Da Diablo II udkom for godt og vel et år siden, var jeg blandt de første mennesker i køen foran butikken. Det var med rystende hænder pakken blev åbnet og spillet installeret. Jeg har stadig skuffelsen rungende i baghovedet. Hvor var forbedringerne? Hvorfor var spillet grimmere end sin 3 år ældre forgænger? Hvorfor havde Blizzard genbrugt det meste af musikken? Det er spørgsmål jeg stadig ikke har fundet tilstrækkelig gode svar på, men hvis Lord of Destruction skal opfattes som et plaster på såret, ja så føler jeg mig pludselig fuldstændig mumificeret. Expansion packen retter stort set alle problemer jeg havde med origianlen, og tilføjer så meget nyt at Blizzard?s mesterlige Starcraft ekspansion Broodwar kommer til at ligne et amatøragtigt venstrehånds arbejde.
Opløsningen op
Det første man opdager efter langt om længe at have fået spillet installeret (mere om det senere), er den forbedrede opløsning. Umiddelbart lyder et løft fra 640 x 480 til 800 x 600 ikke af så meget, men kors hvor bliver man overrasket når spillet starter op. Ikke nok med at den ufatteligt grumsede grafik er forsvundet, så virker de forskellige monstre jeg tidligere opfattede som dårligt designede nu rigtig flotte. Den højere opløsning er ikke blot en grafikmæssig nydelse, men giver også spilleren taktiske fordele der tidligere ikke var mulige. Overblikket er større og da der samtidig er tilføjet et minimap, som vi kender fra strategi spil, kan man endda følge med i kampene på skærmen uden at blive totalt forvirret. Ejere af 17 tommer og større skærme vil prise Herren for den højere opløsning.
Intro mestrene
Blizzard og Westwood er efterhånden de eneste tilbage der har pengene og lysten, til at lave ordentlige videosekvenser til deres spil. Hvor Westwood med større og mindre held bruger rigtige skuespillere i deres altid hylende morsomme videoer, har Blizzard valgt at bruge rent computer genererede sekvenser, og det klarer de som altid med bravour. I introen til Lord of Destruction ankommer Baal til de nordlige barbar beboede dele af landet. Her vil han bemægtige sig worldstonen, som beskytter os mod helvedes styrker og bla bla bla... I kender historien. Han er den onde og han skal have tæsk. Baal viser os også hidtil ukendte dele af sin personlighed, som f.eks. at han har en aldeles glimrende humoristisk sans på sin egen lidt makabre måde. Video klippene i spillet er så ufatteligt godt lavet, at man kun kan håbe Blizzard får lyst til at lave en film ligesom Square med Final Fantasy, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om hvem af de to der vil levere det bedste produkt.
Tonerne i Diablo II var et stort deja vu fra det oprindelige spil. Samme musik med lidt forvrængede effekter smidt ind, og i det hele taget ikke noget jeg vil klappe i hænderne over. Jeg skal lige godt love for de har lært deres lektie. De nye kompositioner lader ikke mange klassiske mesterværker noget efter. Faktisk er musikken næsten ligeså god som i Blackisle og Bioware's rollespil, men også kun næsten. Der mangler lige det dynamiske aspekt. I Lord of Destruction kører musikken nemlig bare derudaf, så selvom du er midt i en hektisk kamp kan musikken godt være rolig af afslappende. Det virker meget bedre i f.eks. Icewind Dale hvor musikken skifter afhængigt af hvilken situation du er i.
Hvordan man forbedrer det perfekte
Det er hvad jeg føler Blizzard har gjort ved interfacet i Diablo II. Umiddelbart kunne jeg ikke se fejl eller mangler nogen steder, men heldigvis kunne de da selv. For det første er ens stash blevet fordoblet hvad angår plads og mangedoblet hvad angår pengebeholdningen. Desuden er item sets blevet ændret så man ikke længere skal vente til hele sættet er samlet for at få del i den ekstra bonus. Jeg har desværre kun to dele af Sigon sættet, og før expansion packen gav det mig ingen bonus. Efter installationen giver de pludselig en 10% life stealing bonus oven i hatten. En særdeles kærkommen tilføjelse. Af andre små ændringer kan nævnes en repair all knap så man slipper for at bladre igennem alle sine våben for at reparere dem, samt W tasten der gør at man straks skifter mellem to våben kombinationer.