
Jeg bevæger mig langs væggene i de smalle mørke korridorer, som fører mig til en forladt ruin. Der ligger lig over det hele. Lig af tapre riddere, der har forsøgt at gøre det samme som mig. Forsøgt at slå den grufulde drage ihjel. Men de fejlede og deres lig er en advarsel om den skæbne, jeg går i møde. Pludselig hører jeg et skrig i det fjerne, og kort tid efter bliver jeg overfaldet af en gruppe gobliner. De er sikkert ude på at stjæle mit guld og mine våben, men det skal de ikke få lov til.
Sammen med min trofaste følgesvend får jeg bugt med de satans bæster. De få overlevende, som ikke smagte min bidende klinge, løber skrigende bort. Efter en kort hvilepause fortsætter vi ind i de mørke ruiner. Vi famler i blinde for en kort stund, men så lysner det, og med et brag lander den store stygge drage for øjnene af mig på en stor klippe. Han åbner sit gab fyldt med tusindvis af spidse tænder og spyer en forfærdelig flamme fra det dybeste helvede imod mig. Jeg når knap at hæve mit skjold for at blokere dødens flammer. Da dragen indser, at hans angreb var forgæves, taler han provokerende til mig og fortæller, at jeg er dødsdømt, hvis jeg vil forsøge at slå ham ihjel. Men jeg lader mig ikke tryne. Jeg er Den Genopståede, og ingen drager kan besejre mig.
Således begynder et af de mange scenerier i Dragon's Dogma, hvor du redder det lokale kongerige ved at besejre drager og andre grufulde monstre. Spillet foregår i tredjepersons perspektiv og er en kombination af Capcoms egen Monster Hunter-serie og vestlige rollespilselementer. Historien er lige til og forholdsvis simpel. Din landsby bliver angrebet af en drage, og dit mod og din tapperhed gør dig i stand til at besejre den. Da drager er mægtige og farlige væsner, bliver dit heltemod anerkendt, og du får titlen Den Genopståede (The Arisen). Det viser sig så, at den besejrede drage ikke er det eneste problem, som kongeriget døjer med, og du bliver bedt om at tage til hovedstaden for at komme i træning og hjælpe til. Undervejs får du selskab af følgesvende, som er eventyrere fra andre dimensioner. De har nyttige evner så som magi og andre kampfærdigheder. Sammen danner I en formidabel gruppe, som gør jer i stand til at besejre selv de farligste monstre i verden.
Gameplayet i Dragon's Dogma bygger på ideen om de uforudsigelige elementer, som kan opstå, mens du spiller. Det hedder Emergent Gameplay og vil sige, at der kan opstå situationer, som hverken du eller spildesigneren have forudset, og som er kombinationen af utallige små handlinger. Du kontrollerer udelukkende din egen figur, og AI'en kontrollerer dine følgesvende. Man kunne være bekymret om, at AI'en ville være mere til gene end gavn, men det er slet ikke tilfældet i Dragon's Dogma. Faktisk er AI'en i dine følgesvende så ufattelig effektiv, at du kan blive i tvivl om, hvem der egentligt er leder af gruppen. Mens du har travlt med at slå gobliner eller trolde til blods, vil AI'en hele tiden forsøge at hjælpe dig i form af healende magi eller at gribe og fastlåse fjender, så du ved lejlighed kan tildele et par gratis slag med dit sværd. Du ved aldrig, hvad der sker hvornår, og du ved heller ikke, hvordan det sker. Derfor fremstår samarbejdet mellem dig og dine følgesvende også mere naturligt end, hvis du selv skulle udstede alle ordrene. Så hvis du pludselig står med et brændende sværd i hånden, skal du ikke være bange. Det er bare din magiker, som prøver at hjælpe til.
Som i tradtionelle RPG-spil kan du også skræddersy din figur og dine følgesvende i Dragon's Dogma. I menuen kan du vælge, hvilke våben du eller dine følgesvende skal bruge, og hvilken form for rustning du vil benytte. Demoen havde desværre ikke det store udvalg at vælge imellem, men en ting gjorde dog indtryk. Du kan skifte dine våben ud alt efter, hvilken rolle du ønsker at udfylde i gruppen. Er du mest til at stå forrest i gruppen, kan den klassiske kombination af sværd og skjold klart anbefales. Er du en større tilhænger af at danne bagtrop, kan du roligt skifte sværd og skjold ud med en flitsbue og et par knive. Knivene er hurtigere end sværdet, og buen gør dig i stand til at angribe på afstand. Til gengæld har du ingen beskyttelse i form af skjoldet, skulle fjenderne komme for tæt på.
Dragon's Dogma er ikke meget anderledes end andre RPG-spil. Du får en mission, og du fuldfører den. Undervejs finder du nyt udstyr og våben som du kan bruge senere. Det som adskiller spillet fra resten af RPG'erne er, at fokus er på de store kampe med farlige uhyrer. Der er oftest to til tre mini-boss-monstre, der er sat i verden for at gøre livet surt for dig. De har hver deres egen unikke mekanik og taktik, så det er om at holde tungen lige i munden og bruge hovedet, når man møder dem. For eksempel vil en trold være tilbøjelig til at samle kvindelige følgesvende op fremfor mandlige. Hvis du ikke skynder dig at få dem ned igen, vil trolden kaste sit bytte gennem luften. Skulle du stå på en afsats, kan det betyde, at din følgesvend ryger ud over kanten og dør. Du kan dog også være så uheldig, at trolden simpelthen løber væk fra gruppen, mens han stadigvæk har den kvindelig følgesvend i hånden. Nå ja, sådan kan det jo gå. Livet som eventyrer er trods alt farligt.
Dragon's Dogma tegner sig til at blive et spil, hvor du udlever din fantasi som ridderen eller ridderinden på den hvide hest, der redder prinsen eller prinsessen og får det halve kongerige som belønning. Det er dynamikken mellem de mange forskellige elementer i kampens hede, der puster liv i spillet, og man ved aldrig helt, hvilken retning en kamp vil udvikle sig i. Det sjoveste ligger i at have besejret det grufulde monster og at opleve følelsen af, at det var en holdindsats, der gjorde det muligt. Dragon's Dogma kommer i butikkerne d. 22. maj i Nordamerika og d. 25. maj i hele Europa.