
Earthworm Jim er tilbage. Efter at have besejret den onde søster til Prinsesse What’s-her-name og prøvet alt for at få hende til at forelske sig i ham, kommer Psy-Cow og ødelægger det hele ved at kidnappe hende - akkurat som hun var begyndt at få følelser for ham. Så må han jo bare til det igen. Hoppe, skyde, svinge og svæve igennem et utal af underlige områder, hvor Psy-Cow gør alt for at forhindre Jims redningsaktion.
Var det er flyvende pingvin?
Banerne er skøre og foregår underlige steder, hvor flyvende pingviner, rabiate saltbøsser og babykastende kæmpemyrer gør sit indtog - baner, der er udsprunget af de særeste tegneseriefantasier. Der er bl.a. en bane, som foregår indeni et flipperspil; der er en bane, hvor man hopper rundt på kød og andre fødevarer og så er der selvfølgelig også en bane, hvor man skal redde køer fra at blive bortført af rumvæsener. Diversiteten er stor, men det er antallet desværre ikke - kun ni baner indeholder spillet i alt, hvilket bestemt ikke kan sammenlignes med antallet af baner i de fleste andre platformsspil til GBA i vore dage.
Knapperne på GBA’en er udnyttet til fulde, hvilket for få spil desværre gør. A er Jims skydeknap, og den fungerer som faldskærm, når han er i luften. B får Jim til at hoppe, og holder man knappen inde, mens han er i luften, kan han skyde en "snot-lian" afsted, som kan gribe fat i forskellige afsatser, således at Jim kan svinge sig hen til ellers ufremkommelige steder. Venstre topknap (L) fremtryller et skjold og højre topknap (R) er Jims pisk, der ligesom hans forskellige skydevåben (som man kan skifte mellem ved at trykke Select) kan dræbe de forskellige fjender, som alle ønsker at gøre en ende på vor sære superhelt.
Jim - styr dig lige!
Alle de knapper kan dog være lidt svære at få trykket på i rette tid, og man gentager ofte de samme hop, sving og fald adskillige gange, før man endelig klarer skærene. Dette skyldes også, at animationen af Jim er en anelse mangefuld, og det kan derfor være svært at vurdere, om Jim lander, hvor man regner med. Den lille skærm hjælper bestemt ikke på dette, og det føles, som om spillet kører i en lavere opløsning end i originalen, selvom det burde være den samme - en ting som eksempelvis Super Mario Advance og Klonoa GBA ikke føltes hæmmet af. Disse ting gør spillet sværere end det burde være, hvilket bliver utroligt frustrerende i længden.
Grafikken er heller ikke lige så skarp som i originalen, og det virker ikke, som om man har forsøgt at opdatere denne overhovedet, selvom spillet efterhånden er 4-5 år gammelt. Til gengæld kan man skrue op og ned for både lys og kontrast, hvilket altid er rart. Det kan dog ikke redde helhedsindtrykket, når der er så mange andre flotte platformsspil til GBA på markedet allerede. Musikken bliver også irriterende i løbet af kort tid, og man kan ikke skrue ned for den særskilt, hvilket er en stor fejl, da lydeffekterne er glimrende og til tider ganske morsomme.
Koder - vejen til alt ondt
Spillet har heller ikke en automatisk gemme-funktion, som de fleste GBA-spil har i disse dage, så man er nødsaget til at huske på en otte-cifret kombination af tal og bogstaver for hver bane, man kommer frem. Ikke særligt smidigt, idet man så altid skal have papir og blyant med sig, når man spiller Earthworm Jim 2 på farten. Desuden har disse koder ofte den sære bieffekt, at man mister et liv ved at benytte dem, og i visse tilfælde virker de simpelthen ikke(!) - sidstnævnte har jeg dog ikke konstateret ved selvsyn, men det er en erfaring flere har haft.
Konklusionen er desværre alt for tydelig: Er man Earthworm Jim-fan, har man nok allerede spillet dette spil til døde på en af de utallige platforme, det allerede findes til - og er man ikke, kan man finde flere langt bedre platformsspil at bruge sin tid og sine penge på. Det er ikke et decideret elendigt spil, men at man ikke har gjort sig nogle anstrengelser for at forbedre originalen - eller blot rette dets alvorlige fejl - er en dødssynd, man har svært ved at tilgive.