Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dungeons 4

Dungeons 4

Ondskaben er tilbage - og den tager heldigvis ikke sig selv alt for seriøst

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Det er altid sjovere at være den onde. Enhver der har været tvunget med til en pinagtig opsætning af Romeo og Julie i folkeskolen husker hvor kedeligt det er at være god og sød, hvorimod psykopaten Tybalt er den mest eftertragtede rolle. Således tænker udvikleren Realmforge Studios, der udover Dungeons-serien også er ved at udvikle det næste spil i Tropico-serien, og i guder hvor er det underholdende.

Til de lidt yngre læsere kan oplyses at Dungeons på alle måder er videreførsel af de gamle Dungeon Keeper-spil, hvor præmissen er at man er den rendyrkede ondskab der skaber og udforsker sin egen kæmpe grotte, imens at man skal afholde irriterende helte fra at komme og ødelægge det hele, og når de nu er dernede, ja så kan man jo lige så godt slå dem ihjel på fantasifulde måder og have det lidt sjovt med det. Herudover er der et mindre RTS-element, idet at man ofte er tvunget til at opbygge en hær og tage kampen op til overfladen for at stjæle forsyninger eller brænde fjendens lejr ned.

Dungeons 4
Dette er en annonce:

Spillets fjerde udgave fortsætter historien hvor 3'eren stoppede, og selvom at det nok hjælper, er det ikke en forudsætning at man har spillet Dungeons 3 - det bør man nu gøre alligevel, det er virkelig et sjovt spil.

Selvom at man har en enorm frihed i de enkelte missioner, så er det ganske lineært bygget op omkring at vænne spilleren til de mange funktioner og typer af enheder. Nogle missioner fokuserer på at lære at samle bestemte ressourcer, andre at kombinere flere troppetyper. Det sker både igennem små tooltips i spillet, og mål man skal opnå i løbet af missionen.

Hvordan du prioriterer og orienterer dig er dog dit eget problem. Der er overordnet tre klasser af monstre; udøde, dæmoner og horde - hver klasse skal have et sted at opholde sig, et sted at slappe af, og noget der kan underholde dem. Det gælder dog ikke de små goblin-lignende væsner der laver alt arbejdet, snots, de skal bare være glade for ikke at blive tortureret - du kan dog stadig ofre dem hvis du lige er i dårligt humør nu hvor det er blevet mandag igen.

Der er faktisk ret mange funktioner der bygger i lag, kyllinger fungerer ikke bare som føde for horde-væsner, men også som ammunition for dine kanoner. Døde helte kan fungere både som mad til de udøde, de kan fængsles hvor de genererer ondskab - ja, det er en ressource - eller de kan konverteres til spøgelser. Jeg savner dog en måde at fortælle mine sla... eh, frivillige arbejdere, hvad de skal prioritere, og hvor de forskellige ressourcer skal bruges først.

Dette er en annonce:

Ressourcerne er knappe, og hastigheden på arbejdet der udføres samt antallet af arbejdere er et konstant problem, det er ret klassisk, men på grund af den sandkasse man arbejder med kan det også blive frustrerende når man eks. er ved at løbe tør for guld og næste guldåre er gemt i hårde sten, men du har hverken guld eller ondskab nok til at opgradere dine arbejdere til at kunne grave i sten.

Spillet tager i øvrigt ikke sig selv alt for seriøst, ud over den for nogen lidt for karikerede tegneseriestil, så er der et vanvittigt udbud af referencer, metakommentarer og navne samt ekstreme mængder fjerde-væg-brydninger, og særligt når fortælleren og den primære hersker i underriget, elveren Thalya snakker sammen kan det være hylende morsomt. Sådan lige fra hvad jeg kan huske bliver der lavet referencer til stort set alt hvad du kan komme i tanke om af fantasy bøger, film, spil og serier. Nogle gange er det meget åbenlyst med navne som Tanos, eller en baby der hedder Gorgu og som skal have en masse at spise. Humoren er dog ikke så mørk og voksen som i de første par spil, og slet ikke med samme sorte humor som det gamle Dungeon Keeper der endda indeholdt S/M elementer, og det er desværre også tydeligt at tingene er blevet en smule Disney-ficereret så ingen bliver stødt på manchetknapperne, eller værre endnu, bliver krænket.

Dungeons 4

Grafikken er pæn, med mange fine lys- og animationseffekter, men der er også en del elementer der er blevet forenklet, eks. var dørene til hvert rum i det gamle spil animeret forskelligt alt efter om det var et fængsel eller et skatterum der gemte sig bag ved, nu har alle bare det samme generiske udtryk. Til gengæld er de store effekter blevet bedre, det gælder både de små mini-bosser såsom enhjørninge, de forskellige trylledrikke og besværgelser man kan lave. Jeg vil sige at det dog kræver lidt øvelse, der er vel omkring 20 forskellige forbandelser og endnu flere magiske drikke at gøre godt med, nogen kan kun bruges i dit underjordiske rige, andre alle steder, og de bruger forskellige ressourcer.

Spillet er både ressourcestyring, RTS og byplanlægning i et, for det er afgørende at du formår at planlægge placeringer af ruter, fælder og depoter optimalt for at dine arbejdere ikke spilder for meget tid på transport, og du tænker ind at ting bliver bygget i den rækkefølge du beder om, og at det ikke kan ændres efterfølgende. Det betyder ikke så meget i starten, men imod slutningen af spillet kan du risikere nemt at blive straffet for selv små fodfejl, og det er svært når spillet konstant vil presse dig til at gøre tingene i en bestemt rækkefølge og i et bestemt tempo, både igennem spilmekanikker såsom øget frekvens af angreb, men også ved hånlige kommentarer fra spillets fortællerstemme.

Dungeons 4 er et mormor-klassisk computerspil, der er humor, sjove detaljer, frihed i en afgrænset boks, og selvom at ikke alle er glade for at skulle skifte imellem over- og under jorden, så virker det fint, og fungerer også som narrativ drivkraft hele vejen igennem.

Dungeons 4
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
stærkt underholdende, solidt gameplay, udfordrende på den rigtige måde.
-
Humoren er lidt til en side, en lille grafisk nedgradering sammenlignet med tidligere spil.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Dungeons 4Score

Dungeons 4

ANMELDELSE. Skrevet af Kim Olsen

Ondskaben er tilbage - og den tager heldigvis ikke sig selv alt for seriøst



Indlæser mere indhold