Experiment 626: Stitch on the Loose

Experiment 626 er Disney’s seneste spil baseret på deres nye tegnefilm, Lilo & Stitch, der kommer op i biograferne herhjemme senere på året. Spilleren placeres i rollen som Stitch, et løssluppent, levende eksperiment fra en fjern galakse, der skal hjælpe sin maniske skaber med at indsamle DNA til brug for hans videre eksperimenter. Derfor hopper, kravler og skyder Stitch sig vej igennem en 3D-verden, hvor kæmpeinsekter og andre fjender skal skydes, lavapøler skal undgås og DNA-bidder skal indsamles. Alt sammen i videnskabens navn.

Hvad det hele kan koges ned til er endnu et 3D platformsspil a la Mario, Spyro et al, hvor man skal udforske enorme, farverige lokationer og indsamle nok DNA til at åbne for nye baner, hvor det hele så gentages. Der er intet nyt under solen i gameplayet, men hvordan sammenligner dette spil så med de øvrige på markedet?

En skrabet intro

Det første man lægger mærke til, er den noget skrabede intro, der er konstrueret via skitser fra tegnefilmen og pålagt stemmer. Det er anderledes, men det er en smule kedeligt at se og høre på, og det skaber ikke rigtig nogen god stemning. Det håber jeg de når at lave om på, inden den færdige udgave kommer på gaden. Det samme håber jeg om kameraet, idet det er meget flyvsk og har sin egen ide om, hvor det bør være i forhold til Stitch. Man kan centrere det bag ham med et tryk på L2, men oftest farer det frem og tilbage, hvilket resulterer i, at man endnu engang misser et vigtigt hop og falder i en livsfarlig væske. Det gør bestemt ikke tingene lettere, at Stitch føles ude af synkronisering med sine omgivelser, og for et spil der klart er møntet på den yngre generation ser jeg mange våde øjne foran mig efter endnu en frustrerende stund i selskab med Stitch.

Derudover er grafikken ikke synderlig flot, og minder faktisk mere om PS1-spil end et decideret PS2-spil. Store, ensfarvede flader præger omgivelserne, og teksturerne er rimeligt simple hele vejen igennem. Stitch selv, som er en lille firbenet blanding af en hund og Pokémon med lange ører, er heller ikke animeret særligt godt, hvilket ikke just er med til at forhøje nydelsen.

Spil en reklame

Experiment 626 virker faktisk mere som et blatant forsøg på at reklamere for filmen, uden at forsøge at skabe et godt spil til at underbygge denne annonceringskampagne. Bl.a. kan man indsamle filmruller, der belønner spilleren med små klip fra filmen, men klippene er for korte til at give mening, og det irriteres man hurtigt over. Det har før lykkedes Disney at lave glimrende spil baseret på deres film, eksempelvis Tarzan og Aladdin, men denne gang er eksperimentet desværre ikke helt vellykket. Med en bedre kamerastyring, et mere poleret design og nogle bedre mellemsekvenser og filmklip kan Experiment 626 godt nå at blive et vellykket spil - jeg er bare bange for at vi er for langt henne til at udviklerne kan nå at ændre på det. Men i Disney’s verden er alt jo muligt.