Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies

Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies

Mikael har spillet et supertraditionelt med ekstremt gennemarbejdet japansk rollespil, der byder på brilliant multiplayer. Forudsat at du bor det rigtige sted, vel og mærke...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis du gik ind på en tilfældig bar i Japan og fortalte, at du haldrig havde spillet et Dragon Quest-spil, ville du sikkert få en del chokerede blikke. Folk ville muligvis undre sig over hvad der var galt med dig. I Japan er Dragon Quest-spillene et populærkulturelt fænomen på linje med Pokemon, The Beatles eller Harry Potter, og sammen med nogle af Nintendos titler er de de bedst sælgende spil nogensinde.

Med den aldeles atråværdige status i baghovedet er det ikke svært at se hvordan tankerne er gået inden det niende spil i serien. Selvom spillene aldrig har været tekniske mesterstykker, var det en overraskelse at Dragon Quest IX blev annonceret til Nintendo DS i stedet for en stationær konsol. PlayStation 3 havde været det oplagte valg, hvis den havde stået stærkere i Japan, men Wii burde da i hvert fald have været selvskrevet.

Men det var ikke hvad Yuji Horii, den oprindelige skaber af serien, havde tænkt sig. Nej, med en hvis inspiration fra Monster Hunter-seriens enorme succes i Japan skulle Dragon Quest IX være et spil hvor samarbejde og samspil med venner var i højsædet. Og der er det en fordel at kunne tage sit spil med sig og interagere med andre spillere, i vished om at hver trettende menneske du møder på gaden statistisk set ejer et eksemplar af spillet. Så bliver gaden i Tokyo eller Osaka din "General"-chat, og hele verden dit MMO-spil.

Jeg bor ikke i Japan, og der begynder mit problem. Til forskel fra tidligere spil skal men selv skabe sin hovedperson. Det plejer selvfølgelig ikke at være noget problem, og snart står min blonde kriger på marken. Eller rettere svæver. Med en glorie.

Dette er en annonce:

I spillets verden findes et folkeslag af engle, kaldet Celestrians. Som en slags hybrid af kristendommens engle og asetroens valkyrier vandrer de uset blandt mennesker, lytter til bønner og hjælper forvirrede sjæle på vej til efterlivet. Som belønning for dette får de "benevolessence", en kraft de samler for at få verdenstræet Yggdrasil til at vokse og på den måde selv nå en form for paradis. Men der går selvfølgelig noget galt, og min helt forvises til jorden og skal forsøge at genvinde sin tidligere status.

Dragon Quest IX er uhyggeligt traditionelt. Måske har du ikke spillet tidligere Dragon Quest (del otte var det første, der udkom i Europa), men du har alligevel spillet Dragon Quest hvis du nogensinde har spillet et japansk rollespil. Ja, serien satte standarden for hele genren, og har siden da stædigt nægtet at forlade den. Mens Final Fantasy, den anden store rollespilsserie fra Japan, har vimset længere og længere væk fra genrens grundsøjler og nærmere blevet et superhelte/teenage-drama/actioneventyr, har Dragon Quest holdt fast i alt. Hyggelige byer i frodige skove, check. Nuttede monstre med skøre navne, check. Granitslotte med pansrede vagter, check. Markedspladser kun i byerne, check. Magiske sværd og bandende trolle, check. Turbaseret kamp med menustyring, check. Højden af innovation er at du nu kan se og undgå fjenderne på oversigtskortet, lidt som i Chrono Trigger.

Det er også en del af spillets charme, for opdagelsesglæden og udfordringen, som mange andre spil har mistet undervejs, er bevaret. Dragon Quest er old school. Der er ingen pile, der viser hvor du skal gå hen, og i stedet må du glad udforske dig frem, og tale med alle til de ikke har mere at sige, eller giver dig et tip om hvad vej du skal gå. Det kan være frustrerende men også tilfredsstillende at regne ud hvad der skal gøres, eller at udforske et monsterproppet tempel længe før det var meningen, at du skulle derhen.

