Everquest: Lords of Everquest

Tre faktioner kæmper om den totale magt i riget, tre faktioner der blot venter på at du skal løfte sværdet og lede dem i kamp på ærens mark. Det lyder umiskendeligt som Warcraft III men det er det ikke. Det er derimod Lords of Everquest, Sony Online Entertainments storstilede forsøg på at bringe Everquest-universet ud til andre end de klatøjede rollespillere, der bruger time efter time i spillets imponerede online verden.

Lords of Everquest foregår et par tusinde år før begivenhederne i rollespillet, hvor tre faktioner, Dawn Brotherhood, Shadowrealm og Elddar Alliance, kæmper om magten i Norrath. Til hver faktion hører en unik historie og en snu lille detalje er, at disse tre historier på et tidspunkt krydser hinanden. Det betyder desværre, at historien ender med at blive en noget rodet affære, hvilket heller ikke bliver bedre af at de tre historie er jævnt kedelige. Nu skal en dårlig historie jo ikke ene og alene bestemme hvordan den endelige bedømmelse af et spil tager sig ud, så længe spillets øvrige dele fungerer. Det gør de bare ikke rigtig i Lords of Everquest. Udover navn, udseende og bagvedliggende motiver, er der forbavsende lidt forskel på de tre faktioner. De råder alle over nøjagtig samme enheder, der kun adskiller sig fra hinanden i form af navn og udseende. Et godt eksempel er den særlige enhed man kan sende ind for at overtage fjendtlige bygninger. Hos Elddar Alliance kaldes det en Green Bard, hos Shadowrealm kaldes det en Dark Recruiter mens den hos Dawn Brotherhood kaldes en Dawn Recruiter. Disse flotte titler kan dog ikke skjule at enheden gør nøjagtig det samme og som sådan er derfor ikke noget, der adskiller den ene faktion fra den anden.

Lidt mere spas er der i valget af de feltherrer eller "lords" som spillets titel henviser til. Hver faktion har fem lords at vælge imellem. De besidder hver især særlige kræfter, der kan yde positiv indflydelse på de enheder der står i nærheden af ham eller hende og udøver skade på de fjendtlige enheder, der er uheldige til at komme for tæt på. Efterhånden som spillet skrider frem, kan disse lords "opgraderes" med nye kræfter, så de på den måde bliver stærkere og stærkere. Faktisk kan de blive så stærke, at de kan uddele bøllebank til fjendes enheder, uden videre støtte fra andre, måske på nær lige en gruppe healere til at tage sig af de værste knubs og skrammer. Dette er i og for sig godt nok men hverken særlig underholdende eller udfordrende i længden.

Det er dog ikke kun lords, der bliver stærkere og stærkere. De andre enheder kan også lære af deres erfaring på slagmarken og blive bedre og bedre. Desværre kan man ikke tage dem med sig fra mission til mission, da et noget stift overførsels-system stiller sig i vejen og kun lader spilleren vælge et fåtal enheder til at gå videre til næste mission. En sjov detalje er dog, at når en enhed opnår en given mængde erfaring og stiger i graderne kan man slå den til ridder. Med til sådan en forfremmelse hører nye kræfter og egenskaber, således at den nyslåede ridder kommer til at fungere som en slags sekundær lord.

Som ethvert andet realtime strategi-spil består de tre kampagner i Lords of Everquest af en lang række missioner med forskellige mål. Her skal man dog ikke forvente den store nyskabelse. Inspirationen til missionerne er hentet fra den efterhånden temmelig gennemtærskede "Hvordan man designer missioner til RTS"-håndbog og byder på gamle slidte kendinge som angreb på fjendes base, forsvar af egen base, befrielse af egne enheder og mange andre i samme dur. Man siger, at genkendelsens glæde tit er den største, hvilket sikkert også ville have været tilfældet her, hvis ikke missionerne var så utiltalende. Med enkelte undtagelser lider de af mangel på udfordring, hvilket i flere tilfælde skyldes dårligt design, hvor det virker som om udviklerne har ville være lidt for flinke overfor spilleren, så missionerne bliver alt for nemme.

Oven i de vage missioner skal lægges samtlige enheders alarmerende mangel på intelligens. Godt nok bevæger de sig fra A til B når de bliver bedt om det men hvis man ikke passer gevaldigt på, kan de meget ofte begive sig ud på risikable skovture, hvis deres destination af en eller anden grund er blokeret. Selv ikke de magtfulde lords, der jo egentlig skulle statuere et godt eksempel for de øvrige enheder, hører til blandt de skarpeste knive i skuffen og det er ret frustrerende at opleve ens lord blive slagtet fordi han eller hun farer vild og forvilder sig ind på fjendens base. Den manglende intelligens forefindes dog heldigvis også i fjendes lejr. Computeren satser for det meste på ren og skær slagkraft og gør derfor ikke så meget i healing af sårede enheder, hvilket hurtig kan vendes til egen fordel. Lidt mere udfordring er der så til gengæld i Skirmish, hvor computeren spiller noget mere aggressivt.

Lords of Everquest gør sig dog noget mere heldig bemærket hvad angår grafik og lyd.
Grafikken er ikke noget særsyn men den er faktisk ganske flot med mange fine detaljer og en god stemning, der går fint i spænd med det vi kender fra rollespillet. Som fornem supplement til grafikken skal lyden også fremhæves. Den understøtter fint stemningen af magi og så hiver spillet også ekstra point hjem på stemmeføringen i spillet, hvor flere mere eller mindre kendte skuespillere, blandt andet Keith David, Ron Perlman, Katey Sagal og vores alle sammens favorit bulderbasse, John Rhys-Davies, har lagt stemme til forskellige figurer i spillet.

Lords of Everquest fortjener nogle verbale afklapsninger, fordi det som spil fungerer meget dårligt. Det er gudskelov fri for deciderede fejl men de elementer der gør et godt RTS-spil er meget dårligt implementeret og fungerer ikke sammen. Dertil kommer at spillet ikke står nok på egne ben men læner sig alt for meget op ad andre. Selv menuskærmen i spillet låner lidt for heftigt fra Warcraft III. Samtidig fortjener Lords of Everquest også ros, fordi det viser hvor megen spændevidde og alsidighed, der er i Everquest-universet. Jeg bifalder den trend, der synes at dukke op på markedet, hvor udviklerne søger at føre deres etablerede universer ind på nye spændende områder. I den forbindelse vil der selvfølgelig være nogle der fejler og det er så uheldigvis Lords of Everquest der må lide den tort i denne omgang.