Everybody's Golf

Jeg har en ven, som fra tid til anden himler op om et eller andet sportsspil, han spiller. Det er sket mere end én gang, at han er kommet forbi med Tiger Woods PGA Tour, mens han storsmiler og siger, "- Det er bare er for fedt.", og så siger jeg, "- Nå, da da... Ser man det?", og så videre, for jeg kan ved gud ikke få ind i min knold, at det rykker.

De fleste sportsspil giver mig en oplevelse af et totalt ugennemskueligt gameplay, som jeg har en mistanke om helt bevidst forvirrer og irriterer, så man ikke kommer i tvivl om, at man ikke er velkommen i klubben. Jeg er nok bare ikke en af den slags mennesker, der lykkeligt lægger 1.000 timer på træningsbanen, før jeg bare har en minimal chance for at spille en middeldårlig runde golf. Hvis det ikke ligesom kører fra starten, så mugger jeg og vrænger, "- Hvorfor er der ikke nogle, man kan dræbe i det her fandens spil?", og så bliver jeg bare ved, til jeg får lov til at skifte spil.

Sådan er Everybody's Golf ikke. Mit førstehåndsindtryk var snarere, "- Wow, det her er Tiger Woods som Tamagotchi." Væk er alt den opstyltede kender-jargon og umulige controller-klik-kombinationer, som er så irriterende ved mange sportsspil - og som passer så godt til både golfspil og golf i det hele taget. Men lad ikke den næsten lalleglade grafik snyde dig. Under overfladen er Everybody's Golf et seriøst fuldblods-golfspil. Især er putning noget af det bedste, jeg har set. Man får en rigtig fin fornemmelse for, hvordan man skal slå til bolde for at den bevæger sig, som man havde tænkt sig, og ender med at dumpe ned i det forbandet irriterende musehul. Spillet er helt tydeligt japansk af oprindelse, hvor det er kendt under navnet Minna No Golf. Spillet har også været spillet i USA i et par år under navnet Hot Shot Golf Fore!, uden at det amerikanske er smittet af på det.

Everybody’s Golf 4 har 15 forskellige golfbaner, som bliver tilgængelige en efter en, som du bliver bedre til at spille. Der er klassiske 18-huls baner, 9-hulsbaner og baner, hvor alle hullerne er par 3, hvis man bare vil have et lille hurtigt spil. 3-huls banerne er i øvrigt både sjove og svære. Endelig er der også mini-golfbaner, der er anlagt ligesom rigtige golfbaner - de er også rigtig sjove. Grafikken, vejret og boldens fysiske bevægelser er alt sammen helt i top. Og så animerer spillet alle de små ting, der er så kedelige i andre golfspil; selve svinget, når køllen rammer bolden, når bolden slår ned på banen osv. Og det er den vigtigste forskel mellem Everybody's Golf og andre golfspil, som jeg har spillet - spillet insisterer på, at lave sjov med alle detaljerne.

Karaktererne er chikke chicks, pjuskede punks, sure stoddere og karakterer fra andre spil. Du kan f.eks. spille som Jak (fra Jak & Daxter) eller Ratchet (fra Ratchet & Clank). Caddierne, som i øvrigt ikke er til meget hjælp, er også ret sjove. Der er f.eks. en som insisterer på, at kaste sig pladask på maven foran din bold, på samme måde som man gør i baseball, når man er ved at komme for sent til basen og må glide det sidste stykke på maven. Banerne har hemmelige omveje, hvor man kan skære hjørner, og lige pludselig er en kæmpestatue af Buddha en af de naturlige forhindringer. Everybody's Golf laver sjov med alt, der kan laves sjov med, og det virker meget befriende for spillet.

Den karakter, jeg bedst kan lide, er en lille snut, der hedder Aya. Hun er sådan en klassisk japansk tegneserie-teenager, men hun har vildt meget spunk. Når hun klarer sig dårligt - eller sagt på en anden måde, når jeg fumler i det - så bliver hun rigtig sur. Men hun bliver heldigvis hurtigt god igen. Man kan sige meget om Tiger Woods PGA Tour-spillene, men i min bog, så har man ikke spillet golf, før man har vundet over The Old Tokyo Geezer (ja, det hedder han virkelig). Han går frejdigt løs på spillet i shorts og daggamle skægstubbe, mens han klør sig i bagdelen før hvert eneste slag. Når han spiller dårligt, så himler han op og forsøger at knække sin putter over knæet. The Geezer går vildt meget op i spillet, og ter sig som en tosse, så man næsten dør af grin over det.

Selvom man naturligvis kommer til at slå en masse skæve, så er spillet lavet sådan, at der altid er noget at glæde sig over. Der føres statistik med alt; længste put, tætteste indspil til hullet, længste drive osv. Så i begyndelsen har man hele tiden sat en ny personlig rekord, og det gør, at man bliver motiveret til at fortsætte med at spille. I øvrigt kan du gå i shoppen og bruge et par timer på at købe det vildeste udstyr. Og jo længere du spiller med den samme spiller, desto mere kan du ændre på ham eller hende. For den modebevidste er der op til 250 ting, du kan ændre på. Spillet tillader, at man kan spille med op til fire spillere på en gang. Og så er der en ret god vs. mode, som igen lægger meget vægt på, at det skal være sjovt at spille. Jeg må for eksempel erkende, at jeg finder stor nydelse i at tvære en lille børnehaveklassepige, der hedder Prin - men det er altså også fordi den lille purk griner, når man sender sin bold i bunkeren. Heldigvis spiller hun vanvittig skidt med sine små legetøjskøller, så hvis alt andet fejler, kan man altid få sig en hurtig sejr i vs. mode.

Everybody’s Golf 4 er virkelig et anderledes og ret fængende spil, men lad mig lige slå fast, at jeg stadig sidder tilbage og savner et par linebackere fra Madden NHL med tennisketsjere, der kan lave pass interference på fairwayen, en ishockeymålmand foran hullet i fuldt udstyr, og toptunede golfvogne - alt sammen så der kommer lidt mere action i spillet. Men næste gang min ven kommer forbi, og sjovt nok lige er kommet til at tage Tiger med i tasken, så disker jeg op med Everybody's Golf - og så tæver jeg ham ud af banen og begraver liget i bunkeren på 18. hul.