Dansk
Gamereactor
previews
Driveclub

Driveclub

En bane, to omgange, fire biler. Nok var E3-demoen af Driveclub en kort fornøjelse, men den gik direkte til sagen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Den PlayStation 4-eksklusive racer lægger tung vægt på det sociale, og bygger sin dynamik op omkring bilklubber, hvor grupper af venner lægger alle deres indtjente point sammen for at øge klubbens score. Den score bliver så efterfølgende sammenlignet med rivaliserende klubber verden over.

Driveclubs styring er tættere på realisme end arkade, og vækker minder om Grid 2, men udviklerne understreger gerne, at den perfekte ideallinje ikke er den eneste vej til succes. Man bliver også vurderet på drifting og topfart.

Driveclub

Det fungerer sådan her: visse sving og lige stræk på din valgte bane bliver markeret med neonfarvede start- og mållinjer, der viser at her ligger en mini-udfordring. Spillet nupper stats fra din nærmeste konkurrent - det kigger først på din venneliste, og dernæst globalt - for at finde en drift-score, en kørelinje eller en fart, der akkurat er bedre end din, og viser den sammen med dit hidtil bedste på skærmen. Slår du den, får du en håndfuld point, og i næste omgang bliver du så sat op mod en anden og endnu bedre rival. Altså er der et konstant skub til at forbedre sine evner på banen, og det, at man i hvilken som helst udfordring potentielt kan blive sat op mod sine klubkammerater, er med til at holde gang i venlige rivaliseringer.

Dette er en annonce:

Det sociale system er simuleret til E3-demoen, hvor det i stedet benytter tider og rekorder fra de spillere, der har prøvet demoen i løbet af messen. Demobanen er Kinloch i Skotland, hvor solnedgangen kysser en relativt flad bane med lange lige stræk og næsten-180-graders sving, der er nogle skiderrikker at tackle. Vi gnubber mere grus og væg en asfalt, og hjulene spinder voldsomt, da vi giver lidt for meget gas. Ordet "Failed" på skærmen føjer spot til skade, da vi ikke slog konkurrentens score.

På grund af banens design er der ikke mange detaljer langs vejkanten. Det hele handler om bjerge i det fjerne og en sø, der farves orange af den lave sol. Det er landskabsporno. Når vi kigger rundt med højre stick, ser vi slotsruiner og grupper af folk, der ser på fra barrikader, men det er korte glimt. Den høje fart trækker konstant vores øjne tilbage til vejen.

Driveclub

Vi tester en McClaren RC, Hennessey Venom GT og til sidst en Audi R8, og skifter fra analogstick til bevægelsesstyring. Det går katastrofalt dårligt. Selvom det er sjovt at svinge controlleren på denne måde, kender vi ikke rigtig bilens køreegenskaber og drift-evner, og vi snurrer rundt alt for mange gange inden den første omgang er færdig. Kigger man over mod Gran Turismo 6-demoen og deres rat og pedaler, er det tydeligt at der stadig er et stykke vej til at bevægelsesstyring er racing-entusiasternes foretrukne valg.

Dette er en annonce:

Som sagt er det en kort demo. Som racer føles det fint, men det er den sociale oplevelse, der skal få Driveclub til at skille sig ud. E3 var proppet med frisklavede racingspil. Både The Crew og Forza Motorsport 5 har sat sociale rammer for deres gameplay, og selv Need for Speed: Rivals vil have dig til at tage venner med ud på de åbne veje. Der er med andre ord stærk konkurrence, og vi skal bruge en forbundet konsol og en verden af modstandere, før vi rigtigt kan vurdere hvordan Driveclub klarer sig i feltet.

HQ

Relaterede tekster

DriveclubScore

Driveclub

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Vi satte en erfaren racing-entusiast og en nybegynder i genren bag rattet på Evolution Studios nyeste. Du får to anmeldelser her.

Driveclub får en sidste stor opdatering

Driveclub får en sidste stor opdatering

NYHED. Skrevet af Mikael Jensen

Udvikleren bag Driveclub, Evolution Studios, blev tidligere i år lukket ned af Sony, og fremtiden for både ansatte og spillet var usikker. Ud af det blå er der netop...



Indlæser mere indhold