Empire Earth: The Art of Conquest

Det er morgen, og vejret er godt. En let brise svæver hen over en lille base langt ude i Stillehavet. Motorerne er ved at blive varmet op til den første morgenrekognoscering og sprutter af vildskab. Pludselig lyder alarmen, og som et lyn fra en skyfri himmel stryger seks fly hen over basen med utrolig fart og gennemhuller alt på deres vej. Der er endnu engang dømt krig, koffeinchok og søvnløse nætter med den første udvidelse til Empire Earth (EE), nemlig The Art of Conquest (TAC). Gamereactor har undersøgt sagen og vurderet, om der virkelig er nok at komme efter i denne udvidelse, eller om det er et rent pengeprojekt.

Er du god nok?
Drivkraften bag udvidelsen TAC er tre kampagner der nok skal stille krav til ens færdigheder indenfor EE. Tag på skovtur med romerne og oplev masseslagteri i det blå, eller hvad med en sejltur i Stillehavet under 2. Verdenskrig, og oplev nogle heftige dogfights over det store hav. Til sidst, men ikke mindst er der mulighed for en rumrejse og lidt mandagsslagtning af irriterende oprørere. Valget er helt op til én selv, og selvom sværhedsgraden ikke er helt sådan at løbe om hjørner med, så kan man da komme nogenlunde helskindet igennem.

Næste skridt er taget, og mennesket har, som førnævnt, begivet sig ud i rummet. Den nye tidsalder "Space" indeholder sjovt nok det samme som navnet antyder. Med mulighed for at kolonisere Mars, bo på flyvende asteroider og udforske fremmede solsystemer, begiver EE-TAC sig næsten over i samme boldgade som Ground Control, Z - Steel Soldiers eller Starcraft, uden rigtig at være nogen af dem. Selve ideen fejler ikke noget, men det lader til, at Sierra og Stainlessman kan kun gisne om, hvad alternativerne skulle være hvis endnu én udvidelse røg på gaden, Space-age II måske?

Der er altid plads til en til
Grænsen for, hvor mange enheder man kan kontrollere ad gangen, har også fået et spark opad fra 700 til 1200, så det burde være nok til at få storhedsvanvid af. Udover nogle nye enheder, hvoriblandt rumskibe og andet hightech gejl rangerer øverst på listen, er der blevet plads til nogle nye civilisationer og dertilhørende bygninger med mere. Lidt ekstra fås blandt andet i form af ny teknologi man kan undersøge og to styks nye helte, hvis nogen skulle savne dem. Alt sammen med til at krydre spiloplevelsen lidt mere, og hvis man skulle have uventede startvanskeligheder, finder man da også en lille gennemgang af første kampagne med, hvis det skulle være nødvendigt.

Det står småt til med ændringer i grafikken. De, der er, består i det store hele af nogle petitesser som for eksempel hjulspor i sand, en smule forbedrede bølger og så videre. Ikke noget man just lægger mærke til, når man sidder midt i en krig, hvor et par tusind enheder går amok på hinanden. Et kritikpunkt fra originalen var, at når man zoomede ind på slagmarken, lignede ens enheder en bunke "Fabuland" legoklodser. Dem kunne man have ønsket forbedret, men det har holdet bag, åbenbart valgt at lade være med. Udover nogle nye lydeffekter er der intet nyt at komme efter i lyd afdelingen.

Godt til de mange fans
EE-TAC indeholder godt med nyt til at kunne underholde én, men man skal da også helt klart være fan og god til EE, hvis man tænker på at investere i spillet. De nye kampagner, den ekstra tidsalder, de andre småtterier såsom nye enheder, civilisationer og en lille smule grafisk flueknepperi er, hvad man får. Dette er aldeles udmærket, selvom det klart er de tre kampagner der står for holdbarheden. Man kunne måske have ønsket sig mere, men det er måske at kræve for meget. Hvis EE er et af ens yndlingsspil, og mangler man mere udfordring, er der ingen grund til at man bør snyde sig selv for udvidelsen. Er man derimod mindre hooked, bør man måske vente til prisen falder eller tænke over det en ekstra gang.