil være i stand til at drive enhver til vanvid med sine mange problemer, mens andre, primært fans af serien, vil føle sig godt underholdt. De fleste af problemerne skyldes en modvillig udvikler, som ikke har haft lyst til at rykke sig en tomme siden det første spil, og derfor kan jeg ikke lade være med, at undre mig over, om dette ikke ville have gjort sig bedre som seriens svanesang på PlayStation 2. Som det er nu, er Devil May Cry 4 en oplevelse kun tiltænkt seriens faste fanbase, og måske en håndfuld stædige action-aficionados.

Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
Devil May Cry 4
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Udfordrende og dybt. God genspilsværdi.
-
Forfærdelig historie. Ingen auto-save-funktion. Uoverskueligt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • A_Wesker
    (denne anmeldelse er af PS3 versionen) Tro det eller lad vær, men denne anmeldelse er kun blevet til noget fordi vi her hjemme hos Vasquez og mig... 8/10
  • Knighfer
    Capcom er nok en af de spille firma, som er kendt for mange fantastiske spil serie. Street Fighter. Resident Evil. Megaman. En masse fighting... 9/10
  • The Pez Dispenser
    Siden ps2 har devil may cry spillene huseret derude. Personligt var jeg ret stor fan af det første, trods et rimeligt fesent kamera. De... 8/10
  • Storm the Gamer
    Devil May Cry 4 er det første DMC jeg har prøvet. Jeg havde aldrig hørt om de andre 3 i mit liv, men alligevel må jeg sige, at selvom Devil May... 9/10
  • Nike
    Devil May Cry serien har været meget igennem. Devil May Cry 1 definerede Hack & Slash genren, og nok det bedste spil i serien. Devil May Cry 2... 9/10
  • Riiser
    Mig og Devil May Cry har en historie sammen. DMC har været en ven der altid har hjulpet mig med gåsehud og aggresioner og andre gange har givet mig... 9/10

Relaterede tekster

Devil May Cry 4Score

Devil May Cry 4

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

En stagneret djævels fjerde forsøg. Thomas Blichfeldt har været på actioneventyr med Nero, Dante og resten af slænget...



Indlæser mere indhold