Nogle gange når det næsten vanvittige proportioner. Vant til det typiske udbud af standardhelte var jeg overbevist om at jeg ville få følgeskab af nogle færdige medhjælpere, men alle de egnede kandidater var tilsyneladende væk. Ved en ren tilfældighed (fordi jeg ikke havde læst manualen) bemærkede jeg, at man selv skaber de øvrige tre figurer, ved at snakke med en person nogle timer i spillet. Ville det kunne ske i Final Fantasy XIII?

Dette er en annonce:

Nuvel, efter at have samlet et stabilt hold bestående af en kriger, en barde, en magiker og en præst, kunne jeg påbegynde eventyret for alvor, og her begynder tingene at blive komplekse. Alle klasser kan lære en lang række færdigheder, men er du ikke tilfreds, kan du skifte klasse, og stadig beholde nogle af evnerne. På den måde kan man lave en paladin, der også har træk af tyv og kampkunstner, eller hvilken som helst anden kombination.

Der er også en næsten latterlig stor mængde udrustning man kan indsamle, og alt logges i en database, der fortæller præcis hvor få ting, du har fundet indtil videre. Alt fra enorme metalrustninger til badebukser og g-strenge. Nej, Dragon Quest tager sig ikke særligt alvorligt, og figurdesigneren Akira Toriyamas typiske humor lyser igennem. Jeg plejer at være allergisk over for hans design, men er det bare hyggeligt.

Humoren er en stor fordel. Dialogen er velskrevet (selvom din hovedperson traditionen tro ikke kan snakke), og spillet er proppet med underfundige detaljer. At udviklerne har arbejdet på det længe kan mærkes i detaljerne. Jeg prøvede på et tidspunkt at læse et vejskilt, men stod på den forkerte side. I de fleste andre spil ville der ikke ske noget, eller også kunne man læse det alligevel. Dragon Quest svarer: "Du læser skiltet... men det fungerer ikke, for du står på den forkerte side".

Jeg kan også lide spillets udseende. I nærbilleder er de tekniske begrænsninger tydelige, og uvigtige sager som hånder og de fleste teksturer er prioriteret helt væk. Men i normalt perspektiv fungerer spillets cel-shading udmærket, trods den beskedne teknik. Resultatet er at figurerne ser ud som 16-bits pixelfigurer med bedre animation, og alt hvad man har på sig kan ses på figuren, hvilket gør det endnu sjovere at samle dimser og våben. Derimod er det tydeligt at det snart er tid til at DS'eren takker af, rent grafisk. Der er gået på kompromis med næsten alt for at spillet skal kunne køre, og baggrundsfigurer består af papirstynde udklip for ikke at belaste polygonmotoren yderligere.

Det er en mastodont af et spil. Regn med 40 timer bare for at gennemføre det. Det er et stort minus, at man kun har ét savegame, men heldigvis er der næsten endnu mere at lave, når man har besejret slutbossen. Men her kommer vi til spillets begrænsning. Meget af det, man kan foretage sig, forudsætter at man har andre Dragon Quest-spillere omkring sig. Der er en strålende multiplayer-del, hvor fire spillere frit kan udforske verdenen og samarbejde, men det fungerer kun ad-hoc, direkte mellem fire DS'ere. Funktionen med at kunne lukke sin DS og lade den skanne omgivelserne efter signaler fra andre spillere, der så kan besøge dit spil og byde på skattekort og tilfældige huler, fungerer ikke lige så godt i en stue i Slagelse som i undergrundsbanen i Tokyo.

Derfor må jeg desværre se bort fra de nyskabende funktioner, der i praksis var hele meningen med overhovedet at udgive spillet til DS. At designe et spil med det udgangspunkt, at det er et kulturfænomen, er problematisk hvis man befinder sig i et land, hvor det ikke har denne status. Altså står vi tilbage med et glimrende rollespil fyldt med spilleglæde og vanedannende gameplay, et af de absolut bedste af slagsen til formatet, og tilmed et af de bedste japanske rollespil i lang tid. Hvis bare Square Enix havde udviklet en rigtig online-del, så vi spredte vesterlændinge også kunne prøve hvordan det er at have venner, så havde det været et mesterværk. Nu er det bare rigtig, rigtig godt. Og pludselig føler jeg trang til at spille de tidligere otte spil...

Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Stor frihed, charmerende dialog, massevis af udfordring, stærkt vanedannende
-
Lavet til en online-del som ikke findes.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold