Det er stort set umuligt at opremse alle de Dragon Ball-titler, der er kommet og gået i årenes løb, for med rødder helt tilbage til 80'erne er der ingen tvivl om, at serien har været et hit for dem, der har ønsket at styre Goku & co. Nu er det tid til endnu en del af eventyret med Dragon Ball: Sparking! Zero, og der er igen masser af episke kampe og fantastisk fanservice at komme efter.
Jeg må dog starte med at indrømme, at jeg ikke er den største Dragon Ball-fan. For mens der er dem, der har set og oplevet alt fra den pågældende serie, har min historie med serien hovedsageligt været præget af læsning af mangaen. Så jeg kender ikke hver eneste lille detalje i seriens indviklede struktur, men jeg har mest af alt en nostalgisk kærlighed til og respekt for det håndværk, der er blevet lagt for dagen i årenes løb. Denne anmeldelse er derfor måske ikke for dem, der søger den dybeste analyse og sammenligning med tidligere titler (eller seriens portrættering i andre medier), men den er mere for dem, der har en interesse i mærket og en forkærlighed for kampspil i almindelighed.
Man skulle måske tro, at Dragon Ball: Sparking! Zero ville være en ny fortolkning af Dragon Ball-universet, men det er faktisk en efterfølger til Dragon Ball Z: Budokai Tenkaichi 3 fra 2007, og der er derfor nogle forskelle i forhold til andre lignende spil med Dragon Ball-navnet. En af disse forskelle i forhold til det relativt nye Dragon Ball FighterZ er for eksempel, at kameraet er placeret lige bag din figurs skulder, og dermed er der en mere klassisk tredjepersonsfornemmelse, end hvis du ser hele banen fra siden. Man kan argumentere for, at det giver større indlevelse i hver kamp, men det har også den pris, at kontrollen ikke føles lige så præcis som i mere traditionelle kampspil.
Det er ikke helt rigtigt at kalde det et kampspil, for det føles mere som et actionspil med fokus på at give en så autentisk Dragon Ball-oplevelse som muligt, for det har både fordele og ulemper at styre sin figur gennem tre dimensioner i stedet for to. For eksempel kan det at placere sig selv på en slagmark og forsøge at matche modstanderens angreb nogle gange føles lidt klodset, i hvert fald hvis man er vant til den millimeterpræcision, der forekommer i andre titler i kampgenren. Når det er sagt, er oplevelsen forbedret, og det at kunne bevæge sig frit både op og ned giver en følelse af storhed, der passer perfekt til kildematerialet. Det føles virkelig, som om du er midt i en episk kamp mellem Goku og Vegeta, når de kæmper hen over skærmen, og hvert slag og spark får en ekstra følelse af vægt, mens det altid er underholdende at se sin modstander blive slynget mod jorden fra stor højde.
De udvidede miljøer har også et større fokus på ødelæggelse, og selv om det ikke er noget, der er banebrydende, er det meget muligt at hoppe og sparke sin modstander gennem flere lag af miljøet, hvilket igen gør oplevelsen bedre. Disse forhindringer kan dog også hæmme dig som spiller, da det er let at sidde fast i miljøet, hvis du ikke er forsigtig. Da spillet også er ret udfordrende, kan det være lidt frustrerende, når du føler, at du har din modstander på bagbenene, og så ser dig selv blive besejret af et dårligt pareret angreb, som du ikke fangede bagfra.
Dragon Ball: Sparking! Zero kommer ellers med en fantastisk præsentation, hvor tegneseriestilen skinner igennem fra første til sidste billede. Det føles virkelig, som om du er inde i et overdådigt afsnit af serien, og hvis du tilføjer muligheden for at skifte mellem engelsk og japansk tale, kan du skræddersy oplevelsen præcis, som du vil have den. Det kommer nok mest til sin ret i spillets singleplayer-kampagne (eller den episodebaserede mini-kampagne, hvis man vil være kræsen), hvor vi indtager rollen som otte kæmpere gennem en sammenhængende historie. Alt fra Goku til Frieza selv kan styres gennem forskellige afsnit, og disse kan opleves i den rækkefølge, du ønsker, uden at slette dine fremskridt i en anden figurs historie.
Derudover er der også en tilsluttet multiplayer-tilstand, hvor du kan teste dine færdigheder mod andre, og du kan vælge, om du vil spille mere afslappet, eller om du vil kaste dig ud i den mere udfordrende »Ranked Mode«. I Ranked påvirker dine færdigheder din rangering og den modstand, du kan tackle, og hvis du har en stædig konkurrencementalitet, er det naturligvis her, du skal være. Derudover kan du også spille med en ven på delt skærm, men det er ikke noget, jeg anbefaler, da den hektiske karakter af spillet ikke er godt håndteret på en mindre skærm. Desuden ser lokal multiplayer ud til at være begrænset til et enkelt sølle kort i øjeblikket, og det er tydeligt, at udvikleren ikke har fået det til at fungere i det omfang, vi gerne ville have haft.
Mængden af indhold er ellers ret bemærkelsesværdig, da der er noget for alle fans at nyde her. Hele 182 karaktervarianter er blevet proppet ind i denne pakke, og da hver eneste variation af en karakter tæller som en unik kæmper (med nogle unikke evner), kan du være præcis den karakter, du gerne vil være, uden at skulle gå på kompromis med noget andet.
I sidste ende føles Dragon Ball: Sparking! Zero som et spil, der først og fremmest er lavet til fans. Det oser af fanservice, og mængden af indhold og figurer viser, at udvikleren ønsker at tilfredsstille så mange menneskers behov som muligt. Det er på grund af dette, at spilbarheden kommer til at virke som lidt af et upræcist slag i ansigtet, da dette ellers kompetente actionspil nogle gange kæmper i praksis. Der er dog kun en håndfuld bedre alternativer til at se Goku og slænget i en virtuel sammenhæng, og selv om min vurdering »kun« ender på 7/10, kan jeg sagtens forestille mig, at mere dedikerede fans af serien måske vil se det i et mere positivt lys. Hvis du kan lide Dragon Ball, gør du simpelthen det rigtige ved at tjekke Dragon Ball: Sparking! Zero. Du vil ikke blive skuffet.