Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Eternal Sonata

Eternal Sonata

Lee West tager et gensyn med det japanske rollespil Eternal Sonata i PS3-relanceringen. Læs alt om det farvestrålende Chopin-inspirerede spil lige her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Da den polske komponist Chopin i sensommeren 1849 lå på sit dødsleje i sin solrige lejlighed i Paris, var det sidste i hans tanker næppe en farverig, manga-inspireret drømmeverden. Ikke desto mindre er dette oplægget for den japanske rollespilsudvikler tri-Cresendo.

Tuberkulose var i 1800-tallet en sikker dødsdom og samtidig var det af mange anset som en romantisk sygdom, og ofte forbundet med pludselig opvågen af kreative evner. Dette overføres i Eternal Sonata til hovedpersonen Polka, der ligesom alle andre medvirkende er opkaldt efter tempomarkeringer og musikalske udtryk. Polka lider nemlig af en mystisk sygdom, der til gengæld beriger hende med magiske kræfter. Den lille skrøbelige pige lever af at sælge blomsterpulver i den nærliggende by, men da regeringen har indført en billigere mineralsk udgave af denne, beslutter hun sig for at besøge landets leder grev Waltz for at bede ham ændre på denne praksis. Snart møder hun Chopin, og de tager sammen ud på den lange rejse.

Som konverteringen af et Xbox 360-spil kan man allerede ved opstart af PS3-udgaven se, at dette ikke er en hurtig konvertering for at tjene nogle ekstra skillinger, således bliver man mødt af en ny startskærm, og præsenteret for en endnu længere intro end på den originale version. Grafikken er igen på PS3 glødende smuk, teknisk velpoleret og pulserende med liv og charme. Det er simpelthen det tætteste man kommer på at se en animéproduktion i spilform, både under spillet og i de utroligt lange mellemsekvenser spillet konstant disker op med. Dette kommer desværre på bekostning af et fastlåst kamera samt til tider klaustrofobisk smalle stier og et lineært gameplay.

Lydsiden er ligeledes i en klasse for sig, og inkluderer i denne version endnu flere numre end den oprindelige. Det eneste der forhindrer Eternal Sonata i at score absolut topkarakter her, er synkroniseringen, valgene i det engelske stemmeskuespil samt de lidt for Street Fighter-agtige råb og badedyrspiv under kampscenerne. Der er dog mulighed for at vælge det mere passende japanske sprog, på hvilket som helst tidspunkt i spillet. Chopins kompositioner er fremragende leveret af pianisten Stanislav Bunin mens Motoi Sakuraba, kendt fra blandt andet Tales of Symphonia, supplerer med stemningsfyldte toner undervejs i spillet. Samtidig bliver der ved gennemspilning låst op for alt musikken, som derefter kan afspilles i menuen. En ren nydelse.

Dette er en annonce:

Eventyret byder på de sædvanlige muligheder for udstyr, potions og erfaringspoints, og har du spillet Final Fantasy X, vil kampsystemet ikke virke fremmed, da der også her er tale om et turbaseret system, dog med realtime elementer. PS3-versionen indeholder to nye spilbare karakterer, og ender derfor med et dusinstort hold, hvorfra der kan vælges 3 karakterer ad gangen til at tage kampen op mod fjenderne. Er du ny i genren, er der en ganske fin tutorial inkluderet og mulighed for at få hjælp af to venner, da holdet kan deles ud på flere joypads. Du har tid mellem hver tur til at tænke over dit angreb, men så snart du bevæger karakteren tæller en timer ned. Bliver du angrebet har du, selvom det ikke er din tur, en chance for at minimere skaden ved en hurtig blokering. Ligesom et klaver skaber forskellige toner alt efter om der spilles på de hvide eller sorte tangenter, således veksler den aktive karakters specialangreb også, alt efter om denne står i lys eller skygge under kampen. En god detalje der tilføjer liv til de til tider repetitive kampe.

Dialogen svinger fra at være informativ og velskrevet til direkte uudholdelig. Et godt eksempel på hvorfor hjemmeundervisning kan være en dødsynd kommer allerede i starten af spillet, da en ung Polka spørger "hvorfor havet bølger". Hertil leverer moderen en omgang følelsesladet og pladderhumanistisk lommefilosofi om "månen der charmerer havet" og "menneskets ondskab". Sådan er det generelt i Eternal Sonata; karaktererne føler sjældent andet end håbløshed krydret med et melankolsk strejf af glæde.

Men selvfølgelig er det her en eventyrverden, hvor en af hovedpersonerne er en lille pige, der undskyldende skyder kometer med sin paraply. Med andre ord: er du ikke villig til at tage de rosenrøde animébriller på, og sluge de tweenagtige emokommentarer som spillet svælger i, vil du hurtigt ønske, at det var dig eller din konsol der var uhelbredeligt syg, og ikke Chopin. Med det forbehold står Eternal Sonata stadig tilbage med en god og interessant historie, som både indeholder et forrygende herligt eventyr og fine dokumentarafsnit omkring Chopins liv og musik.

Da vi første gang anmeldte Xbox 360-versionen endte denne på et hæderligt syvtal - jeg er villig til at være lidt mere rundhåndet og lægge et tal til denne karakter, da PS3-versionen udover de ovennævnte tilføjelser inkluderer en alternativ slutning, flere monstre, ekstra sidequests og mange nye mellemsekvenser, mens Xbox-versionen nu kan købes for en slik.

Dette er en annonce:

Eternal Sonata er et oplagt valg til samlingen, hvis du er til animé, nysgerrig på jrpg eller bare vil se hvordan en dokumentar også kan fungere i spilform. Har du valget mellem at spille begge versioner, er det dog lidt usikkert om de ekstra tilføjelser på PS3-udgaven retfærdiggør det dyrere indkøb, med mindre du allerede er storfan af spillet. Til gengæld er Eternal Sonata værd at rive ned fra hylden uanset format, hvis du er interesseret i at udvide din spilhorisont med et anderledes, flot og medrivende spil, der let stjæler tredive timer af dit liv.

Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
Eternal Sonata
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Stemningsfulde billeder og musik. Anderledes indgangsvinkel på en historie.
-
Det fastlåste kamera. Lidt for ensformige kampe
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • be3ep
    Ja så fik jeg endeligt Eternal sonata. Jeg tænder min nye xbox 360 Elite og frem på skærmen ruller en smuk film og en god fortælling.. Eternal... 9/10
  • adionditsak
    Fredrick Francois Chopin, en polsk pianist, som ligger på hans dødsleje, vi tager en tur ind i hovedet på ham. Dette lyder måske ikke som det... 10/10
  • saksen
    Hvad sker der med vore tanker når vi nærmer os de evige jagtmarker? Nogle påstår man ser et hvidt smukt lys. Hvad så hvis et musikals geni... 7/10
  • thargh
    Den berømte musiker Frédéric Chopin ligger døende, og inde i hans egen sind er et univers skabt, som han nu er endt i, hvorfor og til hvilket... 8/10

Relaterede tekster

Eternal SonataScore

Eternal Sonata

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Lee West tager et gensyn med det japanske rollespil Eternal Sonata i PS3-relanceringen. Læs hans anmeldelse lige her...

Eternal SonataScore

Eternal Sonata

ANMELDELSE. Skrevet af Martin B. Larsen

Virkelighedens hændelser blander sig med livlig fantasi og resultatet er en yderst farverig drøm. Martin har testet Tri-Crescendo smukke rollespil...



Indlæser mere indhold