Disney’s Magical Mirror Starring Mickey Mouse

Så er Capcom på banen, med noget der vel bedst kan beskrives, som en koalition mellem en Disney tegnefilm, Resident Evil og et klassisk point’n’click adventure. Selv om det måske lyder uhyre interessant - og en smule bizart - så lader udførelsen meget tilbage at ønske. Vi har med en titel at gøre, der på mange områder sætter sig mellem to stole, og ikke får arbejdet gjort.

Gammel gotisk villa
Men det er altså blevet tid til eventyr med falsetmusen, der mest af alt lyder, som om han konstant får klemt sine ædlere dele. Vi befinder os i Mickey’s soveværelse. Han ligger på sin seng, og hiver torsk i land. Pludselig begynder et spejl i værelset at flimre af lys. Mickey’s sovende jeg forlader hans fysiske krop for at undersøge spejlet. Inde i spejlet befinder et spøgelse sig, det gestikulerer Mickey nærmere, og den godtroende musesnude træder ind i spejlet. I det øjeblik, Mickey træder ind i den anden dimension, splintres glasset i en masse stykker. Han befinder sig nu i en stor mørk gotisk villa. Her skal den brave Mickey finde de forskellige glasstumper for atter at blive forenet med hans fysiske krop.

Mickey’s handske
Du befinder dig altså ganske fortabt midt i denne villa, drevet af sin enerverende eventyrlyst bevæger Mickey sig nu ud på eventyr. Det første der rammer dig, er kontrollen med musen. I stedet for at have direkte kontrol over Mickey, så styrer du én af hans små hvide handsker rundt på skærmen. Hver gang handsken kommer over noget, som du kan påvirke, så skifter den form eller farve. Herefter trykker du på en knap, og Mickey bevæger sig over til den ønskede genstand. Her dukker én af de første store problemer op. Disse controllere er simpelthen ikke skabt med point’n’click spil for øje. Det er noget, der skal ske med en mus. Det er en pine, at styre handsken rundt på skærmen. Når du endelig når frem til det ønskede sted, og får klikket. Så skal du sidde og se den kække mus slæbe sin sløve bagdel derover. Det er utroligt, at man ikke har givet spillerne lov til at få direkte kontrol med Mickey. Det ville også give spillet så meget mere liv, hvis man havde muligheden for at platforme lidt rundt.

Orientalsk kampmester
Du har mulighed for at gå og samle forskellige genstande op. Disse gemmes i dit inventar til senere brug, som oftest skal de bruges til at løse forskellige puzzles, som kan føre dig videre. Vigtigst er stjernerne og nøglerne. Nøglerne bruges naturligvis til at bevæge sig gennem de mange låste døre, mens stjernerne bruges til at løse specielle opgaver. Nogle ting kan du nemlig kun aktivere ved, at have samlet et vist antal stjerner. Når dette er opnået, så kan du aktivere den ønskede genstand, hvorefter du udløser en lille sekvens. Disse sekvenser er som oftest temmeligt opfindsomme - og ganske underholdende. Eksempelvis ser vi Mickey sammen med en masse dansende bestik - dette imens musikken fra Fantasia underbygger. Der er også mulighed for at se Mickey i en sjov sekvens, hvor han svinger et par sko som en nunchaku. Nogle gange kan du også komme til at styre Mickey i nogle minispil. Her kan du komme til at styre et simpelt dansespil eller et lige så simpelt shoot’em’up. Generelt er det disse sekvenser, der giver spillet liv. Desværre er de slet ikke nok til at holde humøret oppe. Dette skyldes, at der simpelthen ikke er nok af dem. Kombineres de mange mellemsekvenser med kontrolmekanismen, så giver det ydermere problemer. Det meste af tiden så styrer du blot den lille hvide handske rundt - trykker - og venter så. Der er ulideligt meget ventetid, og spillet foregår i et uhyre afslappet - nærmest fraværende - tempo. Det er interaktivitet på linie med de klassiske "du er helten" bøger.

Gameplay søges
Der er også nogle problemer med spillets længde. Selv for den mest uerfarne spiller, så er der ikke gameplay til mere end små tre timer. Det hele foregår inde i den omtalte villa, og når du har fundet det sidste stykke spejl, så er spillet overstået. Det ville have gavnet med flere scenarier, og flere mere interaktive puzzles. Det er at drive rovdrift på folks moneter, når man tillader sig at udgive så få timers underholdning, til en så peberet pris. Det unge publikum hvortil spillet er rettet, vil heller ikke få meget ud af det.

Der er ikke de store udviklingsmæssige finesser. Barnet vil ikke efterfølgende sidde med følelsen af, at have været udfordret - det er gåderne alt for simple til. Det simple gør sig også gældende for såvel lyden som grafikken. Førstnævnte har sine højdepunkter, men er ellers meget anonym. Dette på nær når du finder forskellige ting, her skriger den talebesværede rotte "Allright!" på sin øretæveindbydende facon. Eftersom du konstant finder ting, så vil du mildest talt blive dybt frustreret på sigt. Grafikken er god - dog uden at være noget særligt. Det hele er farverigt og tegneserieagtigt, og Mickey bevæger sig, som vi er vant til. Desværre er det hele en anelse for simpelt, og potentialet i Gamecuben bruges sjældent. Overordnet set altså bestemt ikke nogen prangende titel, bør maksimalt anskaffes som lejetitel.