Velkommen til Island. Sæt dig i dit nye Eurofighter Typhoon fly, og giv den hele armen mod de evigt provokerende russere. Her er dømt arcade-præget flysim, hvor de ellers så typisk mange detaljer i andre flysims let kan tage modet fra en.
The story so far
Året er 2015 og der er uro i de baltiske lande. Storebror Rusland ser sit snit til at møve ind og rydde op, og samtidig snupper de lige Norge og Polen nu de er i gang. Nato vågner selvfølgelig op og smider sin hær på tværs - men den er lille og ikke særligt godt vedligeholdt, så den koncentrerer sig mest om hovedlandet i Europa - hvilket sådan set er fint nok, bortset fra at moder Rusland hellere vil æde lille Island!
Den gode nyhed er at Nato har nogle fine nye Eurofighter Typhoon fly stående på Island. Den dårlige er at der slet, slet, slet ikke er nok af dem! Og ... du skal styre dem! Er du klar?
Dette setup er som revet ud af en Tom Clancy roman, og virker egentlig plausibelt nok i forhold til så meget andet skrald vi skal finde os i med andre computerspil.
This is where you come in
Eurofighter Typhoon er i bund og grund en flysimulator med mere fokus på flyvning end den typiske overfokusering på detaljer. Ikke sådan forstået at spillet er et shoot´em up - du skal nok få lov til at lette og lande - men mere, at man har fjernet mange af de detaljer, som normalt får manualen til en flysim til at ligne den nyeste bog fra selvsamme hr. Clancy. For eksempel fik jeg ingen manual med til anmelderudgaven, men det lykkedes mig dog at finde ud af at flyve ved hjælp af den indbyggede tutorial.
Fordelen ved at vælge Island som kampsted er, at øen er tilpas lille til at man hurtigt kan lære at finde rundt. Det gør i det hele taget spillet langt mere intenst end tidligere spil i genren, hvor man godt kunne forberede sig på en 20 minutters tur ud til fjenden.
Ok, so whats new
På overfladen er Eurofighter Typhoon en ganske almindeligt fly-sim med en gennemsnitligt historie, gennemsnitlig grafik og et lidt skummelt interface. Men til DID´s fordel må man sige, de har forsøgt at pakke spillet ind i lidt RPG-agtig indpakning.
I starten vælger man en gruppe på 6 piloter, som bliver dit team - når de er døde er du død. Du kan hele tiden følge med i hvad piloterne laver, hvad enten de får sig lidt R&R i messen eller om de flyder rundt i Atlanterhavet efter et faldskærmsudspring. Du kan overtage styringen af dem, når du vil have fuld kontrol, eller du kan lade dem forsøge at klare deres mission selv, efter bedste evne.
Desværre lader det ikke til, at den personlighed dine piloter har (som står beskrevet i starten, når du vælger dem), har særlig stor indflydelse på spillet som sådan. Den indbyrdes karakteristik ender altså med bare at være overfladisk kosmetik...
Your mission...
Eurofighter Typhoonhar også et såkaldt dynamisk missions system, som gør at missionerne ikke altid forløber ens. Russerne gør såmænd de samme ting, men hvis for eksempel en af dine piloter bliver skudt ned under en mission, bliver en ny oprydnings-mission lavet til en anden pilot. Desværre har man ikke selv den store indflydelse på valget af missioner, udover at godkende våben og waypoints.
Okay, hvad med øje og øreguffet?
Eurofighter Typhoon har ikke den store WOW-effekt. Grafikken ganske enkelt halvkedelig. Lyden derimod er faktisk ret god. Når man kæmper kommer der dramatisk musik for at understrege handlingen, og videosekvenserne, som fortæller historien, er - trods in-game grafikken - meget godt lavet.
The bottom line?
Eurofighter Typhoon har potentiale for dig, der godt gider en flyvetur indimellem, men er ret ligeglad med, om det hele nu er 100% realistisk - så længe det er sjovt! Til gengæld giver spillet dig en ret god flyvetur for pengene. Desværre hæmmes det hele en lille smule af en lidt klodset interface og lidt kedelig grafik, deraf den noget lave slutscore.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 8 / 10
- Lyd
- 8 / 10
- Spilbarhed
- 7 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 6 / 10