Espire 1: VR Operative

Er du ligesom mig, er ovenstående beskrivelse nærmest nok til at sende kreditkortet på arbejde, for stealth-genren har i høj grad fået den kolde skulder på VR-fronten. Det vil Digital Lode dog gerne ændre på med Espire 1: VR operative, der lader dig klatre som Sam Fisher og sige 'freeze' som Solid Snake i noget så sjældent som en australsk baseret historie om mystiske terrorister og lyssky regeringsinitiativer. Spillet er udviklet af den lille, australske debutant Digital Lode og udviklerens størrelse og manglende erfaring kan afgjort mærkes, men Espire 1 har også interessante tiltag, der tager VR i nye retninger.

Det absolut mest spændende aspekt ved Espire 1 er, hvordan det giver dig fri bevægelighed i et VR-miljø og endda går skridtet videre end lignende spil, ved at lade dig klatre på så godt som alle rør, bjælker og kabler. Det eneste du ikke kan bestige, er helt glatte vægge. Den frie bevægelighed åbner de ellers lineære baner og stiller krav til dine observationsevner. Der er som regel flere veje gennem banen end blot den mest direkte. Espire 1 falder (naturligvis) tilbage på de i stealth-spil allestedsnærværende ventilationsskakte, men sjovere er det at klatre over fjenderne ved at udnytte det glimrende og fleksible klatresystem. Stealth i Espire 1 kommer således til at handle meget om rutevalg og timing, især fordi du ikke har mange gadgets at gøre godt med. Dem du har, er primært nyttige i forhold til orientering. "Espire vision" lader dig se fjender, kameraer og nyttige genstande gennem vægge og kameraerne i dine hænder lader dig smugkigge om hjørner. Derudover har du også muligheden for at sænke tiden, hvilket er effektivt i såvel kamp, som navigation og gådeløsning. Det beskedne udbud af gadgets føles dog ikke specielt begrænsende. VR er et glimrende format til mere fysisk orienteret gameplay, så det giver mening, at Digital Lode har fokuseret sine kræfter og budget her i stedet for at sprede sine ressourcer for meget.

Mens australierne har succes med at give dig valg i forhold til hvordan du vil tackle de lineære baner, ofte fordi den fleksible klatremekanik bringer en masse muligheder med sig, lykkes de knap så godt med at præsentere rum, der er nemme at orientere sig i. Havde det ikke været for mit multi-tool, som kan kastes på jorden for at afsløre vejen mod målet, var jeg sandsynligvis faret vild i de mange generiske og visuelt ensartede gange og kontorer i den ikke videre spændende regeringsbygning, spillet foregår i. Jeg havde hellere taget et godt, gammeldags kort, der havde givet mig muligheden for at studere layoutet og plotte min egen rute ind. Det nuværende system begrænser faktisk kreativiteten, da jeg ofte bare valgte at følge den foreslåede rute i stedet for at undersøge banen ordentligt. Du er selvfølgelig ikke tvunget til at benytte det, men leveldesignet er som nævnt ofte for forvirrende og visuelt ensartet til at gøre den fremgangsmåde tilfredsstillende.

Selvom Espire 1: VR operative primært er designet til at være et stealth-spil, sætter jeg pris på, hvor tilfredsstillende det til tider kan være at lade kuglerne tale højest. Det er ikke fordi selve skydedelen har særlig meget finesse eller tyngde, men kombinationen af fri bevægelse og VRs intuitive måde at orientere sig og sigte på, gør underværker. Når det glimrende klatresystem også bliver inddraget, skaber det decideret fremragende øjeblikke. I spillets anden mission blev jeg således jagtet af to fjender, som befandt sig en etage under mig på en åben trappe. Da de var knap halvvejs oppe mod mig, greb jeg fat i gelænderet, hev mig ud over og landede på etagen under. Inden mine forfølgere havde nået at registrere det, havde jeg allerede vendt mig om og tømt et halvt magasin i ryggen på dem. Andre gange spænder den håbløse AI ben for fornøjelsen - som når fjende efter fjende hovedløst løb rundt om hjørnet og ned ad den gang, jeg stod klar på, selvom deres venner efterhånden dannede en bunke på størrelse med de efterladte telte på Roskilde Festival.

Netop spillets AI er dets helt store akilleshæl. Fjenderne veksler mellem at være enormt opmærksomme på din tilstedeværelse og decideret blinde. Det skaber usikkerhed om, hvad du rent faktisk kan tillade dig at gøre uden at blive opdaget, hvilket selvsagt er ret frustrerende i et stealth-spil. Til tider bugger AI'en decideret ud, som for eksempel da en fjende, der havde ryggen til mig, løb ind i en laserstråle og prompte vendte sig om og skød mod mig. For at føje spot til skade er checkpoint-systemet lidt nærigt. Kombinationen af disse ting får eksperimenterende adfærd til at virke afskrækkende, hvilket er en skam i et stealth-spil, hvor det jo netop er sjovt at afprøve forskellige tilgange til løsningen af problemer.

Historien og særligt dialogen og stemmeskuespillet skal Digital Lode heller ikke have meget ros for. Selve plottet omhandler en ukendt gruppe soldater, der har indtaget en hemmelig regeringsbygning. Som agent fjernstyrer du forskellige Espire-robotter, for at finde ud af, hvad deres motiver er. Resultatet er en tør omgang Metal Gear fan-fiction, som stopper netop som plottet i det mindste er ved at få lidt kød på sig. Det flade stemmeskuespil gør ikke meget for at løfte oplevelsen og det samme kan siges om de gabende kedelige replik-udvekslinger, som dog til tider bliver ufrivilligt komiske. Ved synes af nogle kampdroner udbryder dit ellers så seriøse mandlige forsker-sidekick uden antydning af selvironi i stemmen således: "Oh shit, here it comes. The fuckening!"

Ud over de 6 ganske omfattende missioner, historien byder på, indeholder Espire 1: VR Operative også 22 små udfordringer i et simuleret miljø (ja, Metal Gear Solid er en MEGET stor inspirationskilde). Udvalget er bredt og inkluderer rene kampsimulationer, snigeudfordringer, udfordringer hvor du skal snige dig ind på fjender og sige "freeze" og klatreudfordringer. Det mere fokuserede og afgrænsede scope klæder spillet og Digital Lode vil gøre klogt i at tilføje flere simulationer løbende for at holde spillerne til ilden.

Angående komfort skal det nævnes, at jeg til at starte med havde det ret hårdt, hvilket nok skyldes den frie bevægelighed i første person. Heldigvis giver spillet dig masser af muligheder for at fifle med komfort-indstillingerne og det lykkedes mig at minimere generne til et niveau, hvor det var acceptabelt.

Det er altid godt at se udviklere, der prøver noget nyt og Digital Lodes ambition om at lave et Metal Gear Solid-inspireret stealth-spil i VR er prisværdig. Klatresystemet er fremragende og muligheden for at spille på ens egen måde er værdsat. Når det er sagt, har Espire 1: VR Operative dog for mange problemer til at få en anbefaling fra undertegnede. Jeg kan leve med den generiske historie og den flade præsentation af den. De kedelige omgivelser har jeg det lidt sværere med og det samme gælder det til tider forvirrende leveldesign. Men den største sabotør i australiernes debut er den fuldstændig håbløse AI, der gør spillet uforudsigeligt på den værste måde og bryder indlevelsen gang på gang. Jeg har respekt for, at Digital Lode er en lille udvikler med begrænsede ressourcer, men det gælder om at kende sine begrænsninger og vælge det rigtige scope. Det har udvikleren ikke gjort, men de har mange interessante ideer, som jeg gerne ser dem eller andre udviklere arbejde videre på i fremtiden.