F1 2010

Det må aldrig være sjovt at blive udvalgt som en efterløber, en sikringsgaranti hvis eksistensgrundlag er at være den evige to'er. Da den motorsportsglade Dietrich Mateschitz, en af bagmændene bag Red Bull-energidrikken, var træt af ikke at have et sted at uddanne nye talenter til sit Red Bull Racing Formel 1-hold, købte han en sådanne efterløber i form af Formel 1-holdet Scuderia Toro Rosso.

Toro Rosso er holdet, der har givet mig min første chance i Codemasters nyeste F1 2010, men med ligaens nye regler om at hvert hold skal bygge sit eget chassis og faktisk sin helt egen bil, har Red Bull ikke længere nogen interesse i et beholde holdet, og har sat det til salg. Det betyder at Mateschitz-millionerne er forsvundet, samt at holdet ikke længere har adgang til ingeniørtroldmanden Adrian Neweys nyeste opfindelser. Det betyder også at der skal køres for hver placering, og at min Formel 1-karriere kun er i live lige så lang tid som jeg leverer resultater.

At en F1-karriere ikke kun handler om at køre stærkt introducerer Codemasters hurtigt i F1 2010, men ikke ved at inddrage et kedeligt økonomisk aspekt ind i spillet. I stedet bliver du allerede inden dit første løb mindet om, at dine primære konkurrenter ikke hedder Hamilton, Button, Vettel, Alonso eller Webber, men i stedet er køreren der sidder i dit teams anden bil. For mit vedkommende betyder det at min største konkurrent er den kun 21 årige Sebastian Buemi, der foruden at være ekstremt sympatisk, har befundet sig i en professionel racerbil siden han var 16 år gammel.

Sæsonens første ræs foregår i Bahrain, på en bane der adskiller sig fra resten af sæsonens baner ved at inkludere den nyeste modernisme i blanding med lange mennesketomme strækninger, hvor stilhedens eneste fjende er de enorme brøl fra bilernes V8-motorer. Bahrain er samtidigt en afsindig svær bane at starte sin karriere på, fordi den byder på en ekstrem varme og tørhed der resulterer i kortere levetid for dækkene, og samtidigt betyder at motorerne har det med at overophede.

Det er her Codemasters byder ind med et par hjælpemidler til alle os der ikke har kørt gokart siden vi var fem år gamle. Forud for hver træning, kvalifikation eller løb har man således mulighed for at vælge mellem fire sværhedsgrader. Den nemmeste kræver ikke at man ved meget mere end hvordan man presser speederen i bund, og den sværeste straffer ved hvert pludselig ryk med den analoge styrepind. Sværhedsgraden bestemmer også hvor mange gange man får lov til at spole tiden tilbage for at give en skæbnesvanger overhaling eller lignende manøvre et nyt forsøg - en løsning udvikleren tidligere har gjort brug af i både DIRT og GRID-serierne.

Mit valg faldt på "Hard" som er den anden mest udfordrende sværhedsgrad, og det betød at spillet overlod detaljer som gearskifte, tractioncontrol, pit-settings og en masse andet til mig, hvilket er en brat opvågning når man kommer fra andre bilspil med mindre simulator i blodet. Bedst af alt er dog at "Hard" slår det komplette regelsæt til, og giver de andre kørere lidt ekstra mellem ørene, samt den iskolde frækhed som sport på dette konkurrenceplan kræver. Sværhedsgraden betyder også at der konstant skal tages højde for dæk- og motorslitage, hvilket i sidste ende kan afgøre et hvilket som helst løb.

Forud for løbet bliver jeg givet muligheden for at fintune indstillingerne af min bil, og her er en kærkommen mulighed at aflure teamkammeratens opsætning. Hurtigt måtte jeg eksempelvis erkende af Buemis satsning på megen downforce, var det helt rigtige valg i forhold til at Toro Rosso'en ikke er den hurtigste på de lange strækninger, men i stedet kan tæmmes til at suge sig fast til banens mange sving. Opsætningen af bilen bør matche din kørestil og uanset om du finder dine egne kørebaner som Schumacher, eller om du kører alle sving i bløde kurver som Button, er det essentielt at opsætningen passer til talenterne.

