Eggo Mania

Så er det blevet tid til endnu en afart af Tetris. Spillet hvis tekniske niveau kunne presses ned på et bip-bip spil, men samtidig også spillet der kunne stjæle timer fra sine intetanende ofre. Nu er der så kommet en titel, der drager tyk inspiration fra originalen, til GC. Princippet er det samme, men denne gang løber der også besjælede æg rundt på skærmen. Lyder det interessant? Så bør du læse videre.

Kom i gang dit æggehoved
Lad os starte med de gameplaymæssige finesser. Du får en række forskellige muligheder for at spille Eggo Mania. Er du helt blank inden for genren, så kan du gennemgå en ganske informativ tutorial. Derudover kan du kaste dig over noget singleplayer eller multiplayer sjov. Som singleplayer kan du ydermere variere, hvilken form for udfordring du vil have. Dertil kan du gennem singleplayer åbne op for nye karakterer, scenarier og baner. Uanset om du er alene eller sammen med en kammerat, så er skærmen delt op i to. Konkurrencemomentet er nemlig essentielt i Egg Mania. Den glimrende tutorial gennemgår på en intuitiv måde spillets forskellige facetter. Men er du endnu ikke helt sikker på dine færdigheder, så kan du vælge en mildere version af spillet - kaldet soft-boiled. Spillets hovedscenarie hedder selvsagt hard-boiled og uanset hvilken af de to du vælger, så er gameplayet i bund og grund det samme. Forskellen ligger i det tidsmæssige aspekt - men mere om det senere.

Tetris, nu med twist
Eggo Mania kan betegnes som Tetris med et twist. Selv om kernen af spillet essentielt er det samme, så er der alligevel budt på noget nytænkning. For det første, så er der tilføjet et platformselement. Som udgangspunkt skal du nemlig vælge mellem en række forskellige æggehoveder. Disse varierer over en lang række temaer, og er ifølge min kæreste "temmeligt nuttede". Efter du har valgt netop din yndling, så transporteres du ind i midten af begivenhederne. Målet er simpelt, du starter i bunden af skærmen, og i toppen af skærmen er en ballon, som du kan undslippe ved. Problemet er at komme derop. Her spiller Tetris elementet så ind. Fra toppen af skærmen falder der nemlig forskellige blokke, som du kan bruge til at bygge et tårn. Måden dette gøres ved, er ved at placere ægget under blokken, gribe den, og placere den. Modsat Tetris, så har du her fuldstændig valgfrihed over, hvor blokkene skal placeres.

Derfor kan du sagtens udfylde huller i midten af dit tårn. Dette er også essentielt, for som tårnet rejser sig, så vil en indikator kaldet "wooble-meter" blive påvirket. Indikatoren slår ud, når der er for store huller i tårnet. Er tårnet for ustabilt, så vil den pågældende række styrte sammen, og med sig vil den rive de nærtliggende rækker. Til yderligere at besværliggøre styrkelsen af dit tårn, så falder der konstant flere end én blok fra himlen. Derfor er det op til dig at prioritere, og holde overblikket. Kikser dette, så falder vigtige blokke nemlig ned i vandet, som langsomt sniger sig op fra bunden. Vandet repræsenterer nemlig førnævnte tidsaspekt. Mens du spiller stiger vandstanden, og dette vil selvsagt på et tidspunkt medføre game over.

Irriterende kryb der stjæler
Som du nok kan se, er der en del at holde øje med. Dette skal så yderligere kombineres med et konkurrenceaspekt. Du skal nemlig konstant konkurrere med en anden - det være sig computer eller menneske. Vedkommende har den anden halvdel af skærmen, og den der først kommer op til sin ballon, har vundet. Til at supplere underholdningen er der en del forskellige power-ups. Dette kan være bomber, hammere, spartler og andet sjov. Nogle af tingene bruges til at obstruere modstanderen, mens andre ting benyttes til egen vinding. Dertil er banerne befolkede af forskelligt godtfolk, der enten kan hjælpe eller modarbejde dig. Eksempler på disse er; edderkopper der stjæler blokke i dit tårn, og delfiner der giver dig blokke.

Er du i målgruppen?
Umiddelbart lyder det jo godt - sjove figurer og god underholdning. Dette er også helt klart tilfældet i den første periode. Her vil du blive fanget af Egg Mania. Desværre varer magien ikke ved. Selve afvejningen af sværhedsgraden er nemlig fejlet. På et tidspunkt vil du simpelthen miste interessen. Dette skyldes især, at udfordringen faktisk ikke er så hård. Vandet skvulper stille af sted, og modstanderen er sjældent alt for stærk. Derved bliver banerne hurtigt et spørgsmål om, blot at hoppe rundt i et adstadigt tempo. Dette fjerner meget af gnisten ved spillet, og fjerner den en-gang-til følelse, som var så suveræn i Tetris. Med det sagt, så er det bestemt ikke noget dårligt spil. Jeg vil vurdere, at målgruppen skal findes blandt folk, som ikke behøver et actionfix, når de spiller. Den type personer, som synes det er sjovt bare at spille, uden egentlig at have noget overordnet mål. Grafikken og lyden befinder sig i samme gænge. Ikke noget ekstraordinært, men nuttet og godt afpasset. Banerne er farverige, og opbygget i temaer, som musikken er med til at underbygge. Overordnet set, altså et af de spil man hiver frem, for bare at sidde og spille lidt - ikke for lige at komme lidt længere.