Skip to main content
Gamereactor Previews Deep Fighter
Previews

En anderledes dykker

Dybt under havets overflade eksisterer en civilisation, hvis indbyggere er i en kamp for livet med ærkefjenderne The Shadowkin.
Søren Christensen 5 august 2000

Dybt under havets overflade eksisterer en civilisation, som er i kamp med sine ærkefjender om overlevelse og den overhængende destruktion af deres landskaber. I rollen som soldat af denne civilisation, skal du nu gennemføre et tons af forskellige missioner, hvis endelige mål er at bygge et gigantisk skib kaldet The Mothership. Målet med skibet er, at det skal transportere dig og din civilisation i sikkerhed.

Rigtig vandkamp

Handlingen kommer til at foregå dybt under overfladen, for det meste i flotte undervands landskaber. Man sejler rundt i små manøvredygtige ubåde som man efterhånden kan udbygge med forskelligt udstyr, såsom bedre gribekroge, tykkere panser og kraftigere våben. Der er masser af variation i missionerne, alt fra indsamling af brændstoffer til udryddelse af Shadowkin, ens dødsfjender, eller forsvar af egen base imod aggressive Jellyfish.

Ens civilisation er i fare af flere grunde, den værste trussel er Shadowkin, ens ærkefjender som bor dybere nede i det mørke hav. Miljøet man lever i trues af vulkaner, og baserne, som fungerer som tilholdssteder, er efterhånden godt nedslidte og ofre for angreb af havets andre beboere.

Nemt at navigere

Manøvreringen i spillet er rigtig god. Opbygget på samme måde som Wing Commander, sidder man i sin lille HUD med overblik over ens fartøjs tilstand. Man sejler rundt i 3D landskaberne og gennemfører så sine missioner, såsom at lægge miner eller patruljere. Vandmiljøet er godt afbildet, og følelsen af at sejle rundt i sin lille ubåd er godt simuleret. Gameplay´et er simpelt opbygget, der er ikke mange ting man skal holde øje med, og man kan koncentrere sig om hvad der foregår på skærmen, frem for at skulle sidde og lede efter knapper på tastaturet.

Efter hver mission ryger man hjem til basen til briefing, desværre ser videosekvenserne her ikke for godt ud. Kvaliteten ligger på niveau med hvad man så flere år tilbage, måske man burde overveje en ekstra skive til video i stedet for at lade det gå ud over kvaliteten? Desuden er det lidt irriterende, at hver gang man kommunikerer under vandet, dukker der en lille skærm op med den talende persons ansigt i 3 animationer, som kører i loop. Det ser ikke kun dumt ud, men følger heller ikke teksten. Skuespillerne ser dog ud til at klare deres opgave ganske udmærket, ikke just Hollywood-udgave, men ganske OK.

Missionerne udvikler sig langsomt til at blive mere omfattende, og efter et stykke tid får man lov at stå ansigt til ansigt med sine ærkefjender, The Shadowkin. De udgør den største trussel i spillet, og den eneste reelle mulighed for at overleve på lang sigt, er som sagt at få bygget moderskibet og flygte til sikrere omgivelser.

Anderledes

Nogle af de ting man kan se mest frem til i Deep Fighter er det flotte miljø, og rigtige "dogfights" under vandet. Gameplayet fungerer ganske glimrende, og der bliver budt på masser af variation i spillet. Historien udvikler sig eftersom du gennemfører flere og flere missioner, men på intet tidspunkt bliver du sat overfor valg, som vil have indflydelse på historien. Der vil altså kun være en måde at gennemføre spillet på.

Deep Fighter virker som en lovende titel, og desuden en god variation fra de mange skydespil i rummet, til et der foregår under vandet. Det er et spil som kommer til at bygge på mange ting som vi har set før, men som også vil tilføje egne ting. Det virker spændende og anderledes - så har man lyst til en smule variation, er Deep Fighter nok et spil man bør holde øje med.

Spørgsmål eller kommentarer til denne artikel? Så brug GameReactors Messageboard

Fuld profil 35 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.