En times forberedelse og fintuning af bilens opsætning betød for mit vedkommende at jeg endte på en niende plads i Bahrains svimlende varme, et ovenud imponerende resultat for det lille team der havde sat sig en 15 plads som laveste mål. Mere essentielt betød det dog at jeg sluttede to pladser foran Buemi, for kun holdets førerende kører vil i midten af sæsonen få lov til at bestemme i hvilken retning bilen skal udvikles. Dette aspekt kunne sagtens have været dybere, og mulighederne for eksempelvis at forbedre bilens aerodynamik via en bedre frontvinge, er for begrænsede i forhold til resten af pakken.

Dybden findes dog i stedet hvor den er mest essentiel, nemlig på banen hvor farten, køredynamikken og effekterne leverer en oplevelse helt i top. Det er en enorm udfordring at overføre følelsen af at køre over 300km/t til et spil, og her viser Codemasters sig igen som eksperter inden for genren.

At accelerere i F1 2010 føles som at sidde i en rumraket med nitroglycerin i brændstoftanken, og at trykke speederen i bund ned af langsiderne er en fryd hver gang. Oplevelsen gives dog for alvor tyngde af en bilfysik der virker skræmmende realistisk, men på samme tid befinder sig inden for det overkommelige, hvilket gør at man aldrig har lyst til at give op.

Jeg kan ikke komme på noget andet bilspil hvor holdets forventninger til ens køreevner nogensinde har føltes så tunge, og det mærkes hver gang man tvinges til at tage et sving med 200km/t blot for at kunne følge med resten af feltet. Jeg kan til gengæld heller ikke huske nogensinde at have oplevet et andet bilspil give den samme kilden maven, som når dækket rammer kerben og sender en hul, dunkende lyd gennem hele bilen, en advarsel om at man er centimeter fra at ryge af banen, for i sidste øjeblik at gribe fat i asfalten igen. Sætter du sværhedsgraden højt nok, er hvert korrekt kørt sving i F1 2010 en personlig succes, og det er uanset om vi snakker første omgang eller om du har kørt 42 omgange i streg på Monza.

Ekstra krydderi til udfordringen tilføjes i form af dynamiske vejrforhold, der igen sætter krav til dine evner for bilopsætning. Hvis du nogensinde har set et Formel 1-løb hvor der er faldet regn på banen, og har tænkt at den slags ræs da må kræve nogle helt specielle evner, bekræfter Codemasters nyeste bilspil blot disse formodninger. Regnvejret i F1 2010 er det bedste i noget spil nogensinde, punktum. Regnen gør ethvert løb så afsindigt farligt og udfordrende, at jeg endnu ikke har kunnet regne ud hvordan noget pengebeløb i verden, kan få mennesker til at udsætte sig selv for den slags i virkeligheden.

Blot et par dråber regn betyder at racerbanerne forvandles til vandrutsjebaner forbeholdt topatleter i milliondyre fartvidundere. At blive tvunget til at presse speederen i bund ned af langsiderne, mens man ligger bag en anden bil, føles som en turboladet version af russisk roulette, og man kniber gang på gang øjnene i håb om bare et splitsekund at kunne se andet end den forankørendes vandspray. Trækker man i stedet ud af ideallinjen for at kunne se hvad der foregår, vil man blive mødt af asfalt som ikke har fået fjernet regnen af de andre biler, og derfor er langsommere og glattere.

Den grafiske indpakning er som forventet lækker i F1 2010, og nyder godt af at være drevet af Codemasters berygtede EGO-grafikmotor, der også fungerede som teknisk drivværk i både DiRT og GRiD. I jagten på virkeligheden har den britiske udvikler dog droppet mange af Hollywood-effekterne, og leverer i stedet et renere og mere realistisk udseende, der ikke er badet i overdrevene lyseffekter eller partikeleksplosioner. Banerne virker autentiske, og bilerne er nærmest fotorealistiske i deres detaljer og fysik, selvom man godt kunne have ønsket sig at der var gjort mere ud af at differentiere bilernes interiør.

Skademodellen er ligeledes imponerende, selvom jeg endnu ikke har været udsat for eller set Mark Webber-store ulykker, hvor biler decideret laver saltomortaler eller lignende. I stedet har jeg afrevet frontvinger og hjulophæng, og måttet høre på dertilhørende reprimander fra mit hold i pitten.

Når Codemasters har haft held med at tackle så mange af Formel 1's essentielle detaljer, er det desværre desto mere frustrerende at spillet indeholder nogle åbenlyse mangler. Der er for eksempel ikke blevet plads til en "Safety Car" i spillet, hvilket ikke giver nogle underlige situationer, hvor spillet ikke opfører sig som man forventer.

Også interview-systemet og dets effekt virker mangelfuldt. Efter hvert løb bliver du derfor givet muligheden for at blive interviewet, men spørgsmål og er svar ofte ikke relevante for det netop overståede løb, og deres effekt på din karriere nærmest ikke-eksisterende. Marginalt bedre fungerer det, hvis du kører dig til en podieplacering, og derfor deltager i det stort oplagte pressemøde efter racet.

Personligt var den største mangel for mig dog TV-præsentationen, og hvorfor jeg skal kigge på et kedeligt speedometer, mangle G-tryksmåleren og placeringstabellen som jeg kender dem fra løbene i fjernsynet, forstår jeg ikke. En forklaring kunne selvfølgelig være at en rigtig kører ikke ser den slags fra bilen, men hvorfor så i det mindste ikke tilbyde muligheden for at slå det til? Faktum er at det for mig, betød at præsentationen af spillet havde en konstant generende mangel.

F1 2010 vil ikke være for alle også selvom du er helt vild med Gran Turismo eller Forza 3, for her er tale om en Formel 1-spil, der ingen intentioner har om appellere til andre en sportens fans. Det betyder ikke at ingen andre vil kunne få noget ud af det, men et gram af interesse for Formel 1 er nærmest påkrævet, for at finde dedikationen til at nyde spillet i dets sande natur på en af de højere sværhedsgrader.

Codemasters fortjener afsindig stor ros for at have hevet Anthony Davidson ind til at hjælpe med bilfysikken, for at have implementeret den måske bedste fartfølelse og det definitivt bedste regnvejr i noget spil, nogensinde. Mere end noget andet fortjener Codemasters dog ros for igen at have gjort Formel 1 ekstremt relevant som spiloplevelse, og det endda i deres første forsøg.

Der er stadig ting og sager jeg gerne vil se næste gang Codemasters igen tager fat i F1-sporten, ikke mindst de nævnte detaljer som TV-præsentationen, dybere indflydelse fra interviewsene og en Safety Car. Udviklingen af bilen bør også byde på mange flere detaljer, specielt fordi det i længden er med til at give dig et solidt indtryk af hvor din egne kørekompetencer ligger.

Selv med et par manglende hestekræfter, er F1 2010 dog et uundgåeligt køb for enhver spilleglad Formel 1-fan. Den klassiske Monaco-bane har aldrig før føles så snæver og farlig i spilform, mens det australske løb i Albert Park og det japanske på Suzuka Circuit tilbyder fantastiske overhalingsmuligheder, og Singapore-løbet lader dig prøve aftenkørsel med nedsat sigtbarhed. F1 2010 er ekseptionelt hurtigt, krævende og intenst også hvis man som jeg, starter sin karriere hos Toro Rosso.