Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Everybody's Golf World Tour

Everybody's Golf: World Tour

Japanske Clap Handz er tilbage med endnu et græstæppe, en række golfkøller og et sprudlende design, men er der overhovedet noget sportsspil underoverfladen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Everybody's Golf: World Tour er et golfspil, der gør en stor dyd ud af humoren i sporten, hvilket nemt kan ses på designet og de forskellige kommentarer fra caddy'en. Hvis du forventer, at Tiger Woods skal gøre en gæsteoptræden eller at sportsgrenen overhovedet bliver taget seriøst i dette spil, så bliver du slemt skuffet. Spillet er skam realistisk nok, men karakterdesignet, der emmer af japansk anime, og gameplayet, der meget børnevenligt er fyldt op med massevis af effekter og farver, er også rettet mod nytilkomne. Desværre finder man hurtigt ud af, at spiloplevelsen, når alt kommer til alt, er en kende for simpel og ganske enkelt ikke kan præstere at holde dig fænget lang tid af gangen. Det er synd, for Everybody's Golf World Tour har potentiale til så meget mere.

HQ

Grafikken er der dog intet galt med. Alt i spillet er holdt i nydelige, glade nuancer og er en fryd for øjet at se på, mens man forsøger at ramme bolden helt perfekt på banen. Designet af figurerne er også noget, der nok skal tiltrække dig din opmærksomhed, for ligesom i Electronic Arts' FIFA Street-serie ligner de nærmest noget fra Terkel I Knibe. Animationerne er ikke noget at råbe hurra for, men stemningen bliver meget positiv og indbydende til leg, når miljøerne er så flotte, som de er. Noget andet ved grafikken, der er iøjnefaldende, er detaljerne. Fugle flyver rundt omkring og kvidrer, vilde katte strejfer stilfærdigt rundt på den japanske ø Okinawa og boldens fysiksystem er godt lavet. Det er lykkedes udviklerne at skabe en overbevisende grafik i hvert fald, når man kigger på den overordnet usædvanlige stil, der omgiver spillet.

Når vi så bevæger os over til selve spilmekanikken, så er det, at det går frygteligt galt. På intet tidspunkt føler man, at man har noget at skulle have sagt, når det kommer til at kontrollere, hvor bolden skal havne, når man fyrer den af sted udover horisonten med sin kølle. Bolden lander altid et lidt tilfældigt sted, værende det alt fra en af de alt for mange bunkers, der er i spillet, til åerne, som giver strafpoint. Man kan stort set aldrig gennemskue, hvor meget kraft bolden skal have for, at den rammer bare en smule tæt på det ønskede mål, og at putte tæt på hullet er en ren dræber.

Hvis det ikke var for caddy'ens hjælpsomme forslag til, om bolden triller til højre eller venstre, så havde man ikke en snebolds chance i helvede. Det er nemlig umuligt at se på kurverne på jorden, om kuglen vil trille den ene eller anden vej, og kombinerer man det med, at slagene blot udføres ved at trykke på X-knappen to gange på de rigtige tidspunkter, så efterlades man ikke med noget godt billede af spillet. At man så også skal holde et ekstremt stabilt bundniveau for at kunne være med i turneringerne i spillet er noget, som de færreste vil have overskud til at forsøge sig med.

Noget andet, der ikke er specielt heldigt, er den måde, hvorpå man kan vælge at udføre de mere avancerede slag. Her skal man være uhyre præcis for at slå det helt rigtige slag, og alt for ofte afgør man desværre sin egen skæbne, ved ikke at kunne reagere hurtigt nok. Der kræves enormt meget af spilleren, hvilket er synd, når vi her har at gøre med et decideret børnespil. Der er da tidspunkter, hvor alt går op i en højere enhed, men da man heller ikke har mulighed for at genspille de enkelte huller, hvis man laver et par dårlige skud, er det sjældent, at ens aktiviteter går smertefrit. Desuden bliver mange af banerne genbrugt et utal af gange, hvilket simpelthen bare ikke må ske i et sportsspil, der generelt hungrer efter så meget variation, som det kan slubre i sig.

Dette er en annonce:

Everybody's Golf World Tour kunne være blevet et virkelig sjovt og gennemført spil, for hvis oplevelsen kunne følge i det meget karakteristiske designs fodspor, havde vi at gøre med et solidt spill. I stedet har vi her et usammenhængende produkt, der er gået galt på mange områder og er alt andet end et lækkert, intuitivt sportsspil. Grafikken er noget, der trækker op, men spillet er et klassisk eksempel på, at det aldrig nogensinde kan komme til at bære oplevelsen, og titlen er tynget af ikke at have et stabilt underlag, der kan gribe det. Derfor falder det desværre pladask igennem på alt, der hedder god, langtidsholdbar spilforståelse og måtte se sig hensat til tilbudshylden lynhurtigt, hvis det stod til mig.

Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Dette er en annonce:
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
Everybody's Golf World Tour
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Farvestrålende verden, dejlig musik.
-
Alt for simpelt, uretfærdigt system, genbrug på genbrug
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Thomas Tanggaard
Everybody's Golf har været fast inventar i min PSOne og senere PlayStation 2, og med udgivelsen af Everybody's Golf: World Tour, leverer Clap Handz endnu et lettilgængeligt, velsmurt og nuttet golf-spil, der er bygget på sportens dyder, men som samtidig er frisket op med pangfarver, figurer med enorme tallerkenøjne og masser af opfindsomme baner.

Styringen fungerer strålende, udvalget af baner er rimeligt og sværhedsgraden sådan, at du ikke bare smides ind i en hård turnering fra begyndelsen af. Online-delen er hvad der giver spillet sin egentlige holdbarhed, når turneringerne slipper op i singleplayer-delen, og den er intuitiv og glat udført. For dem der har været med i årevis er Everybody's Golf som serie ikke nået langt, men selve oplevelsen er stadig solid. 7/10

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold