Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dragon Ball Z: Legendary Super Warriors!

Dragonball Z - Legendary Super Warriors!

Pokemon-universet har gjort et solidt indhug i lommepenge hos de mindste spillere, i form af figurer, computerspil og ikke mindst trading card-games.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Pokemon-universet har gjort et solidt indhug i lommepenge hos de mindste spillere, i form af figurer, computerspil og ikke mindst trading card-games. Den kunst må kunne gøres efter, og det er nøjagtigt, hvad Infogrames forsøger med Dragonball Z: Legendary Super Warriors. Vi har at gøre med et action-rollespil i stil med Zelda-serien. Titlen er baseret på en række af tegneserie og tegnefilm, som har hærget Japan i adskillige år, og indeholder således figurgalleri, omgivelser og konventioner i øvrigt, som taler til universets fans. Karakterudviklingen tillader spillerens figur at udvikle både fysiske og mentale kræfter - og på den måde opnår man adgang til en lang række af yderligere tricks og magiske formularer.

HQ

Find din søn og red verden
Spillet begynder med, at Goku og hans søn Gohan besøger Master Roshi i dennes hus ved kysten. Dramatikken tager til, da den ondskabsfulde Saiyan Raditz gør sit indtog på scenen for at tvinge Goku til at nedkalde død og ødelæggelse over verden. Goku er nok født som en Saiyan, i hvert fald ifølge Raditz, men han nægter og så bortfører Raditz Gohan. Gokus livslange fjende og rival Piccolo dukker op og tilbyder makkerskab i forsøget på at få gjort kål på Raditz, og i kraft af omstændighederne går Goku med på idéen.

Der er, som man se, sat vand over til en historie med en række klassiske elementer i plottet. Gameplayet følger efter med tilsvarende genkendelige elementer. Goku søger efter sin og jagter samtidig Raditz i enorme verdener, hvis inddeling i felter ses ovenfra. Det gælder nu om at finde vej, undersøge de ting, han finder undervejs og ikke mindst slås mod de fjender, der står ham i vejen. De første kampe afvikles mod aldeles overkommelige modstandere, som Goku kan klare med enkle udfald. Efterhånden bliver modstanden dog betydeligt mere sejlivet, så Goku får brug for sine specielle attacks og magiske evner. I indledning af spillet får man en udmærket indføring i disse evner og ikke mindst i knappernes funktion, så man føler sig hurtigt hjemme i betjeningen.

Betjeningen er såre simpel: én knap til blot at slå med og én, der udfører det aktuelt valgte attack. En tredje knap benyttes dog til at bladre igennem de evner og attacks, som diin figur aktuelt råder over, og hér kan man i starten godt risikere nærmest at fare vild i de mange skærme med statistik og oversigter. Gokus klassiske våben - kamehameha fireball - er bestemt ikke ringe, men man kan yderligere forstærke virkningen ved at holde attack-knappen nede. Goku kan i et kort svæve - ved at holde højre skulderknap inde - så han kan ramme et rækværk, et klippestykke og meget andet, der ikke lige befinder sig i øjenhøjde. Dertil kommer, at han kan samle kraft til at flyve - i form af vingeformede ikoner, der er spredt ud over spilarealet.

Stadig liv i Gameboy Color?
Spillet holder den efterhånden bedagede Gameboy Color i live, men der er ikke overraskende noget gammeldags, noget begrænset over gameplayet. Kommer man fra kraftige spillemaskiner, f.eks. ’bare’ fra en Gameboy Advance, så kan man f.eks. ikke undgå at være lidt skuffet over figurernes begrænsede animation, især under og efter kampe, hvor figurerne blot falder bevidstløse sammen, som var luften blevet lukket ud af en ballon. Dertil kommer, at der er meget lidt variation i omgivelserne. Træer, stengærder osv. ser éns ud over det hele, og der er ikke - som i Gameboy Advance-udgaven - plads til fugle, der flyver forbi i gadebilledet eller slanger, der kryber omkring i skovbunden.

Dette er en annonce:

Dragonball-universet skal uden tvivl blive holdt kørende en stund endnu med denne titel. Om spillet kan appellere til de alleryngste spillere med sit meget japanske fantasy-univers er nok tvivlsomt. Desuden er det spørgsmålet, om Infogrames kan opnå blot en tålelig bid af det marked, som Pokemon-produkterne sidder på. For en spilller med en efterhånden grånende hårpragt er det dog en fornøjelse at se, hvordan en smule plot og drama skiller Legendary Super Warriors ud fra énsformigheden i netop Pokemon-universet.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Spændende plot og stort drama i lettilgængeligt japansk fantasy-drama.
-
Lidt vel mange skærme med statistik og oversigter, når man vælger alternative attack-muligheder.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold