Duel Masters

Kort- og brætspil bliver fra tid til anden forsøgt overført til computer- og konsolspil. De alt for direkte overførsler har det med at falde igennem, fordi dynamikken ved spisebordet sjælden følger med. Det er nu sjovere selv at blande kortene eller at rykke små farvede plastikstykker rundt på en spilleplade - end at overlade den slags til computeren. Men så er der jo også lige det hér nymodens trading card-spil, der hedder Duel Masters. Kan det mon lade sig gøre at fastholde dynamikken? Atari har i hvert fald sørget for, at man nu kan lade sine monstre udkæmpe drabelige kampe på TV-skærmen, assisteret af de fornødne magiske formularer.

Spilleren sammensætter en hånd med kort af monstre og formularer, der tilsammen udtrykker en enten aggressiv eller defensiv strategi. Dermed er det også sagt, at der ikke bare er 52 kort og et antal jokere at vælge imellem. Første gang man sammensætter en hånd, kan resultatet i kamp virke jammerligt. Med tiden lærer man at fokusere på en enten aggressiv eller defensiv strategi. Det er nemlig ikke altid de stærke monstre, der vinder. Der er noget særligt tilfredsstillende over at vinde en kamp mod en tilsyneladende uovervindelig modstander med et på papiret - nå ja, skærmen ... - svagt monster.

Et godt tip er derfor at undgå at medtage monstre, blot fordi man synes de er sjove eller interessante. På samme måde er det betydeligt mere effektivt og målrettet at have en hånd på 40 kort, med fire eksemplarer af ti forskellige kort - end at have 40 forskellige kort. Spillet indeholder således i alt 109 monstre og 30 magiske formularer, med vidt forskellige egenskaber. Udvalget af kort svarer til grund-kortspillet samt udvidelsespakkerne til og med Shadowclash of Blinding Night. Hertil kommer fem kraftfulde væsener, der kun findes i konsoludgaven. Det forlyder endda, at der er seks - hvis man leder godt nok.

Et monster tilhører en bestemt race og har en vis styrke, udtrykt i power points. Dertil kommer en mana-værdi. Mana er en slags magisk kraft, som man skal råde over for at kunne tilkalde monstre og kaste formularer. Man optjener mana ved at markere kort på hånden. De markerede kort havner i mana-zonen, hvor summen af deres magiske kraft afgør, hvor megen magi man kan anvende i en runde/tur. Monstrene i Duel Masters tilhører fem forskellige civilisationer: mørke, lys, ild, natur og vand. Spilleren kan kun tilkalde et monster eller kaste en formular, hvis der er markeret et kort fra den pågældende civilisation til mana-zonen.

PS2-udgaven af Duel Masters er bygget frit over tegnefilms-udgaven af samme navn. Spillets story mode udspiller sig i en tilsvarende verden, og flere af figurerne fra TV går igen i spillet. Historien i Duel Masters er i al enkelhed den, at man følger fem unge mennesker, som med deres monstre og formularer skal forsøge at overvinde den ondsindede skurkinde The Widow. Derfor forsøger de fem unge helte at få adgang til den såkaldte Five-colours Tournament, hvor den egentlig dyst står.

Ved starten på story mode har spilleren 40 kort. Samlingen er en vilkårlig blanding af monstre, så det er op til spilleren ved sammensætningen af den konkrete hånd, f.eks. at kompensere for at kort med svage eller virkningsløse monstre. Efterhånden som man vinder dueller og turneringer, vinder man dog kort - der dog er lige så tilfældige som den oprindelige samling - så man kan videreudvikle sin hånd og sin strategi.

Der er også en arcade mode, hvor du spiller alene mod konsollen eller du kan hive en kammerat ind, så du ikke er alene om løjerne. Der er også mulighed for at bytte spillets monster-kort med andre ved at anvende to memory cards. Det ene er til til spillerens profil og det andet til monster-kortene.

Duellerne kan afvikles i spillets normale, turbaserede gameplay, hvilket stort set svarer til kortspillets standard-regelsæt. I ekstreme tilfælde gælder det imidlertid virkelig om at være på mærkerne - eller tasterne - for hér afvikles kampene i realtid. Så spilleren skal både kæmpe og justere sin hånd samtidig.

Den visuelle stil er ikke overraskende meget farverig. Stregen er stærkt karikeret, som det nu skal være i en japansk tegneserieverden. Animationen af figurerne strækker sig imidlertid kun til et begrænset udvalg af seje bevægelser, f.eks. når et monster lader op til at aflevere et udfald mod en modstander. Der er nemlig - uanset spillets ekstreme mode i dueller - ikke tale om kamp i realtid, i hvert fald ikke i sædvanlig computerspil-forstand. Man kan nemlig ikke styre den enkelte bevægelse, det enkelte slag, det enkelte skud.

Efter min ringe mening er Duel Masters et meget stillestående spil- men jeg kan fornemme på engagementet hos den mindreårige beboer i husstanden, at han ikke helt deler dette synspunkt. Derfor skal jeg begrænse min kritik af spillet til at det da vist først og fremmest er underholdning for de indviede.