
Die Hard: Vendetta er det seneste spil der skal forsøge at rette op på en lang række af middelmådige Die Hard spil der gennem årene har pint spillere rundt om i verden. Die Hard: Vendetta kunne sagtens have været et godt spil da det har utroligt mange gode idéer men desværre ødelægger dårligt programmeringsarbejde alt for spillet.
Spillet tager sit udgangspunkt et antal år efter den sidste film, og John McClane er gået på pension og hans datter Lucy McClane har netop også tiltrådt i politiets rækker. Der går ikke mange sekunder inden Lucy bliver taget til fange af en flok forbrydere med det velkendte efternavn Gruber - hvornår lærer kvinder at passe ordentligt på sig selv? - så gode gamle farmand må til at uddele virtuelle tæsk. Der går ikke mange sekunder fra du overtager rollen som den uheldige betjent John McClane til du første gang løber ind i Officer Powell som sjovt nok kun bevæger sit hoved når du er i nærheden af ham. Resten af personerne i spillet er dog af lang bedre animationskvalitet end dette, men man burde forvente at der var gjort noget ekstraordinært ud af hovedfigurerne i dette FPS-spil.
I Die Hard: Vendetta er der gjort meget ud af at man kan snakke med næsten alle ikke-fjendtligt personer i spillet og dette er helt klart et plus da man så fornemmer at man virkeligt er med i endnu en Die Hard film. Desværre ødelægges oplevelsen af der kun er én person i spillet der har den samme stemme som i filmen, og det er Officer Powell - spillet af Reginald Vel Johnson. Det faktum at John McClane ikke har Bruce Willis stemme er sørgeligt, men alligevel en god indikation af den svingende kvalitet i spillet - for godt nok er imitatoren god til at efterligne stemmen, men det er altså ikke Bruce Willis. Resten af lydsporet i spillet er heller ikke noget der er så gennemarbejdet, som man kunne ønske sig - eksempelvis er der ikke den nævneværdige forskel i lyden på om man bruger en raketaffyrer i en lille indelukket rum eller om man befinder sig udenfor. Det skal dog nævnes at når man er i nærheden af andre mennesker, at man så kan høre deres fodtrin og på lyden hvilken vej de går - en ganske rar detalje, men slet ikke nok til at få lyden til at fremstå som noget godt.
Noget af det Die Hard: Vendetta gør et stort nummer ud af er at mange af tingene i spillet har en auto funktion - eksempelvis auto-aim og auto-jump, dvs. spillet sigter altid våbnet mod den nærmeste fjende og spillet får automatisk din helt til at springe på de rigtige tidspunkter når du løber ud over en kant. Desværre er disse to funktioners implementering langt fra fejlfri. Eksempelvis er der ingen grund til at benytte sig af zoom funktionen på sin snigskytteriffel, da auto-aim funktionen sikrer dig at du altid rammer den mand du gerne vil ramme. Derimod er autohop funktionen ganske behagelig at have til sin rådighed. Problemet er så bare at banernes design er lavet sådan, at man stadigvæk har behov for en "hop" knap for overhovedet at komme igennem ens nuværende mission.
Die Hard: Vendetta er bestemt ikke udelukkende en katastrofe for spilmarkedet, da det på nogle punkter lyser op som en funklende stjerne. Her tænkes specielt på muligheden for at snige sig om bagved fjenderne og på denne måde tage dem som gidsler og så håbe på at de andre fjender lægger deres våben fra sig. Derudover låner spillet også lidt af Max Payne’s bullet-time begreb men har her selv kaldt det hero time. Der sker det, at tiden omkring dig går langsommere men du bevæger dig stadigvæk i normalt tempo når man vælger at benytter denne hero time. Problemet med dette hero time er bare, at eftersom spillet har auto-aim slået til som standard, så har man slet ikke brug for hero time. Heldigvis kan man dog slå auto-aim fra så man opnår en mere realistisk spiloplevelse, men problemet er bare at man ikke gider rende rundt uden auto-aim fordi spillets styring har sine problemer i ny og næ.
Spillet byder på fire forskellige multiplayer modes: Deathmatch, Team Deathmatch, Capture the Badge og King of The Hill. Hvor du i de to første spiller indtil du har opnået et hvis antal dræbte - ikke noget specielt nyskabende ved disse modes. I Capture The Badge skal du få fingrene i modstanderens politiskilt og sørge for at han ikke får fingrene i dit skilt. King of The Hill giver dig points for at befinde dig på nogle specielle steder og det gælder så for dig om at holde de andre væk fra disse steder og samtidig undgå at dø. I takt med at du gennemfører flere og flere missioner i spillets single-player del åbner du for endnu flere baner du kan spille på i multiplayer-delen af spillet.
Bits Studios har formået at lave det bedste Die Hard spil til dato med Die Hard: Vendetta. Problemet er bare, at der stadigvæk er meget lang vej før der er et Die Hard-spil som man kan anbefale alle Xbox spillere at gå ud og købe. Med Die Hard: Vendetta er der nemlig kun et spil som man kan anbefale at hårdkogte Die Hard fans går ud og køber til fuld pris. Hvis du derimod ikke er hårdkogt fan af John McClane, så bør du lige kigge dig omkring på spilhylderne.