Det er ligesom om at diverse flysimulatorer kommer i sværme, når et firma laver et F-16 spil, prøver alle andre også. Det samme gør sig gældende med F-18 fly, hvor der lige pludselig kom 3 på markedet. Men lad os nu se nærmere på Jane´s forsøg, som jeg lige så godt kan afsløre er faldet meget heldigt ud.
Firepower!Som de fleste forhåbentlig ved så opererer F-18 flyet meget ofte fra hangarskibe, og det er også det jeg vil fokusere mest på. Der er selvfølgelig mulighed for at flyve fra diverse baser, men det er først når man skal lande på hangarskibet at spillet virkelig er udfordrende. Dem der havde forventet en masse små mænd løbe rundt og vinke på dækket, kan lige så godt se sig om efter et andet spil. Starten fra hangarskibet er meget simpel, man låser gashåndtaget i efterbrænder position, og slipper bremserne. Så sker det hele automatisk, og to sekunder efter er man i luften. Landingen derimod er en helt anden ting. For at tage landing proceduren kort, kan jeg fortælle at man skal snakke med 3 forskellige flyveledere, bare for at få flyet ned. Man bliver simpelthen guidet ned næsten lige som i virkeligheden. Når man så endelig står på dækker (efter cirka 300 mislykkede forsøg) tager flyet selv over, og parkerer sig selv. Lidt sørgeligt, men som en plaster på såret går canopyet selv op hvis man gider at vente længe nok. Her er det lige værd at nævne en lille detalje, hvis man ikke har både gashåndtag, joystick, og sideror, så kan man praktisk talt godt glemme alt om at få flyet ned i et stykke.
Endnu en travl mandag morgenSom nævnt er der en del radiosnak i spillet, og når jeg siger en del, så har jeg faktisk aldrig oplevet så meget i et spil før. Ikke nok med at man snakker med flyvelederne, så er der selvfølgelig AWACS (radarfly), andre fly, ens wingmænd, og ikke mindst FAC. FAC er en mand på jorden, som selv lyser et mål op for de angribende fly med sin laser, og i spillet er han mere end almindelig god til at hjælpe flyende ind til målet. Man kan sige at det er en smule irriterede at al radiosnak foregår på samme kanal, men sådan er livet nu en gang.
Men lad os nu se på det som flyet er bygget til. At kæmpe! Luftkamp er ikke det mest interessante i spillet. Dem som har spillet fx Falcon 4 vil ikke opleve de helt store problemer når man først er face to face med fjenden. Det spændene ved luftkamp her er mulighed for at bruge AWACS, som kan guide ens formation hen til fjenden, og for det meste også i mest optimale skydeposition. Luft til jord er dog tit forbundet med meget sved på panden, da mange jordmål er meget godt beskyttede. Så for ikke at cirkle rundt og lege kanonføde, bliver man nødt til at lave hurtige angreb, og helst i lav højde. Den slags angreb kan tit kræve en del planlægning, men når det så rigtigt kører, og man kan se fly komme ind fra forskellige vinkler, så føler man alligevel en vis tilfredsstillelse ved spillet.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 10 / 10
- Lyd
- 9 / 10
- Spilbarhed
- 9 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 9 / 10