Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Duke Nukem: Manhattan Project

Duke Nukem: Manhatten Project

Duke Nukem: Manhattan Project giver sig ikke ud for at være en epokegørende og nyskabende titel. Men det gør nu ikke så meget.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis efterhånden er nået frem til den overbevisning, at Bruce Willis i rollen som John McClane i Die Hard 2 var noget af det sejeste og mest cool man ku’ forestille sig, så er der grund til at sadle om. Fra sine første spæde skridt på platformene i de første 2 side-scrolling spil til denne nye titel er der grund til at slå fast, at Duke er, nå ja, Duke!

Duke og hans venner vender tilbage
Duke Nukem: Manhattan Project giver sig ikke ud for at være en epokegørende og nyskabende titel. Lidt spydigt kunne man sige, at spillet er en parentes, der skal gi’ yderligere pusterum for udviklerteamet bag det stærkt hypede Duke Nukem Forever. Men ser man nærmere på Manhattan Project, så får man faktisk hurtigt øje på adskillige kvaliteter - klassiske dyder, om man vil. Baggrundshistorien er der, men det ville være synd at sige, at den bejlede til Nobelprisen i litteratur. Det er noget med, at vor karseklippede helt skal stoppe en gal videnskabsmand - jo, der er styr på klichéerne! - Mech Morphix, som har sat sig for at forgifte det lille idylliske sted på jorden, som vi andre kender som New York. Til at føre sit forehavendee ud i livet har en giftiggrøn og radioaktiv substans, kaldet GLOPP. Ja, I må meget undskylde, men jeg får hurtigt den dér umulige Robin Williams-film, ’Flubber’ i tankerne, når jeg ser, hvordan GLOPP får rotter og andre gnavere til at mutere til enorme, stærkt bevæbnede Alien-lignende monstre.

Heldigvis er Duke endnu engang bevæbnet til tænderne. Først og fremmest en rocket launcher, et haglgevær og riffel. De basale ting i tilværelsen for en mand! .. .når man altså ser bort fra de storbrystede kvindfolk, der med stemmer så kælne som en kat i løbetid gør, hvad de kan for at distrahere Duke i hans indsats for retfærdighed. Der er også mere fantasifulde våben, bla. en GLOPP-pistol, som kan neutralisere mutations-effekten på modstanderne, så de igen får deres naturlige størrelse, så Duke kan tvære dem ud med sine boots.

Kamerastyring i klassisk gameplay
Til forskel fra de 2 første Duke Nukem-platformspil, er kamerastyringen mere fri og flydende, om end det grundlæggende platforms-gameplay ligger fast. Man kan skifte vinkel og zoome ud og ind, om end man så hurtigt havner i situationer, hvor man skal skyde mod fjender, der befinder sig uden for synsfeltet. Desuden er der mange situationer, hvor Duke befinder sig bag objekter, og er dermed helt eller delvist skjult. Når der samtidig er situationer, hvor de objekter, der er foran Duke, er transparente, må man konstatere vist ikke er helt konsekvent gennemført spillet igennem. Det ville være synd at sige, at der er lagt vægt på realisme. Heldigvis, må man næsten sige. En væsentlig del af charmen ved Manhattan Project ligger nemlig i, at man stadig skal lede efter health packs og andre former for power ups rundt omkring i de ganske store levels. Desuden er det en god idé at samle de 10 Nuke-symboler på hver level, så man kan lade health og ammunition op til maksimum. Nå ja, der er selvfølgelig også de traditionelle key cards i forskellige farver, og det er bestemt ikke tale for sarte ører, når Duke bander og svovler over at stå foran en lukket uden et key card i den rigtige farve.

Dette er en annonce:

De 8 episoder - hver med 3 sub-levels - bringer spilleren rundt til tagene på New Yorks skyskrabere, Chinatowns gader, undergrundsbaner - om end Duke åbenbart foretrækker at rejse på taget af toget, så han skal hoppe og krybe sammen for at undgå køreledninger, stålbjælkern osv. på sin vej. De samme spring-/krybe-øvelser gentager sig i øvrigt i den afsluttende episode, der er henlagt til en rumstation - om end den reducerede tyngdekraft giver nye udfordringer.

Ingen fornyelse, heldigvis! Vi har at gøre med en kærlig genopdagelse af en genre, der har været på nippet til at blive sovset til med tuttenuttede fantasidyr for de mindste spillere. Ikke mindst den opdaterede næsten-3D-grafik gør, at vi igen sidder klistret til skærmen med en solid portion nostalgi i bagagen. Duke er tilbage - men vi venter nu alligevel på Duke Nukem Forever!!!

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Veloplagt genopdagelse af en fortærsket genre.
-
Styringen virker fastlåst, når man efterhånden er vant til åbne 3D-verdener.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Duke Nukem: Manhattan Project - Nudepatch!

Duke Nukem: Manhattan Project - Nudepatch!

NYHED. Skrevet af Jon Andreas Bjerk

Kan du huske Sveni? - den gæve tysker, der lavede Nudepatchen til GTA3III. Nu er han tilbage i storform, og denne gang er det gået ud over tøserne i Duke Nukem: Manhatten Project. Se det hele indenfor.



Indlæser mere indhold