Dust: An Elysian Tail

I lang tid så det ud som om Dean Dodrill havde taget en permanent afsked med spilbranchen. Efter at have brugt sin barndom på først at tegne efterligninger af Disney-figurer, for sidenhen at bytte disse ud med sine egne skabninger, startede det hele ellers så godt ud. Sammen med sin broder grundlagde han således spiludvikleren Jagged Edge Studios.

Inden længe blev Dodrill dog hyret af Epic Megagames, fordi de skulle bruge noget hjælp til animationen af deres kommende platformseventyr Jazz Jackrabbit og senere dets efterfølger. Udvikleren svømmede dog ikke ligefrem i penge dengang, og efter arbejdet på det andet spil var færdig, måtte studiet afskedige Dodrill, hvilket betød hans foreløbige exit fra spilbranchen.

I stedet for at søge arbejde hos en anden spiludvikler, besluttede Dodrill sig for at skabe den tegnefilm han altid havde drømt om, og sammen med sin hustru gav han sig til at tegne, animere, instruere, skrive og indtale Elysian Tail. I 2008 var der dog brug for en pause fra projektet, hvilket havde fået Dodrill til at lege en smule med det XNA-udviklingsværktøj, som Microsoft havde smidt på markedet for at aktivere de mindre udviklere.

Resultatet af bestræbelserne var Dust: An Elysian Tail - et heftigt actionspil der foregik i det samme univers som hans ufærdige film, og et spil der blot et år senere imponerende Microsoft så meget, at Dodrill vandt $40.000 og en udgivelseskontrakt fra den amerikanske gigant.

Og hvorfor så denne lange baggrundshistorie til et spil, som du måske knapt har hørt om før? Fordi Dust: An Elysian Tail er en levende tegnefilm, der på det nærmeste vil virke uimodståelig på dig, hvis du kan huske at have været klistret til tv-skærmen hver lørdag morgen i de tidlige 90'ere.

Her er figurer af alle størrelser, former og typer, der hver især har et eller andet at bidrage med i forhold til historien. At de ikke alle er skåret over den samme, simple tegnestil som synes at gennemsyre alle populære tegnefilm på tv i dag, gør dem kun mere interessante.

Her er også spandevis af forskellige farver og grafiske filtre, der på en og samme tid giver billedet et drømmende skær, selvom det stadig er fyldt med detaljer.

Men Dust handler ikke kun om udseendet, og Dodrill har i længere tid fortalt, at spillet indeholder aspekter fra alle de spil, som han selv nyder mest. Det ser ud til at have resulteret i et sandt Metroidvania med rollespilselementer og et afsindigt kampsystem.

Man kan derfor se frem til løbende at kunne opgradere sine evner, lave sine egne våben og indtjene nye evner som gør det muligt at vende tilbage til tidligere baner og finde deres bedst gemte hemmeligheder. Kampsystemet skulle efter sigende være inspireret af spil som Ninja Gaiden og God of War, og ser ud til at være kraftigt fokuseret omkring et combo-system, der tilmed påvirker musikken. Den smukke grafik gør sig for øvrigt også her gældende, og ved at svinge særlig heftigt med sit sværd, kan Dust eksempelvis hive fjenderne til sig, hvilket ser enormt imponerende ud.

Det er endnu svært at sige hvor lang et eventyr der her vil blive budt på, og man kunne frygte at kombinationen af høje kvalitetskrav og soloprojekt har betydet at Dust: An Elysian Tail bliver et godt men kort bekendtskab. Men hvis Dodrill har skabt et eventyr, der både i længde og kreativitet kan leve op til det vi hidtil har set, kunne dette meget vel ende som den vigtigste spiloplevelse i dette års Summer of Arcade-tiltag. Vi kan næsten ikke vente med at finde ud af det.