Ved første øjekast ligner Dungeons of Hinterberg måske bare endnu en Zelda-klon, en bleg efterligning i stil med de skyggefulde skikkelser, du ser vandre rundt i spillets magiske landsby. Eller det kan virke som et af de spil, der har så travlt med at jagte trends, at det mest af alt ender med at løbe rundt i forvirrede cirkler, ikke ulig de første simple monstre, du kæmper mod ved din ankomst. Men bliv hængende, bare et lille stykke tid, og du vil opleve et af årets absolutte højdepunkter - et spil, der har mere hjerte end selv en fuldt opgraderet Link.
Du spiller som Lusia, en udbrændt jurist, der ankommer til den lille østrigske landsby Hinterberg for at få lidt tiltrængt ferie. Landsbyen er blevet forvandlet til et turistmekka i løbet af de sidste par år og tiltrækker modige eventyrere fra hele verden takket være de Zelda-lignende grotter, der en dag pludselig dukkede op af jorden. Byen og det omkringliggende landskab indeholder 25 af gåde- og monsterfyldte labyrinter, og dit mål er at gennemføre dem alle. Men at skynde sig gennem grotterne ville være mod spillets ånd. Du er trods alt på ferie, eller "slaycation," som det hedder, og du ville ikke få den samme oplevelse, hvis du ikke tog dig tid til at nyde naturen og interagere med de lokale.
Dungeons of Hinterberg er bygget på et bedragerisk simpelt fundament af kamp og udforskning. Kampene foregår i små indhegninger, og du kan undvige og udføre enten lette eller tunge angreb. Når du ikke kæmper, løser du miljøbaserede gåder, der involverer kontakter, bevægelige objekter, forhindringer og så videre. Som nævnt i introen er det hele set utallige gange før, og det samme kan siges om den bredere udforskning og det Persona-lignende sociale aspekt. Men det gør ikke noget, for alle spillets dele er ekstremt polerede og godt skruet sammen.
Rigtigt godt bliver det, når magien introduceres, og det sker heldigvis allerede efter, du har gennemført den første grotte. Dine første trylleformularer er Wrecking Ball og Ball & Chain. Som navnene antyder, er de meget effektive i kamp, men deres virkelige værdi ligger i gådeløsningen. Du kommer eksempelvis til at smide kuglen på en skråning, vente på, at den falder, og på det helt rigtige tidspunkt sænke en bro med dit kædeangreb. Eller du kan bruge kuglen til at holde en trykplade nede, så du kan bevæge dig gennem en port. Hvert af spillets fire hovedområder har en unik hoved- og langdistancefærdig, som et flyvende snowboard, en geléterning og en elektrisk puls, og udvikleren bruger disse magiske evner til at skabe nogle fremragende og komplicerede gåder. Endnu bedre er det, at hver grotte er unik, og udvikleren er bestemt ikke bange for at introducere nye ideer. En grotte minder lidt om Super Mario Galaxy, mens en anden ubesværet skifter til et isometrisk perspektiv, så man kortvarigt tror, at man spiller Hades.
I mange spil løber kreativiteten løbsk på grund af manglende retning, men det er ikke tilfældet i Dungeons of Hinterberg. Spillet har et knivskarpt fokus, og det er svært at tro, at der er tale om debutspillet fra udvikleren Microbird Games. Hver grotte er omhyggeligt udformet, og selv om gåderne nogle gange er udfordrende, er de aldrig uretfærdige eller indviklede. Der er ingen talende hjælpere eller pop op-meddelelser til at guide spilleren i den rigtige retning, da det simpelthen ikke er nødvendigt. Hver grotte er bygget op omkring en bestemt mekanik, eksempelvis synkende platforme eller rullende vogne, der først introduceres med en helt simpel gåde, inden kompleksiteten gradvist stiger. Hver grotte begrænser dig til to trylleformularer, der afhænger af, hvilken hub grotten hører til. Du kommer derfor ikke til at famle i blinde, men tvinges til at være kreativ med et ret begrænset sæt af mulige interaktioner, og det gør underværker.
Jeg har brugt en del tid på gåderne, da de i mine øjne er den bedste del af spillet, men heldigvis halter kampene ikke langt efter. Kampenes primære formål er nok at være afveksling oven på de mange gåder, men det betyder ikke, at man kan slå hjernen helt fra. Som nævnt kan magi hjælpe dig meget i kampene, og med tiden låser du også op for "attack conduits" (kraftfulde angreb med nedkøling) og kombinationsangreb. Fjenderne, som er væsner fra den germanske folklore, viser kun begrænsede tegn på intelligens (så du skal ikke have dårlig samvittighed over at give dem bank), men de kan stadig overvælde dig med en lejlighedsvis trylleformular eller et trick. Generelt er kampene hurtige og sjove, og der er en stor grad af tilpasning, da nogle evner, som eksempel en perfekt undvigemanøvre, der giver dig et kort vindue, hvor tiden gør langsommere, kommer i form af valgfrie evner, som du skal prioritere. Det er ikke God of War, men det er stadig meget solidt.
Gåder og kampe udgør oplevelsens primære del, men det er alt det udenom, der virkelig gør Dungeons of Hinterberg til et specielt spil. De flotte hubområder har indhold som kister, der skal findes, monstre, der skal bekæmpes, og missioner, der skal gennemføres. De fungerer også lidt som legepladser, hvor du kan afprøve og blive fortrolig med dine evner, før de bliver sat på prøve i grotterne. Og så er de åbne vider i sig selv smukke at se på og udforske med en flot tegneseriestil og masser af små detaljer. Hvis du bliver træt af alle eventyrene, kan du endda vælge at hvile dig ved særligt naturskønne steder og nyde synet af Kolmsteins sneklædte tinder eller dagdrømme blandt de gyldne blade i Hinterwald-skoven.
Når du gennemfører en grotte eller tilbringer tiden på et hvilested, går tiden frem, og om aftenen kan du frit udforske selve byen Hinterberg. Det giver dig mulighed for at sælge og købe ting eller besøge steder som biografen for at få et lille statboost. Men aftenens primære funktion er muligheden for en social interaktion, der styrker dit forhold til lokalbefolkningen og de andre eventyrer. Med over et dusin forskellige karakterer, som den tidligere skiløber og tv-personlighed Klaus og Hannah, en slags new age-våbensmed, er der masser af variation. Og selv hvis du ikke finder nogen af karaktererne særligt interessante, kan du stadig nyde de unikke frynsegoder, de belønner dig med. Der er heldigvis ikke tale om de klassiske +2 angreb eller 5% hurtigere bevægelse modifikationer. Komplette undersystemer som angrebskombinationer og våbenopgraderinger er låst inde bag disse "relationsmure," hvilket gør dit ophold i Hinterberg helt unikt, afhængigt af hvem du vælger at interagere med.
Samtalerne berører mange interessante emner, og selv om nogle delhistorier er lidt tunge i deres levering, er de alle godt nok skruet sammen. Dialog og mellemsekvenser er generelt af høj kvalitet, og selv om jeg personligt ikke rigtig brød mig om hverken karaktererne eller deres stærkt stiliserede look, er jeg sikker på, at mange andre vil synes om dem. Den overordnede historie starter ret langsomt, men tager fart omkring en tredjedel inde i spillet. Jeg blev på ingen måde blæst bagover, men den har nogle interessante ting at sige om turisme, penges korrumperende indflydelse, overtro og flere andre emner.
Jeg kunne blive ved og ved med at tale om Dungeons of Hinterberg, og der er stadig masser af mekaniker og undersystemer, som jeg ikke er kommet i dybden med. Sådanne ambitioner, især når vi snakker et mindre studie, fører ofte til et rodet, redningsløst spil, men Microbird Games har undgået sådanne faldgruber. Det er næsten ærgerligt, at de er fra Østrig og ikke deres naboland mod vest, for jeg har virkelig lyst til at sammenligne spillet med et schweizerur - hver af de enkelte dele er af meget høj kvalitet og arbejder sammen i næsten perfekt harmoni. Det er ganske enkelt ekstremt imponerende.
Når det er sagt, så kan det ikke undgås, at der er et par rå kanter hist og her. Jeg bryder mig eksempelvis ikke om, hvordan den i forvejen lille by er opdelt i separate områder, der kræver en (ganske vist næsten øjeblikkelig) fast travel for at rejse imellem dem. Et andet kritikpunkt er, at bevægelsen, selv om den fungerer, virker stiv og kluntet, når man hopper eller bevæger sig rundt ved afsatser. Det kan vel bedst beskrives som en stiv version af, hvordan man bevægede sig i ældre Assassin's Creed-titler - og de var klodsede nok i forvejen! Heldigvis førte det kun til ganske få frustrationer, som da jeg kæmpede på en tømmerfløde og konstant faldt i vandet, hvilket tvang mig til at genstarte (svømning er en af de få ting, man ikke kan gøre i dette spil). Med hensyn til egentlige fejl oplevede jeg i spillets PC-version intet mærkbart udover en lidt mærkelig tekstur eller forvirret NPC hist og her. Men lad det ikke stoppe dig. Dungeons of Hinterberg er en femstjernet spilferie, som man ikke bør snyde sig selv for.