Dirt Rally

Vi er lidt konservative når det kommer til rally. Vi husker de gode gamle dage da Carlos Sainz, Colin McRae, Richard Burns og Marcus Grönholm tilbød aggressiv, voldsom kørsel i løbet af de første få år af århundredet. Mere endnu, end den senere Sebastian Loeb æra, hvor Franskmanden dominerede sporten med hans egen stil af kontrolleret og nøje målt kørsel. Helt sikkert en vindene stil, men vi nød virkelig udskridningerne, det ekstreme gashåndtag og uforudsigeligheden og den kompromisløse attitude, som kørere som Sainz og McRae gav os.

Vi kan lide risikovilligheden, den racermentalitet Colin McRae levede for. Vi mødte den Skotske WRC mester én gang for udgivelsen af Colin McRae Rally 2, og hans ord, udtalt mens vi prøvede en preview udgave af spillet, som bar hans navn, huskes stadig som var det i går. Han synes vi tøvede for meget. På hans stille ydmyge måde virkede han lidt irriteret over, at vi ikke kørte hurtigt nok. When in doubt, put the pedal down, opfordrede han os år tilbage. Et lidt sindssygt råd, men siden da har vi prøvet at køre med det i bagtankerne, hver gang vi har spillet et af de mange rallyspil, der er kommet og gået over de sidste femten år.

Siden Comemasters udgav Toca 2 har vi længtes efter en mere strømlinet ræser simulering fra det talentfulde Britiske studie, men vi har ventet forgæves i årevis. I løbet af årene har Codemasters i stedet været rimelig åbne omkring det faktum, at de har villet appellere til et bredere publikum, og positionere deres spil et sted i grænselandet mellem decideret simulering og ren arkade ræs, og det har de gjort via spil som Dirt serien, Colin McRae, Grid, og F1. Det er en svær balancegang. At prøve at gøre hardcore fans, som længes efter en simulering, glade, mens man samtidig også prøver at appellere til spillere som aldrig har været i nærheden af en rigtig ræser oplevelse, og som vil have noget, der er lidt nemmere at styre.

Så da Codemasters annoncerede at de arbejde på en fuldt udbygget rally simulator, blev meget glade. Og vi var lige så glade for at høre, at de havde hyret en masse erfarne simulation-udvikler veteraner med erfaring fra iRacing og Richard Burns Rally, til at programmere et helt nyt system til dækfysik. Dirt Rally blev udgivet kort efter på Steam Early Access, og vi kastede os øjeblikkeligt over spillet da det blev tilgængeligt.

Noget, der er sandt for alle nutidens bedste simulatorer - Rfactor, iRacing, og Assetto Corsa - er, at den grafik, der følger med spillet, har været ret middelmådig. Dirt Rally er ikke grimt, langt fra, min ligesom dets mere realistiske brødre, er der blevet brugt så meget computer kraft på at simulere friktion, momentum, og tyngdekraft, at der simpelthen ikke er meget tilovers til at gøre det så pænt, som dets arkade-agtige modparter. Dirt Rally ser gammelt ud fra et rent visuelt perspektiv, selvom vi dog sætter pris på designed og farveskemaet. Belysningen hjælper også, at modellerne og næsten alle teksturene ville passe godt til Xbox 360. Når det kommer til stykket er det okay, selvom det virker lidt forældet.

Den positive side at den basale grafik er, at Dirt Rally kører flydende, selv på ældre computere. Vi har testet det på både laptops og på vores kraftige gaming computer, og det har klaret sig fejlfrit på 60 fps, hvilket er den hovedsagelig bekymring, når det kommer til ræser simulatorer med rigtig god bilfysik.

Codemasters har virkelig bragt alt hvad de har på bordet, der er ikke blevet holdt igen i forsøget på at appellere til et bredere publikum. Tværtimod. Dirt Rally er det mest realistiske rally spil nogensinde (ja, det inkluderer det gamle Richard Burns Rally) og dækfysikken er top kvalitet. I løbet af Early Access fasen har udviklerne være utroligt lydhør, og har lyttet godt til deres fans, og har lavet små justeringer i løbet af fasen, hvilket har resulteret i en fantastisk køreoplevelse.

Som de Carlos Sainz og Colin McRae fans vi er, foretrækker vi at drifte bredt, selv når selve stadiet (det er dig vi snakker om, Finland!) ikke rigtig tillader det. Vi kan lide at stikke bilens forende frem mod spidsen af svinget tidligt, venstre-bremse lidt, røre let ved håndbremsen, hvis det er nødvendigt, for tvinge bagenden ud, og så lede bilen gennem midten af hjørnet med hjælp fra speederen. Det er svært i det virkelige liv, og det er endnu sværere i Dirt Rally, vil vil sige at for at blive rigtig god til det her spil, skal sætte noget tid til. Og det passer os helt fint.

Det bliver hurtigt normalt at fejle. Man kommer til at smadre sin bil flere gange end man gider tælle, og selvom sværhedsgraden er nådesløs og utilgivende, klare Dirt Rally sig, ligesom iRacing og Assetto Corsa, ved at lade spilleren vide, at hvert et lille uheld, er på grund din egen inkompetence.

Nogle andre ting, som imponere os, er menu systemet (selvom det ikke er så æstetisk), den korte loading-tid, og den fænomenale lyd. Bilerne lyder præcis, som de skal, selvom Codemasters planlægger at gøre lyden endnu bedre i nærmeste fremtid. På den anden side er FOV indstillingerne lidt for generøse, og der mangler multiplayer. Når det så er sagt, så ved vi godt at Codemasters har forpligtet sig til tilføje mere indhold i de kommende måneder, hvilket forhåbentlig gør Dirt Rally til noget endnu bedre end det allerede er.

Codemasters' tilbagevenden til rendyrket simulation (af motorsport generelt, og især rally) har givet os ikke bare et genialt ræserspil, men også et underholdende eksempel på hvordan man, med relativt enkle metoder kan skabe et spil, som er meget vanedannende for de hardcore fans. Sammen med project CARS, Dirt Rally er en af de mest velkomne ræser-titler i dette år.