Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Duck Detective: The Secret Salami

Duck Detective: The Secret Salami

Happy Broccoli viser masser af potentiale, men selvom alle ideerne er gode, så halter eksekveringen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Lad mig starte med at slå fast, at det centrale koncept bag Duck Detective: The Secret Salami, er ret genialt. Det er vigtigt at understrege, eftersom denne anmeldelse let kan komme til at virke som brok, for selvom udvikler Happy Broccoli Games har fat i den helt rigtige skabelon, en skarp kombination af æstetiske, narrative og mekaniske delelementer, så fremstår bindingsvævet imellem dem simpelthen for usammenhængende til at det kan anbefales helhjertet.

I Duck Detective er du, sjovt nok, "the duck detective" Eugene McQuaklin, i en verden bestående af antropomorfiske dyr i bedste Pixar-stil. Han har for nylig været igennem en brutal skilmisse, der bunder i et misbrug af hvidt brød (yes, den pendant kører spillet med hele vejen igennem), og mangler både en sag til at distrahere fra den deprimerende tilværelse, og penge til både dagen og vejen.

Og pludselig dukker der netop sådan en sag op fra en mystisk medarbejder hos busselskabet Bearbus, og du skynder dig derhen for at se hvad der foregår. Det er desuden her du kommer på sporet af The Salami Bandit, der spiller Bearbus' diverse ansatte ud mod hinanden, og så går den vilde skattejagt. Det er op til dig at identificere banditten, for du er... ja, Duck Detective.

Dette er en annonce:
Duck Detective: The Secret Salami

Spillet benytter sig af et isometrisk perspektiv, og du bevæger dig gradvist gennem Bearbus og interviewer et relativt begrænset persongalleri. Som sagen bliver mere indviklet får du adgang til flere lokaler, og vil i brede træk løbende præsentere de samme karakterer for ny, indsamlet information, som så leder til nye afsløringer. Dette udspiller sig igennem en række relativt prædefinerede systemer, der godt nok sikrer følelsen af at du er en detektiv på sporet af sagen, men som ikke på den måde kan manipuleres eller tilrettelægges på nogen som helst kreativ måde.

Den primære gameplay-mekanik er, på et mere strukturelt niveau, at indsamle ord, disse ord kommer sig af at observere de mistænkte, at gennemrode deres personlige ejendele eller at stille dem specifikke spørgsmål. Disse ord kan så indsættes i din notesbog, og derigennem kommer du så en egentlig løsning nærmere. Det her er ikke nogen dårlig idé, for netop ved at forme sætningerne selv så føles det som om at du selv gradvist opklarer mysteriet, og det er nu ret tilfredsstillende at have forstået et aspekt af den samlede sag i sådan et omfang, at du lynhurtigt udfylder alle de korrekte ord i en uafbrudt sekvens.

Problematikken er, at spillet hverken holder synderligt godt styr på hvad de her karakterer egentlig har sagt, og hvad der egentlig foregår. Du har kun dine ord, som opdelt kan være så intetsigende som enkelte navne på de individuelle ansatte, og så har du en lettere overfladisk samling af beviser, som kun beskrives med en kort note. Med andre ord; spillet giver dig ikke et tilfredsstillende overblik over de sammenhænge de ansatte har sat dig ind i, og dermed kan det lynhurtigt blive til ren og skær gætteri, fordi du ikke har den nødvendige information til at løse de gåder spillet stiller dig overfor. De såkaldte "Deducktions" er en glimrende idé, der desværre hurtigt falder fra hinanden når spillets andre systemer ikke kan følge trop.

Dette er en annonce:

Der er en oversigt over "Suspects", eksempelvis. Men her kan du kun få tre generiske overskrifter om hver karakter, såsom at pedelen Rufus er "sci-fi fan", er en "practical person" og er "janitor". Jo, disse tre stykker information er nyttige på specifikke tidspunkter, men ingen steder findes der en oversigt over det jeg har talt med Rufus om, eller hvad jeg senere lærer om hans forhold til de andre ansatte, til Bearbus generelt eller til The Salami Bandits handlinger. Dette bliver kun mere frustrerende omkring halvvejs, hvor koden du skal knække er hvem der har præsenteret hvilke gaver for en ansat ved navn Sophie. Du får simpelthen ikke nok at gå på, og det eneste McQuaklin har at byde ind med er at det nok ville være smart "at tale med de ansatte". Tak for det, and.

Duck Detective: The Secret Salami

Spillet er godt og vel tre timer langt, og består kun af denne ene sag. Det foregår alt sammen indendørs, så hele konceptet om at benytte en trenchcoat-and i regnvejr og med et noir-agtigt soundtrack falder ret hurtigt fra hinanden, eftersom der ikke er nogen noir-ikonografi at spore på den ret behagelige Bearbus-arbejdsplads. Hele noir-ideen tager lynhurtigt plads helt nede bagerst i lokalet, og kommer aldrig frem i front. Jeg kunne let have forestillet mig en gåde der udspillede i mere detektiv-venlige omgivelser, gerne med forskellige bygninger der kunne give mere æstetisk variation. Men spillet gifter sig lynhurtigt med den her ene lokation, og som resultat hænger det lidt, det hele.

Men igen; alle ideerne er her. Antropomorfiske dyr er altid en sjov, skæv måde at lege med specifikke karaktertræk, opsætningen med ord i notesbogen kunne let blive til et mere indgående puslespil med langt mere frihed til spilleren, og både stemmeskuespil og den Paper Mario-lignende grafik er lige i øjet.

Men Duck Detective når ikke i mål, selvom at det på sin vis fungerer. Det er ikke dårligt, men det hele oser af at uforløst potentiale, og jeg håber for alvor at Happy Broccoli får muligheden for at give den her formular et skud mere, for konceptet er direkte glimrende. Det er også meget bedre end det egentlige spil der er udsprunget fra det.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Solide ideer hele vejen igennem, fed æstetisk stil, ord-puslespillene fungerer noget af vejen.
-
Går ikke noir-planken langt nok ud, mangler finpudsning i selve eksekveringen af ideerne, en tan for lineært genren taget i betragtning.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold