Evil West

Hvad er det første man tænker på når man siger ordet "cowboys"?" Ja, det er da selvfølgelig ordet "vampyr". Det ved alle da. Det er om ikke andet det som historien i Evil West handler om, og jeg er den der skal bekæmpe disse uddøde monstre. Det mener Flying Wild Hog er rammende, siden jeg har fået til opgave at anmelde deres nye spil.

I stil med klassikere som Cowboys vs. Aliens, så har Flying Wild Hog fundet det vilde vesten som stedet hvor den massive konflikt mellem cowboys og vampyrer, skal finde sted. Rentier-instituttet har igennem 1800-tallet stået for at holde de groteske væsner fra fadet, da de gerne vil overtage USA, for hvem vil ikke det? William Rentier er den aldrende direktør for instituttet, og han sætter sin søn Jesse til at jagte de blodsugende væsner. Jesse og hans fader har et spændt forhold, som man oplever igennem spillet, men at komme nærmere ind på det vil spoile for meget. Jesse får i sit jagt selskab af Emilia Blackwood, som er en forsker og den eneste kvinde i spillet, og den aldrende Edgar Gravenor, som bare er for gammel til det her s... De skal så sammen bekæmpe vampyrerne, som igennem det de kalder " glamour" gemmer sig rundt omkring i det vilde vesten, hvor de udfører deres onde planer. Disse omhandler for det meste trælse ting med en masse blod. Historien er lidt b-filmsagtig og kitsched, men det er også meningen. Det udspiller sig som en dum, popcorns action-film, og mere er det ikke. Det her er nemlig et popcorn-spil uden for mange dikkedarer, og det er egentlig ganske fedt. Ikke alt behøver være filisofisk og dybt, og det er det i hver tilfælde ikke i Evil West. Hvad man ser, er hvad man får.

Jesse og Edgar, som er dem der slår på tæven i dette spil, er brovtende, muskuløse mandlige mænd, som ville passe ind i et Gears of War-spil. Det her handler ikke om følelser eller meningen med livet, men det er bare lige på og hård aktion. Karaktererne er karikerede. Kvinderne er undertrykte, og mændene er chauvinistiske og maskuline, ligesom man var dengang, og politisk korrekthed var noget der skete for andre et par hundrede år efter.
Jesse Rentier har en slå hårdt-handske på, som har en ret stor hovedrolle i dette spil. Hans handske er den alle Jesses evner kommer fra. Den kan slå hårdt, og så kommer der en masse elektriske evner, som man kan låse op for hen ad vejen. Handsken har sit eget evnetræ, som spillet kalder Perks. Her kan man gøre at handsken kan få diverse elektriske angreb, eller bare slå hårdere og gør mere skade. Disse perks får man i løbet at historien, eller ved at finde forskellige kister, som også låser op for evner. Det vil også sige at hvis der er kister man ikke finder, så er der evner man ikke nødvendigvis låser op for i den første gennemspilning, hvilket er lidt ærgerligt, da kisterne er ret godt gemt i visse tilfælde. I disse kister kan man også finde penge, og disse låser også op for opgraderinger, men det er mere opgraderinger til forskellige våben, som man finder udover handsken, som man har på helt fra starten. Disse opgraderinger er ganske dyre, og jeg nåede slet ikke til bunds i de evnertræer, som de forskellige våben var i. Dette skriger jo på en gennemspilning mere, men en var nok for mig.

Alle disse evner skal så bruges i de mange kampe, som man kommer til at blive indblandet i. Evil West er har lidt samme gameplay som Devil May Cry. Altså at man igennem nærkamp skal bekæmpe en masse modstandere, ved at bruge evner som man løbende låser op for. I Evil West kan man dele evner op i to grupper. Der er almindelige evner, som gør man slår hårdere, eller slår flere gange. Så er der specielle evner, som man aktiverer. Disse har for det meste med elektricitet at gøre, og en gør at fjenderne bliver paralyserede, hvor en anden gør man kan zig-zagge rundt mellem fjenderne og gøre stor skade. Mange af de evner man låser op for med perks, gør bare at disse to angreb bliver mere kraftige generelt, eller får et ekstra angreb, som gør dem meget mere kraftige specifikt. De bliver ikke så meget mere anderledes end det, og det gør at kampene godt kan blive en smule ensformige. Derfor har Flying Wild Hog også givet Jesse en masse andre våben, såsom rifler og seksløbere, som kan, og skal bruges i kamp, især mod de flyvende monstre man møder, for disse får en gul ring rundt om sig, hvor det er meningen man skal skyde dem, så de tager ekstra meget skade. På den måde skal man kombinere nærkamp med våbnene for at overleve. Der betyder også at man skal prioritere de mest farlige modstandere, da de dræber en, hvis man lader dem være i live for længe. Dette giver en ret fed kamp, hvor man hele tiden skal tænke sig om. Det er ret fedt. Hvad der ikke er så fedt, er at Flying Wild Hog kun i alt, har tilføjet 10 fjender. Disse spreder de så ud over niveauerne i forskellige kombinationer. Så man ser igen og igen de samme fjender, hvilket bliver trættende i længden, for man begynder hurtigt at tænke, "åh nej, ikke de her flyvemonstre igen". Så de første monstre man møder i det første område, dem møder man sørme også i det sidste område, uden de kan noget nyt. Det bliver lidt ensformigt. Det lugter lidt af mangel på ressourcer. Derudover er der en masse genbrug, og man kan mærke det hele vejen igennem spillet.

Ensformigheden i kampene er ikke kun reserveret til kampene. Den måde man kommer igennem banerne er også ret ens. Man løber et lille stykke, kommer ind i et mere åbent område, hvor man så kæmper. Herefter løber man ind et mere lukket område, som munder ud i et mere åbent, og så ved man igen man skal slåsse. Det er meget kedeligt, og det er sådan hele vejen igennem spillet. Løb, kæmp, løb kæmp. Der er nogle få gåder, hvor man for det meste skal skyde et eller andet gemt sigtekort. Det starter så en lunte eller lignende. Det er ikke specielt opfindsomt, og ret ensformigt. Sådan er det hele vejen igennem. Det eneste der bryder denne monotoni er bosskampene, som der er nogle stykker af. Her skal man slåsse mod nogle af hovedvampyrerne, og disse kampe kan være ganske udfordrende. Desværre er der i nogle tilfælde flere timer imellem dem, og det er synd, som ellers er det rend, kæmp og så videre, indtil man når dertil. Jeg vil ikke sige jeg kedede mig igennem hele spillet, men der var sekvenser som jeg bare skulle igennem, så de mere varierede sekvenser kunne komme. Det var lidt synd.

Spillet er generelt flot, og stilen er fed. Musikken er også god generelt, og stemmeskuespillet er nogenlunde, men der var mange fejl, især med lyden, hvor lyden fra kampene blev ved med at spille selvom kampene var færdige. Spillede kollapsede også under sin egen vægt et par gange, og nogle af monstrene sad fast i geometrien flere gange, så det var ikke en perfekt oplevelse hele vejen igennem. Så jeg vil nok foreslå at vente på en patch, hvis der ikke er en når spillet udkommer.

Så Evil West føles som et spil der har været holdt tilbage af sit budget, men som er fyldt med humor, charme og gode ideer. Man kan håbe en eventuel efterfølger, kan leve mere op til sit potentiale, men Evil West er en meget blandet oplevelse desværre.