Dansk
Gamereactor
previews
Dragon Age: Inquisition

Dragon Age: Inquisition

Vi tager en tur i det tredje Dragon Age.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

"Dette spil er dit spil", siger Bioware Edmonton ti minutter inde i den første live-præsentation af gameplay fra det tredje Dragon Age.

Det er en tanke, der ikke er fremmed for serien, men da demoen slutter med et dragebrøl tyve minutter senere, er det let at værdsætte den ekstra indsats, udviklerne denne gang har gjort med deres enorme, krigshærgede åbne verden.

Inquisition foregår efter de to første titler ("vi ville undgå at spillerne følte, at der var for mange barrierer i vejen for at de kunne samle spillet op og spille det. Dragon Age-spil har aldrig været tænkt som dele i en serie, de er selvstændige oplevelser. De fortæller historien om en verden, ikke en bestemt figur", forklarer producer Cameron Lee efter præsentationen), og sender dig på togt over langt større områder i skikkelse af Inkvisitoren, mens du gradvist strammer dit greb om verdens fire hjørner. Det gør du gennem en kombination af dine evner i kamp, og ved at overtage mange af de fæstninger, der er spredt udover kortet, og bygge dem om efter dine behov.

Dragon Age: Inquisition
Dette er en annonce:

Den tredelte demo foregår på tværs af tre områder i "mellemstørrelse", der hver især er større end hele Dragon Age II (vi får et glimt af et kort for at vise den afstand, holdet har lynrejst af hensyn til demoen). Vi ser sommerlige lysninger, oversvømmede dungeons, måneoplyste ørkener og en drages dødsdal. Derfor er der nu også dyr at ride på - medmindre man foretrækker den femten minutter lange gåtur fra den ene ende af et område til den anden.

Det hele kører på PC, og den visuelle side er imponerende, rig på detaljer og med vægt på levende farver. Som med Witcher og Skyrim er det en velkendt præmis med et unikt look. Din spillerfigur bevæger sig realistisk, når man går på skråninger eller vader gennem mudder på en kyst. Der er kun få flade områder - bakker og stejle bjerge fylder landskabet. I det fjerne skimter vi slotte, grotter, dybe dale. Man kan begive sig hvorhen man vil. Hvad du så vil lave der, er op til dig.

For spillervalg er stadig i højsædet. Starten af demoen fokuserer på en sidemission, hvor du trækker dine tropper tilbage til din fæstning og lader de sårede og den nærmeste landsby Crestwood klare sig selv. Dine kammerater er ikke enige med den beslutning, og da du efterfølgende står og kigger ud over den resulterende ødelæggelse - og de afbrændte rester af Crestwoods indbyggere - fortæller Bioware at "handlinger (eller manglen på samme) taler højere end ord", og at alt vil have konsekvenser. Eftersom dette er studiet, der gav os Mass Effect, ved vi at det ikke er en tom trussel - eller løfte.

Dragon Age: InquisitionDragon Age: Inquisition
Dette er en annonce:

Demoen handler dog mest af alt om kamp. Der kommer stadigt mere action, efterhånden som den udspiller sig. Den starter med enkelte en-mod-en-sammenstød, hvor kameraet holder sig til Inkvisitoren, der tager fjender ud en efter en. I næste sammenstød skifter udviklerne til et andet medlem i firkløveret for at vise mulighederne for teamwork i kamp. Her trækker kameraet lidt ud for give plads til alle. Endeligt slutter de af med at vise Tactical Mode, der vender tilbage fra Dragon Age: Origins, hvor kameraet skifter til fugleperspektiv og kan flyttes frit rundt på slagmarken.

Inkvisitoren benytter et kæmpe ryttersværd (der senere bliver skiftet med en brændende variant), og en kædekrog til at hive modstanderne ud af balance. Dine balancerer tingene med armbryst, magiske angreb og lettere sværd og skjold. Udviklerne pauser spillet, mens kampen foregår, flytter kameraet rundt for at få øje på potentielle problemer (mages med skjolde, fjendtlige squads) og løsninger (naturlig dækning i terrænet og svækkede brosøjler). Du kan scanne fjender for at tjekke deres stats, inden du beslutter dig om dit træk.

Dragon Age: InquisitionDragon Age: Inquisition

De stakker deres strategi op, og kører en liste med kommandoer for hver figur. Hvem skal rykke hvorhen, hvor skal der skydes is-spells over... Herefter får tiden lov at løbe igen. Forskellige moves bliver udført, og størstedelen af kampene er hurtigt overstået. De skifter tilbage til Inkvisitoren for at rydde de sidste rester op.

Erobrede fæstninger kan ombygges til ens fordel, så de enten bliver militære knudepunkter, dedikerede til spionage, eller skaber forbindelser. Holdet kommer ikke ind på den bredere betydning af disse valg, eller det Agent-system, vi bemærker, da de springer gennem en række statiske skærme i slutningen a fpræsentationen. Der er stadig et år endnu, og meget mere at sige.

Derfor nøjes de også med at tease tilstedeværelsen af de bevingede kolosser, der vil gøre dit liv et helvede. To gange i løbet af demoen dukker en drage op, og ødelægger bygninger inden den atter suser til vejrs. Hver drage har et unikt look og byder på unikke udfordringer. Tanken er, at du vil være nødt til at flygte fra de titaniske bæster, inden du har levellet nok op til at overleve et møde med dem. Holdet afslutter demoen med et angreb på dragen, da den dukker op en tredje gang. Den spyr ild henover jorden og lander, klar til at slås. Og så klippes der til spillets logo og demoen afslutning.

Dragon Age: Inquisition

Når spillet udkommer til næste efterår, bliver det på tværs af to konsolgenerationer såvel som på PC. Vi spørger hvorfor studiet ikke bare har klippet båndene til den nuværende generation. "Vi har så stor en fanbase, at vi ikke ville lukke de folk ude", siger Cameron, der er fuldt bevidst om hvor udtalt communityet er. "De kommer ikke til at se en forskellig oplevelse på de to generationer. Der vil være meget mere indlevelse og detalje i Gen 4. Men historien bliver ikke anderledes. Det vil ikke føles som om vi har udeladt halvdelen af spillet - dertil er det for vigtigt for os, at alle får lov til at deltage i det, vi skaber".

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold