Diablo Immortal

Det føles efterhånden som en evighed siden, at Diablo Immortal blev afsløret ved BlizzCon i 2018 via en annoncering som vil gå over i historien igennem den ikoniske "do you guys not have phones"-linje. Men det var altså næsten fire år siden, og nu er Blizzard Entertainment, med hjælp fra NetEase, endelig kommet til slutningen af et langt, sejt træk. Spillet er parat, og ankommer nu ikke bare på iOS og Android, men også til PC, og det er i øvrigt hele verden over. Udgivelsen er faktisk i morgen, og jeg har selv i flere omgange spillet både alpha og beta, og har sagt det samme hver gang; det her spil er så meget mere end den tåkrummende afsløring for fire år siden. Ja, faktisk er det et virkelig, virkelig godt Diablo-spil.

For ja, det er værd igen at berøre den stigmatisering der omkranser Immortal, som er det uomtvistelige faktum at dette er et mobilspil. Det betyder at der er touchscreen-styring, et begrænset kommunikationssystem, gameplay designet omkring sessioner på cirka 20 minutters spilletid her og der, og naturligvis free-to-play og de dertilhørende mikrotransaktioner. Jeg ved det, alle disse termer får det til at risle koldt ned ad ryggen, og med god grund, og derfor er det værd at slå fast igen og igen, at det her er et Diablo-spil, et sandt Diablo-spil.

Og med det mener jeg at du gebærder dig her præcis som i seriens resterende kapitler. Det er her alt sammen, om det så er adskillige unikke karaktertyper at spille som, et utal af storslåede lokationer fyldt til renden med missioner, udfordringer og uendelige varianter af ret mange fjender, dybe Dungeons med svære, unikke bosser, dusinvis af særlige evner og naturligvis vildt loot, som kan bruges til at skabe varierede builds konstrueret omkring særlige strategier. Dertil kommer et mildest talt imponerende antal sværhedsgrader, som kan bruges til virkelig at skræddersy oplevelsen. Og vi er ikke færdige, for oven i det skal du lægge en fuld kampagne ind. Hele Diablo-kerneoplevelsen er her, men måske uden de barrierer der ofte gør at serien kun appellerer til de hårdkogte. Jo, der er da områder der kræver et specifikt niveau, men pointen står stadig; du kan kaste dig hovedkuls over en traditionel Diablo-kampagne fra det øjeblik spillet låses op.

Det der med at fjerne eksisterende barrierer er et tema hele vejen igennem, da der er meget få ting der reelt set holder dig tilbage som spiller. Hvis du er den type der elsker at grinde for at få et specifikt våben, eller en rustning, så har Diablo Immortal alle de værktøjer der skal til via gentagelige Dungeons med unikt loot. Ligeledes hvis du leder efter et spil der bare underholder i toget på vej til arbejde, så kan spillet let akkommodere det med korte missioner, hårdtslående Dungeons og muligheden for at lukke spillet ned uden at miste fremgang.

Hvorimod mekanikker, systemer og strukturer gør et solidt stykke arbejde ud af at byde dig velkommen, så bliver jeg dog samtidig nødt til at sige, at historien er en kende indviklet at sætte sig ind i, særligt hvis du kommer udefra. Den foregår imellem Diablo II og Diablo III, og der er masser ekstra historie at forstå før du rigtig kan følge med. RPG-systemerne kan også fremstå komplekse i starten, men her er problemet ikke nær så relevant, eftersom man hurtigt lærer hvad der skal hvorhen.

For veteraner så vil dette dog nærmest øjeblikkeligt være et spil der konsekvent overrasker med sin dybde, og aldrig i løbet af den tid jeg har tilbragt med det har det virket grådigt, eller glubskt i forhold til den måde det respekterer min tid på. Som jeg allerede har nævnt er der altså mikrotransaktioner, det kan vi ikke komme uden om, og de er tætforbundet med kosmetiske ændringer, men der er også premium valuta, som byttes til Gems, som kan byttes til bedre loot i multiplayer, og Elder Rifts. Det er vel, på sin vis, pay-to-win, men for at være helt ærligt er det den kooperative oplevelse der har interesseret mig, og her er det på sin vis lige meget hvor meget andre spillere har betalt, og jeg følte aldrig at spillet krævede at jeg investerede noget som helst. Taget i betragtning at spillet er gratis, så genererede mikrotransaktionerne mig ikke nær så meget som jeg havde frygtet, selvom nogle måske vil komme efter Blizzard for at lade valuta gå til Gems, som i sidste ende bliver til bedre loot.

Det solide gameplay, den stensikre tekniske ydeevne, måske er det på grund af NetEases erfaring med mobilspil, at Blizzard virkelig har kunne levere en hårdtslående oplevelse her. Hele spillet er så utrolig poleret fra start til slut, og på vores testtelefon, en iPhone 11 Pro, kørte det i 60fps på Ultra uden problemer overhovedet. Spillet dræner ikke engang batteriet.

I forhold til multiplayer, så er det nu ret sømløst at finde venner at spille med, og du kan altid finde hjælp hvis du skal igennem en specifik Dungeon, eller en Elder Rift. Der er også Cycle of Strife, der belønner de bedste spillere på hver server, og som har sit eget klansystem. Det er lidt MMO-agtigt, men indtil videre er det på en god måde. Desuden skal det også nævnes her, at det at spille med en controller er en hel del mere responsivt nu end tidligere.

Tidligere snakkede jeg med en af designerne bag, Scott Burgess, og han står fast på sin ambitiøse udtalelse om, at de ønskede at lave et af de bedste mobilspil nogensinde. Det er endnu svært at sige, men det er dog værd at pointere, at Diablo Immortal er dybt, komplekst, udfordrende og smukt at se på. Det kører upåklageligt, har bundsolid multiplayer support, og står ikke til at blive kedeligt lige med det samme. Måske ender Burgess med at få ret? Han er i hvert fald tæt på.