Diablo 2 er Blizzards opfølger til Action-RPG´et Diablo 1996, og det bringer spilleren med tilbage i kampen imod den ultimative ondskab, nemlig Diablo, djævelen selv. Med et simpelt, dog fængende gameplay, byder Diablo 2 på uhyggelig action og sværdsvingende eventyr, hvor man som en af de fem karakterer, skal igennem flotte landskaber imod et væld af skabninger direkte fra helvedes dybe afgrunde. På trods af den lidt aldrende grafik, er Diablo 2 helt klart et spil som de fleste gamere bør have stående på hylden.
He is back!
Det er efterhånden 3¢ år siden at Diablo kom på gaden herhjemme. Som helten skulle man frelse den lille by Tristam fra den ondskab, der spirede op fra den gamle katedral lige uden for byen. Og man gjorde det. Man fordrev ondskaben og for at forhindre den i at brede sig igen, forsøgte man at fange den i sin egen krop, ved at placere den røde juvel, indeholdende Diablo, i panden på sig selv. Desværre kunne selv det modigste hjerte ikke holde den stærkeste ondskab fanget, og Diablo genvandt kontrollen og vandrer nu igen. Imod øst. Imod de to fængsler, der holder hans brødre fanget. Med brødrene befriet, vil der atter være helvede på jorden.
Som sagt er Diablo 2 fortsættelsen til Diablo fra 1996, og byder på 4 acts, med 4 nye byer og adskillige enorme landskaber fra lige fra ørken til sump. Hver enkelt act skulle efter sigende fylde lige så meget som hele verdenen i Diablo gjorde, og helt ved siden af er det ikke. Et hav af nye monstre, nogle få gengangere, tonsvis af nye og eksotiske våben og sidst men absolut ikke mindst 5 nye karakterer.
De fem nye karakterer.
I starten af spillet får man valget imellem at spiller enten Amazon, Barbarian, Sorceress, Paladin eller Necromancer. Hver karakter har sine fordele og ulemper, Barbarian excellerer for eksempel i nærkamp, men kan ikke for meget over for et større antal fjender samtidigt. Sorceress derimod får opbygget et stort arsenal af formularer efterhånden, for eksempel Fireball, der har et stort effekt område. Men Sorceress må oftere flygte end at tage kampen op - hun er simpelthen for svag til nærkamp.
De forskellige karakterer er godt varierede, og supplerer hinanden perfekt i et multiplayer spil.
Barbarian:
Barbarian repræsenterer den rå kraft I Diablo 2. Han går lige på og hårdt, gerne med et tohåndsvåben I hver hånd. Hans færdigheder er blandt andet kamp med 2 våben, dobbelt angreb (bruger mana), Berserkergang og kampråb, der skræmmer fjenderne, og ved højere level kan skade dem.
Sorceress:
Sorceress er Diablo 2´s magiker. Hendes repetoire af formularer indeholder kulde, ild og elektricitet som hun mestrer uden lige. Sorceress er meget svag i starten, men kan gå hen og blive en af de bedste venner og frygteligste modstandere i spillet.
Amazon:
Amazon er en spydsvingende armeret kriger. Hun viger ikke tilbage for at bruge bue, og har en række færdigheder der forbedrer både hendes spydkamp og hendes pile, for eksempel Fire Arrows, Cold Arrows, og diverse kamptricks med sit spyd. Hun er ligesom Sorceress temmelig dødelig på afstand.
Paladin:
Paladin er en hellig kriger, som mestrer sværdkamp og hjælpende magi. Han har et væld af magiske auraer, som kan komme hans følge og ham selv til gode i og uden for kamp. Han er en næsten uvurderlig del af en gruppe eventyrere, idet han kan hele folk. Paladin har også store fordele imod Undead monstre.
Necromancer:
Necromancer mestrer de dødes magi. Med en håndbevægelse kan han rejse skeletter og golems fra ligene på hans nyligt nedlagte modstandere, og de vil kæmpe for ham til de dør i kamp igen. Visse skeletter og golems kan endda kaste magiske spells, udfra deres egen mana.