Du kan godt vente med at spille Witchfire

The Vanishing of Ethan Carter er en af de bedste walking-simulators fra de seneste mange år. Grafikken var guddommelig, og naturen var realistisk og stemningsfuld. Gåderne var ret svære, og verdenen var ganske tom og ensom. Denne ensomhed er typisk et tegn på, at det indie-studie ikke har haft det største budget til deres spil, og Astronauts havde tydeligvis deres udfordringer, men de udgav trods det et fantastisk og mystisk spil, som har givet dem blod på tanden til at takle en ny genre, nemlig roguelike-genren. Witchfire, som er deres nyeste projekt, tager inspiration fra Souls-serien, roguelike-genren og førstepersonsskydespil, for at skabe et eklektisk bud på et krydsningspunkt af et spil, som jeg har fået tidlig adgang til. Jeg har derfor prøvet Witchfire på Epic Game Store, hvor man kan købe sig adgang til early access lige nu.

Jeg vil starte med at sige, at Witchfire slet ikke er færdigt endnu. Den version, jeg har spillet, har mange manglende elementer, som skal implementeres, før spillet får sin fulde form. Jeg har derfor fokuseret på det, der faktisk er tilgængeligt. Noget, som ikke rigtig er inkluderet i den pakke, som Witchfire er, er historien. Der er ikke rigtig nogen. Der er heller ikke stemmeskuespil eller nogen egentlig introfilm eller noget i den stil. Man bliver bare smidt ind i spillet og skal vælge sin klasse. Man kan vælge mellem Slayer, Berserker, Hunter, Shadow, Saint og Penitent, og alt efter hvad man har lyst til, så bliver ens spillestil baseret på de stats, som hver klasse har som speciale. Så en klasse kan have mere fokus på styrke og at slå hårdt, eller også kan fokus være på magi, så man kan slynge om sig med diverse magiske evner, eller måske er man mere til, at ens våben bare kan gøre mere skade. Der er en klasse til hvad man nu lige har lyst til, om end der ikke er så meget information om, hvad disse specialiseringer gør ved spillestilen. Det er en smule skrabet, hvilket er generelt for spillet. Man bliver så bare smidt ud på en strand og skal begynde at kæmpe sig igennem de mange horder af monstre, som på mystisk vis bare dukker op bag en. Måden hvorpå de mange modstandere bare dukker op uden nogen form for animation er ret skærende, da man faktisk kan se dem materialisere ud af den blå luft. Som sagt har Witchfire brug for meget mere tid i ovnen.

Witchfire er en roguelike som før nævnt, og derfor skal man, når man dør, starte forfra og tage kampen op mod de samme monstre igen og igen, indtil man bliver stærkere, så man kan overleve en smule længere. Dette spildesign er ganske velkendt for fans af genren, men her falder Witchfire lidt til jorden, da man mister alle de såkaldte krystaller, som man ellers kan gøre sin karakter bedre med, når man dør. Man kan få en opgradering, hvis man er heldig, som gør, at man kun mister halvdelen af sine krystaller, når man dør, men jeg fandt det ganske frustrerende, at de første mange forsøg ikke førte til nogen progression overhovedet. Man dør nemlig mange gange, inden man får nogen form for fremskridt. Man får nogle ikke-permanente opgraderinger ved at slå monstre ihjel, som for eksempel hurtigere genladning eller at ens modstandere har mindre helbred. På den måde kan man opnå visse fordele i hvert forsøg, men jeg fandt, at balancen var en smule skæv. Nogle monstre hoppede direkte op i ansigtet på en og tog alt for mange skud at nedlægge. Nogle monstre bevægede sig meget hurtigt og uforudsigeligt og var frustrerende at kæmpe mod. Der er selvfølgelig også positive ting at sige, såsom selve skydemekanikken, som er ganske glimrende, og hvis der kommer en bedre balance, kan det blive meget underholdende.

Witchfire går i sagens natur ud på, at man skal besejre en heks, som er banens boss. Denne boss kan man dog ikke få adgang til, før man køber sig adgang til det spillet kalder Gnosis, som låser op for forskellige vinger af det slot, som man befinder sig på mellem sine gennemførselsforsøg. Man bliver sluppet løs i et åbent område, hvor banens boss er i den nordlige del af kortet. Imellem er der områder med forskellig sværhedsgrad, som man kan gå i kamp med efter bedste velbefindende, hvilket er super fedt og en ny idé for roguelikes. Så hvis man føler sig stærk, kan man bare rende over på den østlige del af øen og tage kampen op mod monstre, der er sværere, med medfølgende bedre muligheder for at få flere krystaller til at opgradere sin heksejæger. Dog skal man i samme åndedrag overveje, om man vil satse sine hårdt tilkæmpede krystaller, da chancen for at miste dem er større, hvilket medfører tab af progression. Man kan så løbe hen til en død krop for at samle dem op igen, men det er nemmere sagt end gjort, da man jo starter supersvag.

Når man så dør, hvilket man gør meget i starten, kan man finde nøgler til diverse portaler, som gør, at man kan komme tilbage med krystallerne, så man kan opgradere sin karakter. Så man kan godt undslippe med sine krystaller, men det kræver både held, evner og ikke mindst tålmodighed. Noget som jeg ikke er verdensmester i. Hvis det ikke var svært nok, kan heksen smide en forbandelse efter en, som hedder Calamity, som langsomt tikker ned, og finder man ikke denne tornado i tide, dør man. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg synes om denne mekanik, mest fordi man er nødt til at løbe tværs over kortet nogle gange for at stoppe den dødelige hvirvelvind, men besejrer man den, bliver man belønnet med en masse krystaller, og man får mulighed for at hoppe ud af spillet og bruge den loot, man har samlet, så man kan opgradere sin karakter.

Witchfire har stort potentiale, men der mangler indhold. Nvidia DLSS er en af de ting, som kommer senere. Flere af banerne kommer på et senere tidspunkt. Historien kommer også som en efternøler, og en del af de opgraderinger, man kan kæmpe sig til, er heller ikke implementeret i spillet endnu, og uden alle disse ting er det en skrabet oplevelse. Man får lidt en ide om, hvad spillet kommer til at være engang, men det virker til, at udvikleren ikke er den mest ressourcestærke operation, så jeg tænker, der kommer til at gå en del tid før Witchfire er på sit højeste. Derudover er der nogle ting, som jeg personligt mangler, såsom at kunne gøre fonten større, så man faktisk kan se de små "nuggets" af historien, som man nogle gange finder i diverse kister. Hvis noget er et early access-spil, så er det Witchfire, og det må man have fuld respekt for, at ikke alle spil behøver blive udgivet med alt indhold, når det jo i sagens natur er tidlig adgang til spillet, og en prøvesmagning af dets kommende indhold.

Witchfire er et meget spændende bekendtskab, og det har stort potentiale, men jeg venter lige halvandet års tid, inden jeg spiller det igen. Witchfire mangler indhold og er en tynd kop te lige nu, men der er så mange ting, der lokker, som ikke er implementeret endnu, og når de er tilføjet, så er jeg den, der er tilbage, men lige nu er der ikke ret sjovt.