Dansk
Gamereactor
previews
Dune: Awakening

Vi har lagt tonsvis af timer i Dune: Awakening

Sand, sol og blod - Kim har desperat forsøgt at overleve Arrakis.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det var en mørk og stormfuld aften. Bare ikke på Arrakis. Her er der sand, sol og en konstant kamp for overlevelse.

Funcoms Dune MMORPG tager udgangspunkt i selve universet, men en lidt alternativ udgave, hvor Paul Atreides aldrig er blevet født - og dermed at selve handlingen i, hvad der vel reelt er en meget lang prolog i Dune-fortællingen, aldrig har fundet sted.

Du spiller en hemmelig agent, sådan delvist frivilligt, for Bene Gesserit, der vel bedst beskrives som lige dele nonner, CIA og Illuminati. Nu er det naturligvis Dune, så du kommer ikke ret langt, før alle omkring dig er døde - faktisk når du ikke at sætte fod på planeten, før spillet er i gang. Det følger en række klassiske formularer for denne type spil, dog med nogle fine små twists. Narrativet var tilpas tiltalende - man føler sig virkelig som en lille brik i den store konflikt, samtidig med at man forfølger egne motiver.

Dette er en annonce:
Dune: Awakening

Har man spillet SWTOR, vil man føle sig hjemme i det store landskab, brugerinterface, og har man spillet survival mode i fx Fallout 4, ved man, hvor svært det er at holde sig selv kørende med basale ressourcer. Her er også en radioaktiv komponent, men Arrakis har to ting, der adskiller Dune Awakening fra mange andre af denne type spil: sol og sand. Herudover kæmper man, som i mange andre spil, med begrænset plads til opbevaring, både på sin person såvel som i sin base, og de to baser, man kunne have i betaen, kunne ikke forbindes. Og medmindre man kan lide at få kødet flænset af knoglerne fra en sandstorm, så skal man have sådan en.
Det kan lyde ekstremt banalt, men selvom jeg ofte opererede på ⅓ af mit helbred, så var det mit vandniveau, der klart var det største problem. Udover Sardaukar-patruljeskibe, der særligt om natten gjorde det langt fra nemt at krydse den store ørken, og sandorme, så var det i dagtimerne hurtigt dræn af vandniveau og særligt risikoen for solstik. Basal overlevelse er en konstant bekymring de første 5-6 timer. Man skal så langt hen, at man får adgang til en stilsuit og ikke mindst et blodrensningsanlæg. Og hvorfor så det? Jo, den nemmeste måde at få vand på er at slå folk ihjel, dræne deres blod, rense det og så drikke det. Man kan også drikke blodet urenset og helt friskt fra den person, du lige har brutalt myrdet, men det er ikke super sundt. Så i al fremtid vil "ørken-vampyr" være mit nye kælenavn. Men det er helt klart noget, man skal bruge research points på at prioritere.

Der er et fornuftigt kampsystem - først efter en del timer får man adgang til noget, der reelt minder om en halvstor kniv og et automatvåben. Indtil da er du udstyret med, hvad der i realiteten bare er et stort barberblad og en lille luftpistol. Det virker, men det er ikke super effektivt. Heldigvis for mig havde jeg specialiseret mig som Swordmaster-klassen, for et klassesystem med skill-tree er der også, og det kom mig en del til gode i de første timer. Men når spillet bliver frigivet om lidt over en måned, så tror jeg mere, at jeg vil kigge på at aflive fjenden på afstand - nærkampene bliver hurtigt omkostningstunge og lidt for tæt på. Funcom skal i øvrigt have lidt ekstra karma med på vejen, da de sælger spillet til 50 euro i en tid, hvor flere og flere store titler rammer 70 euro. Der skulle i øvrigt allerede være fire DLC'er klar i kulissen.

Herudover er der også en gratis benchmark på Steam, så man kan afprøve de mest optimale indstillinger på forhånd, samt afprøve den character-creation, spillet har. Konsolspillere skal også nok få stillet tørsten lidt senere.

Dette er en annonce:

Der er kun meget begrænset mulighed for fast travel - dette er ikke et problem, når man kommer så langt, at der er adgang til flyvende fartøjer, men denne beta dækkede kun køretøjer. Men det kræver decideret planlægning og overvejelse at bevæge sig fra et sted til et andet, for døden lurer bag hver en sten. Og selvom det er dragende bare at finde et par tilfældige smuglere og myrde dem for at være i sikkerhed for solen, så er det ofte en god idé at kigge efter patruljer, der overrasker dig - du skal ikke være ret meget i undertal, før døden er sikker. Man kan dog hjælpe sig selv lidt ved at have opsamlingspunkter, så man selv bestemmer, hvor man kan blive genoplivet. Og da man mister alle sine ting og skal løbe tilbage efter dem, så er det godt, at man ikke skal igennem flere kilometers ørken uden nogen form for hjælp.
Det presse-preview, vi fik lov at prøve, var "begrænset", fik vi at vide, og med noget, der ligner tre siders optegnelser over, hvad man ikke fik med - og med en masse potentielle bugs. Jeg oplevede dog intet game-breaking, andet end to små glitches langt væk, og jeg følte på ingen måde, at der manglede noget gameplay-mæssigt. Så allerede fra start var jeg lettere duperet, må jeg sige. Eneste reelle irritationsmoment er animationer, når man hopper - det føles lettere outdated, og skal jeg være helt ærlig, så kunne jeg ikke finde ud af at kravle sikkert ned ad ting, kun op.

Dune: Awakening

Jeg er efterhånden lettere erfaren udi Dune-spil - faktisk er der kun et enkelt af samtlige Dune-spil, jeg ikke har prøvet, og det skulle efter sigende også være det dårligste. Jeg mener derfor at have et ret solidt grundlag at udtale mig på, men omvendt må jeg også erkende, at Dune II var et skelsættende spil for mig personligt, så det er ikke helt uden bias. Pointen er: Dune Awakening rammer stemningen ret godt, og Arrakis fremstår præcis så modbydelig og uvelkommen, som jeg havde frygtet. Solen er en værre fjende, end jeg havde påregnet, og risikoen for angreb fra sandorm er altid til stede. Det kræver en reel indsats - jeg valgte de første mange timer stort set kun at bevæge mig ud i det åbne, når det var nat, og så ellers bevæge mig fra klippe-ø til klippe-ø om dagen. Fik jeg nævnt, at gigantiske sandstorme resetter hele kortet? Så kan man starte forfra med at kortlægge små depoter, områder hvor der kan samles vand, er skygge eller fjendtlige poster.

Dune Awakening har en masse ting, jeg ikke fik prøvet, en del ting jeg kun fik snust til, og ikke mindst ting, jeg fik rigeligt af - primært sol, sand og død. Og jeg kommer helt klart til at stå klar, når serverne åbner til juni.

HQ

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold