Rally-fans har længe længtes efter noget, som kan måle sig med det gode gamle Richard Burns Rally fra 2004. På de nyeste konsoller har vi fået WRC og Sebastien Loeb Rally Evo, og disse to titler har været det tætteste entusiaster har kunne komme på Rally-drømmen, men nu, med Dirt Rally, har Codemasters bevist, at de ligger længder foran konkurrenterne. Nu står konsolversionen ved startlinjen, og skuddet kan nu lyde.
Selvom der er gået nogle måneder siden den færdige PC-udgivelse tilbage i december sidste år (spillet kom først ud i Early Access), frygtede jeg at forventningerne måske havde vokset sig for store. Heldigvis er ordet "skuffelse" det sidste man tænker på når man spiller Dirt Rally for første gang. Det er præcis lige så vidunderligt på PlayStation 4 som på PC. Man bliver mødt af smukke menuer, og har hele seks forskellige dele at give sig i kast med.
Et af disse valg er "Tutorials", og du gør klogt i at svinge forbi denne del af spillet, før du begynder at drøne som en vildmand igennem skovene. Den nok så kendte Andrew Coley, der også er kendt som "The Voice of Rallycross", giver dig en kort introduktion til de vigtigste elementer af denne hektiske sport. Alt fra hvordan tankegangen bør være, til hvordan man bremser ind imod et sving bliver der taget hånd om. Du får nyttige eksperttips om en række emner, som hvordan noterne fra din sidemand bør tolkes, og er du ikke rutineret rally-kører, er disse ret essentielle.
Dirt Rally er nemlig et spil, som kræver at du tager kørslen ganske alvorligt. Før man giver sig i kast med karrieredelen, kan jeg stærkt anbefale at tage nogle træningsrunder. Spillet er slet og ret så realistisk, at det næsten er umuligt at lære med det samme. Faktisk er spillet så krævende når man ikke bruger hjælpemidler som ABS-bremser og Traction Control, at kun 9% af PC-spillerene har kunne mestre spillet på denne måde. Vi tror at konsolspillere vil stå for en lignende statistik, men på GR er det heldigvis minoriteten der ønsker at spille spillet så svært som menneskeligt muligt. Udfordringen gør endda spillet meget morsommere, og uden assistance opfører bilerne i Dirt Rally sig meget ligesom ægte rally-biler gør.
Sværhedsgraden er på mange måder nøglen, som gør Dirt Rally så fantastisk. I uendelige timer kan du drøne rundt på grusveje og på rallycross-baner, uden at føle at du har gennemført spillet. Skulle du mod formodning gå død i at spille mod de samme modstandere, er der desuden mange flere udfordrere at træffe i online-delen. Desværre er det kun i rallycross at man kan køre mod andre spillere, men utrolig sjovt at det dog alligevel. Derudover uploades alle dine tider fra karrieredelen og Custom Events til Codemasters' servere, så du kan sammenligne dine præstationer mod andres. Desværre er der ingen måde at se tiderne for en specifik etappe, uden at køre den først. Det er noget vi savner.
Noget vi derimod ikke savner er flashbacks eller rewinds. Funktionen som i mange spil lader dig rette den fejl du begik i det sidste sving x antal gange, er nemlig udeladt for at holde sværhedsgraden oppe. Her gælder det nemlig bare om at holde sig på vejen, for ellers bliver du straffet hurtigt og brutalt. Akkurat som i virkeligheden. I de fleste tilfælde kan det betale faktisk betale sig at finde tilbage til vejen på egen hånd, hvis du nu kører ud over, for der er en stor tidsstraf i at spawne tilbage på ret køl.
Har du nogensinde hørt lyden af en rally-bil, altså sådan rigtig tæt på? Hvis svaret er nej, så får du en god idé om lydbilledet ved at spillet Dirt Rally. Lyden er fantastisk uanset hvilken bil du kører i, og hver model af sin egen særprægede karakteristik. Derudover har Codemasters formået at få lyden af punkteringer, udstødninger og sammenstød til at lyde utroligt realistisk. Hvis du er punkteret, og ikke lægger mærke til det i styringen, så vil du uden tvivl høre det efter noget tid. Derudover vil bilens fysiske præstation ændre sig markant.
Din sidemand der læser information om kommende sving op har rigtig god timing, specielt når du justerer lidt på tempoet alt efter hvor hurtigt du ønsker at køre. Med en moderne rallybil er det en fordel at noterne kommer noget tidligere, end hvis man kører en rally-bil fra 60'erne. Det er desuden vigtigt at have lyden høj nok, så du kan høre præcis hvad der bliver sagt. Pilene på skærmen kan nemlig være svære at se og forstå når du kører med 200 kilometer i timen. Det er, som med alt andet i Dirt Rally, enormt realistisk, og lige så snart du har lært at lytte ordentligt til din sidemand, begynder den høje sværhedsgrad at give mening.
Meningerne er delte om grafikken i Dirt Rally. Jeg kan godt se hvorfor. Til tider er det utrolig smukt, med en natur som snarere ligner et fotografi end et spil, og specielt når man kigger på optagelser af et bestemt løb, føles det som at se det i fjernsynet. Når Liam Doran og Petter Solberg kommer hoppende over mållinjen i Lånkebanen i Trøndelag, er det svært at så forskel fra virkelighed til spil.
I andre situationer er grafikken dog mere kornet, men som vi var inde på i vores anmeldelse af Trackmania Turbo, er det langt vigtigere at spillet flyder bedre end at det er 100% virkelighedstro. Det er også vigtigt at bilerne føles ægte, og ikke kommer fra en hovercraft-simulator, som Sebastien Loeb Rally Evo nogen gange føltes som. Bilerne i Dirt Rally sidder derimod fast på underlaget, og følger vejbanen på en solid måde. Ja, bortset fra i Rally Finland, hvor man sjældent har banekontakt på grund af de luftige fartetapper.
Online-delen af Codemasters' Dirt Rally har potentiale, men bør forbedres. Det er faktisk det eneste negative ved spillet. At man kun kan køre rallycross-løb er i og for sig ganske sjovt, men jeg ville ønske at man kunne køre rigtige rally-etapper online imod andre spillere.
Noget andet vi også forventer i fremtiden er flere baner og biler. 70 etapper fordelt over seks lande og rallycross-baner i tre lande er absolut ikke dårligt, men vi har fortsat et ønske om at se flere steder som rallycross-sæsonen forløber. Eftersom Codemasters sidder på den officielle FIA RX-licens, burde dette kunne lade sig gøre.
Skal man forsøge sig med en kort opsummering af Dirt Rally til konsol, så må det være, at dette er et sandt mesterværk når det gælder realistiske racing-spil. Vi havde høje forventninger da vi startede spillet for første gang, og vi er ikke blevet skuffede efter utallige timer bag rattet. Der er lidt tvivl om, om det kan være en fordel at brug rat og pedaler for at få de bedste tider, men en almindelige controller føles også glimrende. Det gælder så om at indstille spillet efter dine præferencer. Gør du det, kommer du stensikker til at have det lige så sjovt med Dirt Rally som os!