Dungeons & Dragons Heroes

Med et herligt sammensurium af rollespilselementer og rent actiondetonation bevæger Atari sig ind på nye jagtmarkeder. I en historie der - på nærmest gammelvant vis - opbyder næsten alle klicheagtige floskler, skal verden reddes fra en truende ondskab. Vi træder først 150 år tilbage i tiden, og følger fire heltes kamp med en kraftfuld og yderst ondsindet troldkarl. De fantastiske fire viser en imponerende holdindsats, og nedlægger bæstet. Desværre for dem har han et sidste kort i ærmet, og de når ikke at leve længe nok til at nyde deres sejr. Ægte ondskab får naturligvis ikke lov til bare at sygne hen - 150 år senere reanimerer en magtsyg præst troldkarlen. Eksplosioner - liv der forgår og opstår - og en ubeskrivelig ondskab er atter på fri fod. Den lokale befolkning ligger dog ikke på den lade side, og de fire ellers forgangne helte hives ligeledes retur til den truede civilisation. Cyklussen starter forfra - godt og ondt skal atter mødes i altomfavnende kamp.

Understøttet af sprøde CG-sekvenser begiver man sig nu ud på eventyr gennem gravkamre, moser og slotte. Dystre baggrunde fyldt med udspekulerede fælder og savlende monstre gør deres til at forsinke din beslutsomme fremmarch. Det er dog relativt heldigt, at der er nogle, der frivilligt stiller op som kanonføde. Af uransaglige årsager er troldkarlen nemlig hentet tilbage med fordums styrke, mens man selv kun er en svag skygge af tidligere tiders storhed. De mange kampe giver dog erfaring, og med fingrene godt begravet i tredje generation af Dungeons & Dragons regelsæt giver erfaring nye egenskaber til din valgte helt. Netop personudviklingen er et centralt område, og de fire figurer repræsenterer initialt hver deres faglige yderpunkter. Der er mageren, krigeren, tyven og præsten - alle de stereotyper som genren kan opbyde. Gennem erfaring kan man udvikle sine færdigheder og hive nye egenskaber ind. Kontrollen fungerer direkte analogt til eksempelvis Baldurs Gate: Dark Alliance, hvor man kan vælge hvilken egenskab man vil forbedre. Det nuværende niveau er repræsenteret med ringe, der lyser op, når egenskaben er aktiveret.

Faktisk drages der ikke så lidt inspiration fra BG A. Præsentationen er på mange områder direkte hugget fra konkurrenten. Alt er dog udviklet ud fra nøglesætningen : "mere er godt". Her kan man spille fire spillere i co-op, grafikken er poleret, der er flere færdigheder og flere glubske monstre. Det essentielle er naturligvis, hvorvidt kernen er bevaret, og begivenhederne virker tillokkende. Heldigvis lader det til, at dette er tilfældet. På nærmest Gauntletagtig vis hugger man sig vej gennem mørkets evigt strømmende horder. Skærmen er et konstant mylder af bevægelse, der brydes af et inferno af effekter. Sværd visler gennem luften, og magi udløses i et fyrværkeri af farver.

Begivenhederne holdes up-beat gennem en utrolig pædagogisk indgangsvinkel. Døre åbnes, håndtag presses og kister springer op, uden man behøver involvere controllerens knapper. Det afslører om noget, at fokus er lagt på kampsekvenser. Kisterne kræver dog alle en såkaldt skeletnøgle, før de vil afsløre deres indre. Selv om der ligger et utal af disse spredt omkring på banerne, så kommer man ofte i situationer, hvor man ikke kan åbne en kiste. Det virker lidt underligt, at en helt der netop har slagtet 50 hårdhudede modstandere, ikke kan åbne en kiste - men sådan er livet vel.

Modstanderne er generelt godt varierede, og alsidigheden danner modvægt til en lunken AI. Generelt så vælter modstanderne bare frem mod dig, og med en kombination af combos og specielle færdigheder må du sørge for deres endeligt. Afvekslingen kommer i at nogle modstandere kæmper på afstand, mens andre er immune over for nogle våbenkombinationer. Det giver et vist element af strategi, og gør samarbejde i co-op så meget desto mere essentiel. I kampens hede vil man uvilkårligt sidde og råbe til sine makkere i et forsøg på at få det bedste ud af truppen. Selv om det er en yderst enkel opbygning, gør den ligefremme indgangsvinkel, at det er såvel underholdende som fængende.

I det hektiske tempo, med skærmen fyldt af partikler, lyseffekter og relativt detaljerede teksturer bliver der suget godt med saft ud af maskinen. Generelt så står den distancen, og hastigheden holdes konstant i et flot skue. Der er dog tidspunkter, hvor der hostes lidt. Disse behøver sært nok ikke, at være når der er mange ting på skærmen, men kunne i min version eksempelvis være, når man slog en simpel tønde itu. Det virker lidt, som om der mest af alt er tale om lidt udviklingsmæssig småknas, som nok skal være rettet inden titlen frigives. Er du til højspændt action i et RPG mæssigt scenario, så byder D&D Heroes sig ind som et spændende bekendtskab. Vi vender snart retur med en vurdering af det endelige produkt.