Har du set overall-karakteren og krydstjekket dem med billederne? Har du i et splitsekund prøvet at finde hoved og hale i, hvad det hele mon går ud på, for derefter at opgive igen? Har du allerede tænkt, at dette garanteret kun er en sådanne oplevelser, som outrerede anmeldere med alt for mange spil på samvittigheden, kunne nyde? Lad mig besvare det kort: Ja, det ser underligt ud, ja, det hele ligner mest af alt en sindssyg blanding bolcher samlet i et artistisk glædesudbrud, og nej, du behøver ikke at være anmelder for at nyde det. For alle de som vovede pengepungen og investerede i den positive overraskelse, der hed Lumines, er der her et nyt spil, som for de nysgerrige kan blive et mindst ligeså berigende kendskab. Mød Every Extend Extra.
Bortset fra Alexey Pajitnov's fascinerende historie om, hvordan Tetris tog verden med storm, plejer denne type spil nødvendigvis ikke at byde på særligt meget historie, hvilket gør Every Extends faktiske historie desto mere spændende. Som gratis download, har Every Extend været tilgængeligt på Internettet i over to år, og har med dets sælsomme gameplay fascineret mennesker fra hele verden. Begejstringen for det highscore-baserede spil ramte på et tidspunkt den japanske spilvirtuose Tetsuya Mizuguchi, som så det som en potentiel udvidelse af den stil, han havde lagt med spil som Rez og Lumines. Med resten af mandskabet hos Q Entertainment, er der siden blevet arbejdet på at tilføre den i forvejen djævelsk fængende oplevelse et Extra i titlen, samt et forfinet gameplay, og masser af grafik og lyd. Det færdige resultat har ikke siden jeg modtog det forladt min PSP, og kommer nok heller ikke til at gøre det i den kommende tid.
Du er en bombe, eller rettere sagt, så har du kontrollen over tolv bomber, som det er din opgave at få det maksimale antal point ud af. Dette gøres ved at sætte kædereaktioner af eksplosioner i gang, som sker, når du detonerer din bombe i nærheden af de fjender, der hele tiden flyver ind over skærmen. Lyserøde fjender efterlader de såkaldte "Quicken"-ikoner, der efter at være opsamlet, øger antallet af og intensiteten hvormed fjenderne kommer frem på skærmen. Almindelige fjender efterlader pointikoner, som foruden kædereaktionerne giver ekstra point ved indsamling, mens større fjender efterlader ikoner, som giver dig ti ekstra sekunders levetid. Man har som standard kun tolv bomber, der dog kan forøges ved optjeningen af point, hvilket betyder, at hver detonering, du laver, skal resultere i point til kontoen. Skulle du blive ramt af en fjende uden at detonere, mister du ikke kun en bombe, men også fem sekunder fra et ur, som hele tiden tæller ned. Når du ikke at skaffe nok point og besejre banens boss inden tiden render ud, er det game over.
Forvirret? Ja, det ville jeg nok også være, hvis jeg lige var blevet bedt om at kapere den mundfuld, og dette er bestemt heller ikke det letteste spil at forstå, første gang du sætter dig ned med det. Dette er dog en af den slags oplevelser, man skal lege med og fascineres af, før det hele lige pludselig begynder at give mening, og derfor er det heldigt, at det hele er indpakket i en ufattelig uimodståelig gaveæske.
Som det næsten er blevet at forvente af den lille japanske udvikler Q Entertainment, og i særdeleshed af overhovedet Tetsuya Mizuguchi, er også deres nyeste PSP-skive proppet med baner, eller Drives, som de bliver kaldt, der hver især adskiller sig i design, farver og musik. Ganske som du måske oplevede det i Lumines, er det altid en fantastisk oplevelse at åbne op for en ny bane, for at høre og opleve noget særdeles anderledes hver gang det sker. Inspirationerne har ingen egentlig fællesnævner og spænder sig over alt lige fra hektiske computersystemer til fallerede forlystelsesparker, men fungerer alle i en underlig, perfekt symbiose af lyd og billede.
Jeg forventer ikke, at alle der læser denne tekst vil storme ud og investere i spillet så snart det sidste ord er læst, for dette er en af de oplevelser, der vil dele folk i to. Nogen vil uden at tænke videre over det, mentalt allerede være på vej mod det næste spil, og måske helt glemme nogensinde at have hørt om spillet, mens andre vil have fundet en af de mest fængende titler, PSP'en endnu har været vært for. Jeg selv fortsætter ufortrødent mod den højeste highscore, det perfekte spil og nyder imens at være omgivet af fantastisk musik og et grafisk design, som få andre titler kan matche.