Enemy Territory: Quake Wars

Det bliver ofte sagt, at markedet er ved at drukne i skydespil, der alle ligner hinanden og faktisk ikke tilbyder noget nyt. Hver eneste udvikler og udgiver prøver naturligvis at iscenesætte deres nyeste titel som et banebrydende mesterværk, men sandheden afslører ofte et generisk og uinspirerende spil, som ikke er mere værd end den container, det bliver smidt ud i. På trods af utallige multi-millions titler til 4-500 kroner stykket, tog det alligevel kun en lille engelsk udvikler og et gratis spil, baseret på Return to Castle Wolfenstein, for at overbevise mig om, at der var håb forude.

Da jeg i sommeren 2003 først kastede mig over Wolfenstein: Enemy Territory, der udelukkende kunne spilles online, men hentes fra nettet helt gratis, blev jeg hurtigt opslugt af det fascinerende gameplay. Asymmetriske baner med missionsmål, vidt forskellige klasser, der kunne optjene erfaringspoint og blive bedre, fantastisk kontrol og styring og en række smukke baner, der kunne spilles som en kampagne i forlængelse af hinanden. Tilsammen støbte udvikleren Splash Damage et af de bedste multiplayerspil, jeg nogensinde har lagt mine svedige hænder på, og jeg har derfor glædet mig vanvittigt meget til efterfølgeren, sat i Quake universet.

Da Enemy Territory: Quake Wars udkom sidste år på PC, skal jeg være ærlig og indrømme, at jeg dog ikke brugte mange minutter på det. Et håbløst forsøg med demoen og Halo 3 ventende i baggrunden, lagde jeg det hurtigt fra mig igen, men Nicolas' overraskende positive anmeldelse af spillet gav mig alligevel visse forhåbninger. Så da spillet landede i min Xbox 360 her for nyligt, var det med stor iver, jeg satte mig foran skærmen. Fuldstændig identisk så spillet ud, da det først viste sig for mig, og det er da heller ikke de store ændringer, som Nerve Software har lavet med konsolkonverteringen. Desværre.

Enemy Territory er kort sagt et kæmpe rod som konsolspil. Inde i midten gemmer der sig stadig det fantastiske skydespil, som passer næsten helt perfekt til PC platformen og tilbyder nærmest uanede muligheder og dybde. Men på Xbox 360 har spillet omgivet sig en skal af kompleksitet, forvirring og direkte tåbelighed, som tydeligt viser Nerve Softwares manglende forståelse for konsoller.

At spillet er uden en reel historie og kampagne er forståeligt, omend stadig uacceptabelt. Mangel på en reel singleplayer er efterhånden kutyme for de online-fokuserede PC titler, men det bør netop ændres til konsolmarkedet, ikke mindst når man har godt syv måneders arbejdstid. Værst af det hele er dog den fuldstændig amatøragtige læringsbane, hvor du bliver guidet rundt af en rapkæftet sergent, der kan bugtale - læberne bevæger sig sjovt nok ikke - og grundlæggende lærer dig uendelig lidt om spillet.

Så med absolut ingen viden om spillet i bagagen, bedrog jeg mig ud på mine første eskapader både måde computerstyrede spillere og ligesindede folk over Xbox Live. Hvad man skal foretage sig i de forskellige baner, bliver blot fortalt ved tre-fire billeder under loading skærmen, og hvis billeder siger mere end tusinde ord, så er det godt nok nogle tavse billeder, der er blevet valgt. Det kræver mere end blot almindelig logik at gennemskue banernes reelle mål og missoner, og selvom en markør i dit synsfelt altid viser dig på vej mod næste punkt, så vil man som nybegynder være fuldstændig fortvivlet og famle sig frem i blinde.

Og det er netop problemet. Enemy Territory: Quake Wars kan være et fantastisk underholdende spil, men der er absolut ingen hjælpende hånd eller kyndig vejledning. Hvilket kan efterlade selv erfarne spillere som mig i en forvirret tåge. Spillet er egentlig ikke voldsomt komplekst, selvom det kræver en portion mere overblik og strategisk snilde end de fleste skydespil, men problemet er blot, at man simpelthen ikke bliver introduceret ordentligt for spillets præmisser, og det gør det enormt skræmmende at hoppe direkte ind i en kamp - uanset om det er online eller mod computerstyrede modstandere.

Det er dog ikke kun en på overfladen umulig læringskurve, der trækker spillet ned. Generelt er det gennemsyret med dårlige designvalg for en konsolkonvertering, hvilket bedst kan eksemplificeres med styringen. Grundlæggende set bruger man de facto standarden fra Halo, men af idiotiske årsager skal man trykke på B for at gå i knæ og ikke bare trykke ned på den analoge styrepind. Det betyder ganske enkelt, at du som mekaniker kan stå og reparere en kanon ved at holde X nede og være ganske magtesløs, hvis du pludselig bliver beskudt. Eller blot lære at trykke på to knapper samtidig med samme finger.

Enemy Territory kan stadig byde på rigtig meget og selvom det er mangelfuldt for konsolpublikummet i næsten alle henseender, så kan Nerve Software trods alt ikke ødelægge det geniale gameplay, der gemmer sig under overfladen. Det er stadig få spil, der kan tilbyde så lækre og balancerede asymmetriske baner med et væld af forskellige klasser og mulighed for at kæmpe sig op i hierarkiet. Men denne konvertering er i bund og grund en forkrøblet gang sjusk, som alverdens konsoludviklere utvivlsomt vil græmmes over. Med en mangelfuld styring, et komplekst og uoverskueligt gameplay takket være den ringe indlæring og intet nyt overhovedet, skal man være ualmindelig konsolafhængig for ikke at købe PC versionen i stedet.