Discworld Noir

Discworld Noir er tredje forsøg på at lave et spil efter Terry Pratchetts Discworld serie. I de første to spil spillede man troldmandslærlingen Rincewind (som komikeren Eric Idle, kendt fra Monty Python, lagde stemme til) som med sin trofaste levende kuffert fra en anden dimension, skulle igennem tykt og tyndt i hovedstaden Ankh Morporks twistede gader.

Discworld Noir tager en lidt anden drejning end de tidligere Discworld spil. Man er nu ikke længere den kluntede troldmandslærling Rincewind, men den uheldige detektiv Lewton der er hovedpersonen. Som tilnavnet "Noir" antyder er denne udgave af Discworld baseret på de gamle sorthvide film med det klassiske "Private Eye" tema. Lewton er nemlig en klassisk Bogart look-a-like, som taler til sig selv, har et stormfuldt kærlighedsliv og et lidt anstrengt forhold til de våde varer.

Spillet starter op med en intro sekvens hvor man ser Lewton bliver jaget igennem Ankh Morporks beskidte gader af et væsen for så til sidst at blive slået ihjel. Senere vågner Lewton op, og fortæller om hvad der egentlig startede det hele for en uge siden. Og her udfolder historien sig langsomt og man lærer mere og mere om hvad det egentlig var der slog Lewton ihjel og hvorfor.

Discworld
For at få det fulde udbytte ud af Discworld Noir skal man nok være fan af Tery Pratchetts Discworld serie, med dens særprægede humor og miljø. Er man ikke det kræver det en ekstra indsats for at virkelig forstå humoren, da meget af den er indforstået og kræver bare et svagt kendskab til Discworld. På den anden er Discworld Noir en god lejlighed for at stifte nærmere bekendtskab med den verden der er Discworld. Bøgerne kan klart anbefales hvis man er til sort humor. Tegnefilmen har også været vist på TV2, men har slet ikke samme underholdningsværdi som bøgerne.
Den lumre humor, indforstået eller ej, gør at Discworld Noir, er et af de bedre spil i denne genre jeg har set til PSX.

Kontrollen
Jeg bryder mig ikke om at spille denne slags spil til Playstation. Godt nok kan man få mus og det hele men grafikken bliver en tand for gnidret, og har man ikke en mus, er det halvsvært at styre. Discworld Noir til Playstation er bygget over en version til PC, hvis det bliver så udholdeligt at man ikke kan klare det.
Selve styringen af Lewton foregår igennem et simpelt point & click interface, hvor du peger og klikker på der hvor du vil hen, det du vil samle op og den du vil snakke med. Samtalerne i spillet kører på at man har nogle emner at snakke om og derudover kan supplere med spørgsmål om de emner man får skrevet ned i løbet af spillet.

Konklusion
Da jeg spillede Discworld Noir, var der da nogle få gange hvor jeg trak på smilebåndet, men ikke de vilde latteranfald som et andet godt adventurespil, f.eks.Monkey Island serien, ville have fremkaldt. Terry Pratchetts humor er meget særpræget og en del sjovere i bøgerne, men Discworld Noir er stadig et udmærket spil.