Skip to main content
Gamereactor Previews Nascar 2001
Previews

EA Sports Previews, Dag 4:

EA Sports populære stockcar serie er tilbage igen i år under titlen Nascar 2001. Spillet vil indeholde over 30 af de bedste kørere fra Nascar, og 19 a
Søren Christensen 22 juni 2000

EA Sports populære stockcar serie er tilbage igen i år under titlen Nascar 2001, og EA Sports lover at spillet vil blive genopbygget fra bunden af. Spillet vil indeholde over 30 af de bedste kørere fra Nascar, og 19 af de officielle baner, for første gang nu også med Daytona 500 banen.

EA Sports har lavet en helt ny spil motor med bedre grafik, bedre bil fysik og en endnu mere udfordrende kunstig intelligens (AI). Modstanderne reagerer nu som deres virkelige modparter, Earnhardt kører lavt i svingene og Jarrett konsekvent på langsiderne.

Indtil videre er der udgivet officielle feature lister til PSX og PSX 2 udgaverne, men de ligner hinanden meget, så jeg nøjes med at nævne PSX listen, og så de væsentligste forskelle derefter. PSX feature listen er som følger:

De bedste kørere. 33 af de førende aktive Nascar kørere og deres biler er opdateret til 2000 sæsonen, inklusiv Jeff Gordon, Dale Jarrett og Jeff Burton.

19 officielle baner, inlkusiv Daytona, Las Vegas og Texas. 3 af banerne, Charlotte, Bristol og Daytona giver nu også brugeren mulighed for at køre om natten.

Ny spil motor med bedre grafik, bedre bil fysik og en endnu mere udfordrende kunstig intelligens (AI).

Career Mode. Opret din egen kører og spil en hel karriere, hvor du kan blive mester i løbet af flere sæsoner.

Kør på Daytona. For første gang er Daytona banen med i et computerspil. Ræs rundt med feltet på Daytona 500!

Autentisk Nascar Racing. De rigtige kørere, biler, baner, hold, sponsorer og regler. EA Sports leverer total realisme med ´bumper-to-bumper´, ´green flag´ og ´checkered flag´ i Amerikas bedste motorsport.

Ny Hold Mode. ´Team Mode´ vil tillade dig at oprette hold med op til 3 kørere og herefter valgfrit køre med en af dem. Konkurrer med de andre hold om trofæerne, endda imod dine kammeraters hold.

Fuld sæson eller ´Track Pack´. Spil en hel Nascar sæson, eller vælg hvilke slags baner du vil køre: Korte, på almindelige veje, speedways, fantasy tracks eller super speedways.

Hård kørsel. Konkurrer med computerstyrede kørere som efterligner virkelighedens køretendenser.

Hall of Fame. Se hvordan dine rekorder ligger i forhold til virkelighedens Nascar rekorder.

Som sagt var dette features til PSX versionen, i PSX 2 versionen er der kun 14 baner i alt (Dog stadig inklusiv Daytona 500), og der bliver mærkeligt nok ingen Hall of Fame. Til gengæld vil PSX 2 versionen levere endnu flottere grafik og bedre gameplay, da den vil udnytte PSX 2s nyere teknologi til det yderste.

Nascar 2001 er sat til at udkomme i efteråret, både til PSX1 og 2.

Husk at følge med i morgen hvor vi ser nærmere på EA Sports´ hårdtslående, populære og action fyldte ishockey serie, NHL, med den kommende NHL2001 titel. Følg med i vores EA Sports preview serie resten af ugen ud. Electronic Arts DK har doneret 5 fede Euro 2000 T-Shirts (de officielle), samt et par Euro 2000 spil til PC (læs vores anmeldelse), så vi holder en lille konkurrence sidst på ugen.

Links:
www.electronicarts.dk
www.easports.com

Fuld profil 35 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.