Enemy Territory: Quake Wars

Min første oplevelse med Quake-serien, går tilbage til det allerførste spil i 1996. Jeg spillede multiplayer med en kammerat, men teknologien var ikke så fremskreden. Det foregik derfor via kabel på tværs af en hotelgang. Siden da har det været svært at få helt den samme spiloplevelse. Alligevel havde jeg optimismen i behold i flyet på vej til London, hvor Activision og Splash Damage præsenterede Enemy Territory: Quake Wars.

Historien foregår forud for begivenhederne i Quake II. Menneskeheden har allieret sig i Global Defence Force (GDF) med den overhængende invasionstrussel fra aliens - Stroggs - fra det ydre rum. Alle vitale ressourcer er udtømt på Strogg-racens hjemplanet, hvorfor den er på udkig efter en planet med brugbart organisk materiale. Valget er uheldigvis faldet på Moder Jord.

GDF forsvarer sig med konventionelt militært isenkram mod de indtrængende Stroggs' bioorganiske krigsførelse. Paul Wedgwood, chefdesigner på Quake Wars, forklarer forskellen således: "De grundlæggende roller er de samme for både GDF og Strogg. Dog ser de to racer forskellige ud, og de skal desuden spilles meget forskelligt. Våben, køretøjer og egenskaber afspejles nemlig i vidt forskellige teknologier og kulturer. En forskel, der går igen i den taktiske tilgang til kampene."

Jeg havde lejlighed til at spille begge racer, hvor Strogg-racen forsøger at etablere og befæste en base i et bjergområde. GDFs opgave er at uskadeliggøre Strogg-styrkerne og sætte en stopper for baseopbygningen. Fordelingen af roller opleves meget kontant, og derudover bemærkede jeg en flydende afvikling af spillet og ikke mindst overvældende detaljer i omgivelserne, selv i den fjerneste horisont.

"Vi har videreudviklet Doom 3s spilmotor. Desuden har vi udviklet en ny teknologi, som vi kalder MegaTexture. Med den kan vi på en gang generere hele slagmarken med alle detaljer, ned til mindste tomme og samtidig dramatisk reducere hukommelsesforbruget på grafikkortet. MegaTexture har også betydning for gengivelsen af køretøjers friktion mod underlaget. Køretøjerne glider på en støvet grussti eller en våd vej, mens de til gengæld kører stabilt på klippegrund. Desuden viser vi detaljeret og realistisk, hvordan køretøjer og spilfigurer efterlader hjul- eller fodspor, og hvordan sten slår mod undervognen i åbent terræn."

Splash Damage stod for udviklingen af det populære Wolfenstein Enemy Territory. Spillet introducerede kampagnebaseret multiplayer firstperson-kamp, mens ny teknologi i dag giver nye spændende muligheder. Paul Wedgwood fortæller entusiastisk:

"Hver enhedsklasse gør en forskel og kan øve indflydelse på kamphandlingerne. Desuden kan alle spillere - øvede såvel som garvede - yde deres til opfyldelse af den overordnede mission. Spillet belønner spillerne med forfremmelser og nye egenskaber, for effektivt våbenbrug og nok så vigtigt - for at bidrage til team-ånden i løsningen af opgaverne."

Derefter viste Splash Damage en mission fra det nordlige Norge. I et hemmeligt laboratorium forsøger GDF at afaflure Strogg-racens hemmeligheder. Strogg-styrker har opdaget det, og snart er laboratoriet under angreb. Missionen blev demonstreret med 13 spillere, men jeg tænkte hurtigt på balancen mellem spiloplevelse og antal spillere. Paul Wedgwood svarede:

"Spillet bliver balanceret til mellem 24 og 32 spillere. Deromkring ligger grænsen for, hvad teamet kan bære uden at miste fokus på missionerne og begivenhederne kammer over i hovedløs gadekamp. På den anden side har vi oplevet, at det første Enemy Territory kører fint med 64 spillere, så grænsen skal på ingen måde opfattes alt for fast."

Ingen tvivl om, at Splash Damage har kælet for historie, visuelle detaljer og gameplay. Enemy Territory: Quake Wars ser derfor i høj grad ud til at holde konceptet i live - og mere til. Jeg tog i hvert fald hjem fra London med en klar fornemmelse af, at den hårdtrængte pengepung er i fare for multiplayer-entusiaster verden over.