Kender du den caraibiske ø Tropico? Nej, vel? Ikke desto mindre er det her, du snart skal regere som suveræn diktator. Spillet Tropico, et krydret mix af management, simulation og strategi, serveres under varme himmelstrøg i en ikke særlig fjern fortid. Dengang, hvor små diktatorer kunne overleve i Koldkrigstidens magtbalance mellem det kapitalistiske USA og det kommunistiske USSR...
Inspiration
Det lille firma PopTop Software står bag udgivelsen af Tropico, som ser ud til at forny genren på en lang række punkter. Men det er først og fremmest emnet, som firmaets grundlægger Phil Steinmeyer brænder for. Efter flere ophold i Sydamerika blev han interesseret i at lave en simulation af en bananstat og efter den store succes med RailRoad Tycoon II var muligheden for at opfylde drømmen til stede. Han udvidede staben og gik i gang med spillet, som snart skulle vise sig at være en større satsning end forventet. Spillet er blevet til et singleplayer-byggespil, der minder om en blanding af bla. Sim City, The Settlers og det gamle Sid Meier-spil Colonization.
Som diktator for Tropico, en lille caraibisk ø, skal du bygge et væld af bygninger, som dine undersåtter kan bo, besøge og arbejde i. Men spillet indeholder mere end det. Hver af dine op til 500 indbyggere er individer med livshistorie, uddannelse, politiske synspunkter og med potentialet for at blive den næste oprørsleder. Det politiske liv er jo hele humlen i de sydamerikanske tilstande, som Tropico simulerer, og derfor bliver der også et omfattende politisk system, som skal balanceres. Eller i det mindste holdes nede med hård hånd. Det hele er naturligvis lavet med 3D-grafik-elementer og en kraftig zoom, så du kan komme meget tæt på dit nye ørige og dets beboere. Netop den imponerende grafiske detaljerigdom har været hovedårsagen til Tropicos forsinkelse, men vi har netop fået fingre i en grovkornet tidlig version af spillet, som forventes at udkomme allerede i maj måned.
Zoomet ind på Tropico
Tropico bruger en ny version af det S3D-grafiksystem, der lå til grund for Railroad Tycoon. Grafikken er dog forbedret, og simulationen er anderledes kompliceret. Det er muligt at se hele dit tropiske paradis eller at zoome ind, så du kan læse grafittien på dine bygninger eller se, om det er bananer eller cigarer, der er stablet på din havn, klar til at blive eksporteret for hård valuta. Ud over detaljegraden er variationen også ganske imponerende: Der er omkring 60 forskellige bygninger, og flere af dem har udvidelser eller variationer. Bygger du f.eks. et hus, er det muligt at vælge mellem fire forskellige udseender. Variationen er vigtig, for når man har bygget mange ens bygninger, bliver resultatet ofte ensformigt og typeagtigt. Faktisk kan man kun være ked af, at PopTop, efter at have åbnet for denne pose, ikke øser mere ud af den, men der er ingen planer om at udvide endnu.
Landskabet er også, som man efterhånden forventer det - i 3D og muligt at omforme. Bygger du en mine, vil dine arbejdere efterhånden efterlade sig et uskønt hul i jorden, og jorden bliver altid planet før ethvert byggeri. Og det hele ser naturligvis bedre ud, hvis man har et 3D-kort som understøttes af spillet. Alt er teknisk fint, men også med en vis æstetisk tæft, for Tropico ser godt ud. Overfladen på et simulationsspil som dette er meget vigtig, for det er her, stemningen skabes, og der er masser af stemning i spillet. Derfor er det helt sikkert også et spil, som kæresten eller vennerne vil komme over for at kigge og grine med på, og det er slet ikke så dårligt. For humoren skal mest findes i overfladen: Phil Steinmeyer kalder Tropico for et 'bygge-spil med en humoristisk tone'. Selvom det er den politiske del af spillet, han henviser til, er Tropico for det meste en optimeringsopgave, ligesom alle de andre spil i genren. Men hvem vil ikke hellere optimere på en solbeskinnet tropeø, hvor baren ser indbydende ud og hvor Conchita danser i natklubben?
Simuleret gameplay for alle...
Under overfladen gemmer sig et spil, der kan beskrives som en blanding af Sim City, The Settlers og The Sims (de tre S'er). Det har været PopTops ambition at skabe et spil, der rummer de bedste elementer fra de tre andre 'skoler' inden for simulations/management-genren. Det olympiske niveau er opretholdt som i Sim City: Her bestemmes ovenfra, hvilke slags bygninger der skal bygges i hvilke områder, og spilleren forsøger at få byen til at hænge sammen på et overordnet niveau. Der skal være mad til indbyggerne, produktion til eksport og alle de andre funktioner, der får et samfund til at fungere: Skoler, læger, politi osv. Denne del af spillet er stort set færdig i preview-versionen og fungerer udmærket, omend det inden for den relativt korte tidsramme (allerhøjst 70 år ved magten) er meget svært at opnå en industriel revolution, endsige få bygget det fodboldstadion, vi alle drømmer om at rejse for vores lokale hold.
Der er mange bygninger - lige fra landbrug med syv forskellige afgrøder, kvæg- og fåreavl, miner, fabrikker, der fremstiller f.eks. rom eller cigarer, klinikker, kirker, natklubber og barer, fremmede militærbaser, lufthavne og turistindustri og meget meget mere. Placeringen af de forskellige bygninger har betydning for en lang række forhold, fra kriminalitet til turist-appeal ligesom i Sim City. Pengene til alt dette byggeri kommer i en lind strøm, først og fremmest fra eksport, hvilket måske er en anelse urealistisk, selvom det virker inden for spillets rammer.